Enhedslisten vil puste nyt liv i debatten om kortere arbejdstid med et nyt oplæg om 30 timers arbejdsuge. »Dagsordenen om mere fritid til lønmodtagerne har været en vigtig del af arbejderbevægelsens eksistensberettigelse, men den har været fraværende et par årtier,« mener finansordfører Pelle Dragsted.
30 timers arbejdsuge?
Ifølge Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted er det i virkeligheden simpelt nok.
Vi har mange ledige, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, mens mange i arbejde er hårdt pressede og har svært ved at få for eksempel arbejds- og familieliv til at hænge sammen.
Og er lønmodtagerne parate til at veksle den forventede reallønsfremgang med mere fritid i fremtiden, kan det give plads til dem, der står uden for arbejdsmarkedet, forklarer han.
Udmeldingen kommer i forbindelse med et oplæg, som partiet præsenterede den 9. December.
Her foreslår partiet at sænke arbejdstiden gradvist over 21 år i takt med, at produktiviteten forbedres. På den måde vil på sigt være i stand til at producere det samme uden nedgang i løn hos det arbejdende folk.
Som lønmodtagere vil du bare ikke få den samme mængde penge mellem hænderne, som du ellers ville i fremtiden. For forslaget kræver, at vi ikke lader reallønnen stige i samme takt, som den har gjort det indtil nu.
Forslaget har fået arbejdsgiverorganisationer til straks at afvise forslaget med argumentet om, at vi bliver et fattigere samfund.
Det er til dels også rigtigt, forklarer Pelle Dragsted.
- I forhold til diskussionen af velstand er det rigtigt nok, at velstanden med forslaget vil vokse langsommere, end den ellers ville. Men det er netop den politiske diskussion, vi ønsker at rejse. For vil vi gerne have, at vores realløn bliver ved med at stige i samme grad, som den har gjort det de sidste 40 år? I så fald kan vi forbruge det dobbelte i 2040. Eller vil vi hellere sige, at vi har nået så højt et velstandsniveau nu, at vi godt kunne tænke os at veksle noget af den fremgang til noget mere tid derhjemme med ungerne eller andre ting i livet, der ikke har med arbejdet at gøre?
- Desuden er fritid mindre forurenende og klimabelastende, end forbrug er det, tilføjer han.
Pelle Dragsted har indtryk af, at mange lønmodtagere er klar på idéen. Men det kræver, at debatten bliver vakt til live.
- Dagsordenen om mere fritid til lønmodtagerne har været en vigtig del af arbejderbevægelsens eksistensberettigelse, men den har fraværende et par årtier, siger han.
Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht har blandt andet påpeget over for Ritzau, at politikerne skal blande sig uden om løn- og arbejdsvilkår. Det er arbejdsmarkedets parter, der tager sig af den slags.
Det er Pelle Dragsted ikke uenig i.
- Men udover vores repræsentanter i Folketinget har Enhedslisten også hundredevis af medlemmer, som er aktive og tillidsfolk i fagbevægelsen. Oplægget er meget rettet mod dem for at udstyre dem med argumenter, når man skal diskutere overenskomstkrav i fagbevægelsen. Det må komme an på en prøve, om folk ikke vil bytte reallønsstigning til mere fritid. Og det må lønmodtagerne selv afgøre, siger han.
Er der en smertegrænse for, hvor lidt vi kan arbejde?
- Det er svært at spå om, hvorvidt vi om 100 år har et helt robotiseret arbejdsmarked, der gør, at vi helt kan lade være med at arbejde. Men det mål, vi har sat os nu, er, at vi over en årrække skal ned på 30 timer. Det vigtigste for os er, at diskussionen af arbejdstid igen kommer på dagsordenen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96