Pirater indtager tyske parlamenter

Det hele startede den 10. september 2006. Her mødtes 53 internetaktivister på Berlins hackermødested ”C-Base” og dannede efter svensk forbillede ”Piratenpartei”.

Ved det efterfølgende parlamentsvalg opstillede de og fik prompte 2 procent. I september 2011 stormede piraterne ind i Berlins delstatsparlament, og efterfølgende overhalede de ved valget i Tysklands mindste delstat Saarland det tidligere bevægelsesparti De Grønne med 7,8 procent af de afgivne stemmer.

Ved de nyeste meningsmålinger står piraterne til hele 13 procent og overhaler dermed både venstrefløjspartiet Die Linke (2009: 11,9 - aktuelt: 8 procent) og det i mellemtiden socialdemokratiserede grønne parti Die Grünen/Bündnis 90 (2009: 10,7 - aktuelt: 11 procent).

I sidste uge meldte Piraternes repræsentanter, at partiet nu har rundet de 25.000 medlemmer. Dermed er de næsten halvt så store som det 32 år gamle grønne parti.

»Liquid Feedback«

Piraterne baserer mere end alle andre partier tilsammen deres beslutningsprocesser på internet-teknologien. Joken om, at piraterne er ”Die Linke plus internet-adgang” huserer p.t. i den tyske forbundsdag.

Erfaringsudvekslinger, debatter og uenigheder føres via et utal af mailinglister, chats, wikipedias, rundbordskonferencer via internet og sociale medie-kanaler... Denne politiske kulturs fremtidsteknologi kaldes ”Liquid Feedback”.

Idéen bag bygger på erkendelsen af, at de gammeldags metoder til meningsdannelser, som praktiseres i partierne, ikke længere formår at formidle medlemmernes følelse af at være deltagende og kreativt skabende aktører.

Piraterne mener, at det parlamentariske demokrati er gået i selvsving, og at dets selvstændiggørelse har fremmedgjort politikerne fra dets vælgere. Således er indhold og visioner udskiftet med partitaktik, spin og personlige karriereanliggender.

Politikersproget kan sammenlignes med dårligt synkroniserede film. Gode idéer bliver som regel skudt i sænk, fordi de enten slet ikke bliver diskuteret eller bliver ytret af de ”forkerte personer” eller ganske enkelt går imod de magtpolitiske interesser i partierne.

Basisdemokrati i den digitale tidsalder betyder for piraterne, at forslagene bliver præsenteret, diskuteret og udbredt online.

Ændrings – eller alternative forslag  foregår på samme måde. Sådan kan enhver ændring gennemses af piraterne i den mindste detalje. I presserende situationer kan afgørelser om partiets positioner indenfor få timer organiseres og antages. Som afslutning på denne proces bliver forslaget taget til afstemning på regionalt eller landsdækkende plan.

Ethvert medlem kan afgive sin stemme. Dette ”Liquid”-eksperiment indebærer aspekter, som allerede nu er heftigt omdiskuteret hos piraterne. Såsom den p.t. eksisterende mulighed for en på forhånd indsamlet en-bloc afgivelse af stemmerne, der har medført en vis magtkoncentration hos enkelte piratmedlemmer.

Hvad er der nyt ved Piraterne?

Ifølge piraterne selv giver de den optimale mulighed for, at folk kan deltage med egne ideer i de politiske beslutninger. Dette inkluderer også mennesker, der ikke har tid til eller mulighed for at gøre det aktive politiske engagement til deres primære aktivitet. Og på den anden side ikke vil have noget at gøre med den professionelle politikerkaste.

Piraternes credo: Enhver pirat kan til hver en tid indbringe sine egne meninger om ethvert tema. Deltage i prioriteringer og deltage i efterfølgende afstemningsprocedurer.

Som i de fleste politiske organisationer er det også hos piraterne kun et mindretal af medlemmerne, som er permanent aktive.

Ikke alle beskæftiger sig konstant med aktuelle politiske spørgsmål eller fremtidstemaer eller deltager i politiske formuleringer og udformning af programmatisk indhold.

Mange pirater arbejder kun med punktuelle spørgsmål, som de brænder for.

Interessant er, at dette aktive mindretal blandt piraterne tilstræber en optimal åbenhed overfor hele piratspektrummet.

Kigger man i piraternes twitters, får man den fornemmelse, at den mere pragmatisk anlagte politik er noget fundamentalt anderledes end hos de andre etablerede parlamentariske partier.

For uafhængigt af alder, erfaring eller opbakning har man øjeblikkelig tilgang til Piratpartiets hjerte.

Denne åbenhed er med sikkerhed nøglen til den overvejende positive nysgerrighed, som piraterne møder alle vegne, og som præger og motiverer deres medlemmer.

