Patent på natur truer vores fødevaresikkerhed

Der bliver i stigende grad udstedt kontroversielle patenter på planter i Europa – i strid med hensigten i lovgrundlaget. Alligevel mener tilhængerne af patentdomstolen, at det skal være nemmere at tage patent i Europa.

Når der udstedes patenter, der tilsyneladende strider mod lovgrundlaget, mener vi i NOAH, at det er yderst farligt at gøre det endnu nemmere at tage patent i Europa. Derfor anbefaler vi et nej ved afstemningen om patentdomstolen den 25. maj.

Ifølge Patentkonventionen, der er lovgrundlaget for Det Europæiske Patentkontor (EPO), er det ikke tilladt at tage patent på plantesorter, men alligevel bliver der udstedt brede patenter på planter i Europa. Vi har på det seneste set EPO udstede patent på typer af tomat, melon og broccoli.

Flere organisationer samt bl.a. EU-Parlamentet og det tyske parlament har krævet et stop for udstedelsen af disse patenter, men det har tilsyneladende ikke hjulpet.

Monopolisering af vores fødevaresystem gennem privatisering af natur er en trussel mod vores biodiversitet og vores miljø. Den er dermed ligeledes en trussel mod vores fremtidige fødevareforsyning.

Derfor er det yderst risikabelt at gøre det nemmere at tage patent, når lovgrundlaget er fyldt med smuthuller og EPO’s praksis er dybt betænkelig. Et ja til patentdomstolen er en blåstempling af de kontroversielle patenter på planter i Europa.

Kreative fortolkninger af lovgrundlaget

I Patentkonventionen fremgår det, at det ikke er tilladt at udstede patent på plantesorter og essentielt biologiske processer for fremavl af planter. Hvordan kan det så ske, at der i stigende grad udstedes patenter på typer af melon, tomat og broccoli?

Det sker, fordi lovgivningen er utidssvarende, og fordi store multinationale virksomheder har ressourcerne til at hyre dyre patentadvokater, der er mestre i at finde huller i lovgivningen.

Forbuddet mod patent på plantesorter bliver af EPO tolket som et forbud mod et patent, der begrænses til en særlig plantesort. EPO tillader på denne måde patent på planter, der ikke er knyttet til en bestemt plantesort, men derimod dækker mange forskellige plantesorter.

Et eksempel er Syngentas patent på peberfrugt, der er resistent overfor mellus. Her er der ikke tale om et patent, der begrænses til en enkelt plantesort. Patentet er udstedt på selve egenskaben – resistensen mod mellus – i en peberfrugt og dækker derfor mange forskellige peberfrugter på tværs af sorter. Patentet forhindrer dermed andre bønder i at dyrke eller videreudvikle peberfrugter, der er resistente overfor mellus, medmindre de har en aftale med Syngenta.

En anden kontroversiel praksis ved EPO er at udstede patent på planter, der er udviklet ved hjælp af konventionelle metoder, der i lovgivningen betegnes som essentielt biologiske processer. Det dækker eksempelvis krydsning og selektion, som bønder har anvendt gennem årtusinder.

Dette er eksempelvis sket ved udstedelse af patent til Monsanto på en broccoli, hvor hovedet er hævet i forhold til bladene, så den er nemmere at høste med maskiner. Semini – en virksomhed, der ejes af Monsanto – havde oprindeligt ansøgt om patent på broccolien, dens frø og selve fremavlsmetoden. Efter en klagesag vurderede EPO imidlertid, at udviklingsmetoden er »essentielt biologisk« og dermed ikke patenterbar. Alligevel har den store multinationale virksomhed stadig patent på planten og dens frø.

Det kan være ret svært at forstå, da patentlovgivningen kun tillader patent på opfindelser og udelukker opdagelser. Derfor er det et stort mysterium, hvordan en type af broccoli udviklet med en konventionel og biologisk metode kan være en opfindelse.

Patent på natur og fødevarer er en farlig glidebane, da det skaber koncentration af magt over vores fødevaresystem fra frø til plante.

