Colombias tidligere præsident beskyldes for at være chef for paramilitære grupper, der har begået drab, bortførelser og tvangsfordrivelser.
Den tidligere konservativ, colombianske præsident beskyldes for at være chef for den paramilitære organisation, AUC (Autodefensas Unidas de Colombia, Forenet selvforsvar i Colombia).
Beskyldningerne fremsætter af Pablo Hernan Sierra, der tidligere har været lokalleder af en afdeling i AUC i et interview med det venezuelanske nyhedsbureau Telesur.
– Han var vores chef, siger Sierra.
– Han har ikke affyret en pistol, men han styrede, han bidrog og han var vores mand i toppen.
– Massakrerne, forsvindingerne, oprettelse af en [AUC] gruppe - han er ansvarlig, siger han.
Den tidligere paramilitære officer er nøglevidne i et undersøgelse af Uribes formodede bånd til paramilitære grupperinger, hvor især Uribes rolle i dannelsen af AUC-blokken, da han var guvernør i Antioquia-provinsen i 1995-1997, og hans brug af AUC til at vinde stemmer i præsidentvalget i 2002 har vakt opsigt.
Beskyldningerne mod Uribe er først blevet fremsat af kongresmedlemmet Ivan Cepada i april 2012. Det førte til en genåbning af en efterforskning, der ellers var lagt død i 2000.
Det skyldes to nye vidneudsagn fra tidligere paramilitære ledere, hvor Sierra er den ene. Sierra siger i en båndoptagelse fra august 2011, som Cepada ligger inde med, at Uribe og hans bror Santiago har været med til at danne den AUC's såkaldte »Metroblok«.
I samme interview siger han også, at AUC har brugt Uribes gård »Guacharacas« som base for at begå massakrer og tvinge lokalbefolkning til flugt.
Torsdag den 29. august 2013 har Sierra gentaget disse beskyldninger til nyhedsbureauet Telesur. Han afslørede samtidig, at AUC havde spillet en central rolle i Uribes kampagne for at blive præsident i 2002, hvor han opnåede 2,5 millioner stemmer, blandt andet gennem en organiseret terrorkampagne, hvor Metroblokken truede med at slå folk ihjel, hvis de ikke stemte på Uribe.
Sierra sagde at Uribe »stadig er aktiv i Colombias paramilitære grupper« og derfor en trussel mod den fredsproces, der er indledt mellem landet nuværende regering og oprørsgruppen FARC.
– Han har aldrig lagt våbnet, som han bærer inden i sig selv, fra sig. Han er en krigsmager, ikke fredsskaber, sagde han.
Uribe har ikke reageret på Sierras seneste beskyldninger.
Men i marts 2012 beskyldte han Cepeda for at have betalt Sierra for vidneudsagnene. Overfor Colombias statsanklager har Uribe sagt, at Cepeda for at have brugt sin position som kongresmedlem til at besøge fængsler under påskud om at undersøge de humanitære forhold, men i stedet i 21 tilfælde besøgt Sierra og presset ham til at vidne.
Uribe har også forsøgt at miskreditere vidnerne som utroværdige ved at sige at de fængslede paramilitære soldater forsøger at få deres straffe nedsat.
Alberto Sierra er aktuelt anklaget for ansvar for mere end 100 landarbejderes død. Han har deuden allerede 14 domme for forbrydelser og overgreb som leder af AUC's Cacique Pipinta-blok i Antioquia-provensen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96