Nogle af piraternes politiske krav i stikord:

- Ophævelse af ophavsretten på internettet

- Fuldstændig åbenhed/transparens i de politiske beslutningsprocesser

- Indførelse af en fast garanteret borgerløn til alle uden betingelser, for de som ikke har / ikke ønsker et lønarbejdsforhold

- For frihed og selvbestemmelse til mangfoldighed

- For billige boliger – mod gentrificering af byerne

- Fuld skattefinansieret, ”billetfri” offentlig transport - overalt

- For aktiv medbestemmelse og deltagelsesdemokrati

- Økologisk landbrugspolitik istedet for industriel masseproduktion

- For regional og ikke-genmanipuleret levnesmiddelproduktion

Piratpartiet versus kunstnere

Med Piratpartiets fremstormen i offentligheden spiller dets centrale krav om en omfattende reform af ophavsrettigheder og frigivelse af erhvervsmæssige copyrights en vægtig rolle, og piraterne er ikke til at komme udenom som organiseret aktør imod EUs ACTA-aftale (og USAs endnu strammere SOPA og PIPA–lovforslag).

Piraterne vil lovfæste retten til ”ikke-kommerciel deling” af alt intellektuelt og kunstnerisk indhold på nettet.

De mener, at deling og downloads af alt materiale på nettet principielt bør være tilladt og uden strafferetslige konsekvenser. Dette har foranlediget kunstnere og intellektuelle, som traditionelt er progressive, til at gå på barrikaderne – også i Danmark.

I Tyskland er kendte venstreintellektuelle som Hans Magnus Enzensberger, musikerne Jan Delay, Peter Maffai, filminstruktør Doris Dörrie, forfatter Julia Franck, m.fl. gået sammen for at danne en protestbevægelse mod ”piraternes nonchelante omgang med åndelig ejendom”.

Kunstnerne opfordrer piraterne til at diske op med en løsning på, hvordan kreative kulturarbejdere kan tjene penge til deres eksistens, når deres værker på nettet bliver stillet omkostningsfrit til rådighed.

Kritik fra De Grønne...

Mens venstrefløjspartiet Die Linke ser ud til at holde lav profil overfor Piratpatiet med henblik på en mulig alliance efter parlamentsvalget i 2013, langer politikere fra De Grønne kraftigt ud efter deres umiddelbare konkurrent i kampen om vælgestemmerne.

Det kritiske omkvæd lyder cirka sådan: Hos piraterne dominerer troen på teknologiens kraft. De er opvokset med internet og vil nu overføre den digitale verdens regler til den reale verden.

Til deres første kampagner talte ikke protesterne mod krigen og social ulighed, men deres modstand mod forbud af splatterfilm på nettet.

...og fra feminister

Kendte venstrefløjsfeminister som Jutta Ditfurth kritiserer Piratpartiet for at udvise komplet udvidenhed overfor feminismens vurdering af de patriarkalske samfundsforhold og for at reproducere den ved ikke at tilgodese ligestillingsproblematikken i partiets organisationsstruktur.

Hun og andre feminister hentyder bl.a. til den manglende kønspolitik og det mandsdominerede politiske udvalg. Der er således kun én kvinde i Piratpartiets øverste udvalg.

Piraterne sætter kurs mod Europa

Omkring 200 delegerede fra Piratpartier i 25 lande mødtes den 14. april 2012 i Tjekkiets hovedstad Prag for at diskutere et organiseret samarbejde fremover. Målet er dannelsen af et europæisk piratparti, som skal opstille til EUropavalget i 2014.

Efter nogle langvarige forhandlinger blev deltagerne på konferencen "Pirate Parties International“ enige om, at de tyske pirater i samarbejde med andre landes kampfæller forbereder udarbejdelsen af en europæisk platform.

Sideløbende etableres der på sigt faste internationale strukturer. På en online-opslagsvæg og over internet-chats vil grupperne intensivt diskutere en alternativ EUropapolitik.

En del af de deltagende piratpartier på Prag-konferencen vil endnu ikke fastlægge sig og i første omgang melde tilbage til dets respektive medlemmer.

Pirat-delegerede fra Storbritannien og Schweiz går foreløbigt kun ind for en løs sammenslutning, prioriterer deres nationale programmer, og i første omgang er de mere villige til at oprette en fælles tænketank.

Under konferencen kom oplysninger om dannelsen af to nye piratpartier i henholdsvis Grækenland og Kroatien.

Den historiske grundlægger af piratbevægelsen, svenskeren Richard Falkvinge, var en af fortalerne for en tæt koordinering af Piratpartierne. Han ser store fællesnævnere blandt de eksisterende ca. 50 piratpartier verden over.

Læs mere på Piratpartiets website (på tysk).