Multinationale virksomheder kontrollerer fødevaresystemet

Gennem årtusinder har småbønder udviklet nye plantetyper ved hjælp af krydsning og selektion. Det er dem, vi kan takke for den store diversitet i fødevareafgrøder, som vi har i dag. Desværre er både denne tradition og diversiteten truet af den stigende monopolisering af vores fødevaresystem.

6 store multinationale virksomheder ejer ifølge ECTGroup i dag omkring 66 % af vores frø. Disse frø, der er tilpasset store monokulturelle og industrielle landbrug, presser andre frøtyper og produktionsformer ud. Resultatet er, at diversiteten i arter og sorter svinder med alarmerende hastighed.

Undersøgelser viser, at omkring 75 % af den genetiske diversitet i landbrugsafgrøder er tabt, fordi lokale bønder opgiver deres egne afgrøder til fordel for de kommercielle. Størstedelen af menneskeheden lever i dag af blot 12 forskellige plantearter ifølge FN’s særlige udsending for retten til fødevarer.

I mange udviklingslande har udviklingen været katastrofal for biodiversiteten. I Sri Lanka dyrkede man eksempelvis i 1959 omkring 2000 sorter af ris. I 1992 var antallet mindre end 100.

Derudover fortrænger de monokulturelle landbrug andre, mere bæredygtige landbrug. Det er mange steder ikke tilladt at genbruge frø fra egen høst, hvilket ellers er en metode, bønder altid har anvendt. Man kan lige for tiden i Colombia se, hvor store problemer denne tilgang giver lokale bønder.

I frihandelsaftalen mellem Colombia og USA var det et krav, at bønder kun må anvende godkendte frø. Disse frø var ejet af store multinationale virksomheder, og ifølge licenserne må man ikke engang genbruge frø af denne type fra egen høst.

Det betød, at militæret blev sendt ud for at konfiskere flere tons »illegal« såsæd, som ikke var registreret, eller som bønderne selv havde gemt. Dette har ført til store protester mod regeringen, der fortsat eskalerer i det sydamerikanske land. Monopoliseringen af fødevarer skaber altså store problemer for lokale bønder, og samtidig forringer den deres muligheder for at udvikle nye typer af planter og øge diversiteten af afgrøder.

Patent på natur er en farlig glidebane

Diversitet i afgrøder er ekstremt vigtig for vores miljø, natur og fremtidige fødevareforsyning. Vi har brug for en masse forskellige varianter for at sikre afgrøder mod nye sygdomme. Desuden gør klimaforandringerne det særligt vigtigt at have en stor pulje af afgrøder, når vi skal tilpasse dem til de nye forhold, der hastigt bliver virkelighed.

Med verdens befolkningstilvækst bliver det i fremtiden endnu vigtigere at sikre fødevareforsyningen. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til forskellige varianter af afgrøder. Patent på planter er en direkte hindring for dette.

EPO’s dybt betænkelige praksis med patent på planter bliver blåstemplet, hvis vi gør det »nemmere« at tage patent ved et ja til patentdomstolen den 25. maj. Derudover mister vi muligheden for at udfordre de kontroversielle patenter ved en uafhængig retsinstans.

I dag kan sager omkring patenters gyldighed i sidste instans føres ved Højesteret. Ved et ja til patentdomstolen er det kun muligt at appellere til patentdomstolen – en særdomstol, der fungerer indenfor patentsystemet. Sagerne vil blive ført med særlige patentadvokater og patentdommere, og der er en stor risiko for, at de vil dømme ud fra et fokus på deres eget fag og ikke ud fra bredere samfundsinteresser.

Så længe der bliver udstedt kontroversielle patenter på planter og fødevarer, skal det derfor ikke være nemmere at tage patent i Europa. NOAH anbefaler derfor et nej til patentdomstolen ved folkeafstemningen den 25. maj.

Thomas Jazrawi er medlem af NOAH Handel og Miljø.

Læs mere:

• NOAH
• No Patents on Seeds