Mexico valg
3. juli 2012 - 16:53

Peña Nieto er tilbage – det er studenterne også

Søndag erklærede Det Institutionelle Revolutionspartis præsidentkandidat sig som vinder af det mexicanske valg. Sejren kom i hus med noget nær entydig opbakning fra Mexicos mediemoguler. Men de måtte se deres magt over opinionen udfordret af 131 studerende, der tog dem i en løgn.

Mandag stod det klart, at menneskene i Mexico ser bagud, når de ser fremad. I de næste fire år hedder deres præsident Enrique Peña Nieto.

Han er fra det institutionelle revolutionsparti PRI, der i årene fra 1929 til 2000 sad tungt på magten i det store land i bunden af det nordamerikanske kontinent. Og Peña Nieto har da også siddet som upopulær guvernør for PRI i delstaten Mexico, nord for Mexico City.

Ifølge Mexicos føderale valginstituts optællinger og beregninger vandt Pena Nieto med 38 procent af stemmerne over Andrés Manuel López Obrador fra det venstreorienterede demokratiske revolutionsparti PRD og Josefina Vazquez Mota fra det nationale revolutionsparti PAN, der fik 31 og 25 procent af stemmerne.

»I de seneste tre måneder har kandidaterne talt hver eneste dag. Idag, den første juli, har borgerne talt, og uden tvivl, da de stemte for fornyelse med retning. Jeg takker alle mexicanere«, sagde Peña Nieto sejrssikkert i en tale efter, at valginstituttet havde offentliggjort de foreløbige resultater.

Læs »Peña Nieto set to become Mexico's president« på Al Jazeera.

 

I skyggen af af krigen mod Narko

Det er langt fra alle mexicanere, der vi sige »selv tak, hr. præsident. Peña Nietos parti PRI er kendt som et parti, der der har regeret landet med undertrykkelse og korruption.

Og ifølge iagttagere er valgets udfald mere et udtryk for utilfredshed med den siddende præsident Felipe Calderón fra PAN, end det er et ønske om en tilbagevenden til de 71 års PRI-styre i det sidste årtusinde.

Ikke mindst den blodige krig mod Mexicos narkokarteller har slidt hårdt på begejstringen for Calderon, der i 2006 satte hæren ind som erstatning for det politi, der enten var i kartellernes lomme, eller på deres dødslister. Det vurderes, at mellem 50.000 og 70.000 mennesker er blevet slået ihjel siden 2006.

Ifølge nogle iagttagere ser det ikke desto mindre ud til, at bollerne på suppen i Pena Nietos narkokrig bliver meget anderledes end i Calderons.

Krigen bliver politisk og økonomisk støttet af USA, og da netop PRI har tradition for at sætte de gode forbindelser til den nordlige nabo højt, er udsigten til fornyelse næppe til at få øje på.

Det mener John Ackerma, der er professor på Mexicos Uafhængige Universitet, redaktør for Mexican Law Review og skribent på det venstreorienterede dagblad La Journada.

- Peña Nieto er helt åbenbart den kandidat, der vil fortsætte med Calderons narkokrigsstrategi. Og med total servilitet overfor ordrerne fra den amerikanske regering om at fortsætte krigen og lade Mexico gøre det beskidte arbejde, udtaler Ackerman til den amerikanske tv-station Democracy Now.

Se »After Election, Mexico Poised for Return of PRI« på Democracy Now.

»Nervous US calls for no let-up in war on drugs as Mexico elects new president«.

Medievalg

En anden faktor, der har spillet en rolle i Peña Nietos valgsejr, er de store kommercielle tv-selskaber, der har stillet sig bag den nye kandidat fra det gamle parti. Ejerskabet til Mexicos medier er på få hænder, og dermed har støtten fra tv-mogulerne givet Peña Nieto en rygvind, der har været til at få øje på

Ifølge John Ackerman kontrollerer to selskaber, Televisa og TV-Atzteka, 95 procent af publikum. Det er den støtte, der har gjort det muligt for det i mange mexicaneres øjne skandaliserede PRI at opstille en kandidat, der ikke var belastet af partiets historie. Og det er den støtte, som mogulerne vil tage sig betalt for:

-Det er dem, der i virkeligheden har skabt Peña Nietos image, og som har æren for hans sejr. Så når Peña Nieto bliver præsident, vil han sandsynligvis betale dem tilbage ved at give dem endnu mere magt, forklarer John Ackerman.

»Vi har ikke glemt, hvad du gjorde«

Et af de ubehagelige minder, som tv-selskaberne har hjulpet folk til at glemme eller se bort fra, stammer fra Peña Nietos tid som guvernør og fra voldsomme begivenheder i byen Attenco. Her kom det til voldsomme sammenstød, da politiet ville forhindre bønder i en nærliggende by at sælge blomster

Som guvernør satte Peña Nieto paramilitære styrker fra delstatspolitiet ind, der dræbte to. Hundredevis blev arresteret, mange blev tortureret. Kvinder blev seksuelt krænket, mens Pena Nietos politi hævdede at aktionen var nødvendig, fordi to politifolk skulle være blevet taget som gidsler.

Men nogle af de studerende på Ibero Universitet i Mexico City havde ikke glemt Attenca. For da Peña Nieto var på charmetur for at lade sig filme blandt unge sympatisører, blev han mødt medråb som »Vi har ikke glemt, hvad du gjorde som guvernør i 2006, og vi vil ikke have dig som præsident«.

Læs »Barbie Ken kickstarter mexicansk forår ved et uheld« på Den Fri.

Yo Soy 132

Episoden blev i første omgang dysset ned, men da den kom frem, forsøgte Peña Nietos kampagnestab at afskrive de oprørske studenter som »elementer udefra«.

Som svar foranstaltede studenterne på Ibero en kampagne på Youtube, hvor de fremvistere deres legitimation som studerende på universitetet og undsagde Peña Nietos påstand om fremmede elementers rolle i protesterne på Ibero. Ialt 131 studenter stod frem på youtubefilmen.

Protesterne på Ibero kom, sammen med videoen af de 131 studenterbekendelser, til at sætte skub i protesterne mod Peña Nietos kandidatur. Fx med en demonstration den 23. maj i Mexico City, hvor mere end 50.000 mennesker deltog under slagordet »Yo Soy 132«

Det betyder »Jeg er 132«, og refererer til de 131 studerende, og til at der er mange flere end dem, der ikke gider Peña Nieto som præsident eller PRI som dominerende parti.

Redaktion: 
Emneord: