Panterne kommer til Mjølnerparken

Magten til at ændre folks liv og skabe forbedringer i samfundet ligger hverken hos politikerne, de sociale myndigheder eller kommunen.

Det er folket, som har magten.  

Sådan lyder budskabet fra den svenske organisation »Panterne – for oprustning af forstæderne«.

Fem medlemmer fra organisationen kommer fredag den 23. november til det udsatte boligområde Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Her skal organisationen udveksle erfaringer med lokale aktivister og forsøge at skabe nye rammer for fællesskab og selvorganisering med udgangspunkt i beboernes egne behov.

– Os, der har inviteret dem, er forskellige og ikke enige om alt, men vi er enige om, at vilkårene for beboerne i Mjølnerparken skal forbedres, fortæller Marie Northrup, som er med til at arrangere mødet, til Modkraft. 

Læs om begivenheden »Panterne kommer til københavn« i Modkrafts kalender.

Fælles problemer – fælles kamp 

De svenske pantere blev dannet i marts sidste år af beboere i boligområdet Biskopsgården nær Göteborg.

Her delte mange beboere en frustration over den måde, som byens politikere og medier forholdt sig til problemerne i deres område på.

På kort tid er organisationen vokset til 170 medlemmer, som tæller både folk med indvandrerbaggrund og etniske svenskere, hvoraf størstedelen er i aldersgruppen 15-25 år.

Omtrent 40 personer holder medlemsmøder hveranden uge og arbejder kontinuerligt for borgerinddragelse, selvorganisering og for at tegne et mere positivt billede af deres eget boligområde Biskopsgården, hvor der bor 20.000 mennesker. 

Besøg de svenske panteres hjemmeside.

Selvom der altså bor ti gange så mange mennesker i Biskopsgården, som i Mjølnerparken, så er der mange fællesnævnere.  

Der er høj arbejdsløshed, et flertal af beboerne er indvandrere fra ikke-vestlige lande eller efterkommere af samme, ligesom boligområderne overvejende omtales negativt i medierne på grund af vold og hærværk. 

De to første faktorer har betydet, at Mjølnerparken er på den danske stats liste over »særligt udsatte boligområder« – også kaldet »ghettolisten«. 

Det særlige miljø, som præger denne type områder betyder, at den svenske organisation kommer til Nørrebro med en ydmyg holdning til opgaven. 

– Når man organiserer sig er det allerførste skridt at bygge relationer til de mennesker, det handler om. Det nytter ikke at komme med et politisk budskab eller tankesæt - det minder om den kristne måde at missionere på, siger den 26-årige Murat Solmaz, der er medstifter af Panterne, til Modkraft.

– Netop den mentalitet kan du se i de mere etablerede organisationer, der til daglig er isoleret fra det miljø, de arbejder for. Og derfor vil vi spørge beboerne i Mjølnerparken selv, hvad de synes, de største problemer er, siger Murat Solmaz. 

Se dokumentarfilmen »Don’t treat us like animals« om Panterne. 

Kampen for en ungdomsklub

Ideen til Panterne opstod i marts sidste år, hvor en episode på det lokale bibliotek fik Murat Solmaz til at undre sig over, hvorfor de unge i bydelen hang ud på gaderne og biblioteket, hvor de var til gene for de andre beboere.

Han henvendte sig i det lokale bydelsnævn, hvor beskeden lød, at der ikke var nok ressourcer til at drive ungdomsklubberne. 

Antallet af ungdomsklubber i Biskopsgården var over en årrække gået fra syv til to, og der var så få ressourcer, at de unge måtte ringe og booke tid for at være der. 

Samtidig var der oftere og oftere biler, der blev sat i brand i deres område og også i resten af Göteborg. 

Murat Solmaz samlede en håndfuld af sine medstuderende, og de begyndte at diskutere, hvordan de kunne ændre forholdene i kvarteret. 

De besluttede at besætte et møde i det lokale bydelsnævn, hvor de krævede en ungdomsklub. 

Aktionen blev fulgt op af flere demonstrationer og førte til, at politikerne til sidst bevilgede penge til en ungdomsklub, der åbner i 2013.

– Med en ungdomsklub kan vi skabe grundlaget for et arbejde med sociale spørgsmål, og de unge kan tage kontrollen over deres eget liv, forklarer Murat Solmaz. 

Arven fra Black Panthers

De svenske aktivister har, belært af deres erfaringer, udviklet en filosofi om, at presset til forandring skal komme fra de borgere, der selv bor i konfliktfyldte områder.

Samtidig tror de på, at oprustning og mobilisering i social forstand er den eneste løsning på manglende økonomiske og sociale ressourcer.

Organisationens navn er inspireret af Black Panthers i USA, fordi de svenske aktivister mener, at borgerretsbevægelsen er det bedste eksempel på, hvordan man gennem stærke forbilleder udvikler en forandring, engagerer og uddanner unge. 

– Den måde, de arbejder på, er den samme måde, som vi forsøger at arbejde på. Det er de samme problematikker, som vi døjer med. Segregation, isolation, men også identitetsspørgsmål. De havde løsningen på problemet. De beskrev, forstod, og de gav en løsning på det, forklarer den 26-årige Murat Solmaz, der var med til at danne Panterne, til Modkraft. 

– Vi tror på, at alle mennesker har evner nok til at skabe samfundet selv. Men for at kunne drive det til forandring har de brug for uddannelse. Folk der har mindre viden har automatisk mindre indflydelse, mener han.

Murat Solmaz forklarer, at Panternes metode går ud på at skabe sociale programmer på mikroplan, der skal give folk selvtillid til at trække det op på et makroplan, hvor det påvirker den politiske dagsorden.

Se tidskriftscentrets linkbox om Black Panthers. 

Den lettere kontroversielle holdning om nødvendigheden af at bære våben, der især kendetegnede den første generation af Black Panthers, er dog ikke noget, de svenske pantere har adopteret fra deres moderorganisation.

Men de vil ikke afvise militante metoder – ligesom de heller ikke vedkender sig pacifisme. 

– Vi tror ikke på færdige koncepter. Vi forandrer os, når virkeligheden forandres. Hvis myndighederne vil samarbejde, vil vi samarbejde. Hvis de eskalerer, så eskalerer vi også, men det bliver ikke os, der tager de første skridt og bryder de demokratiske rammer, forklarer Yassin Ben Salah.

Han understreger, at det, Panterne kæmper mod i dag ikke tilnærmelsesvis minder om den undertrykkelse og den racisme, som første generation af Black Panthers måtte forsvare sig imod.

– Det er ikke fordi, vi tror, at medierne, politikerne og bureaukraterne arbejder ud fra et fælles mål, hvor de går til fællesmøder for at »stoppe Panterne«. Men de gør det automatisk på grund af et system, der forudsætter, at visse institutioner skal være på én bestemt måde, siger Murat Solmaz.

Fra protest til redaktion 

Panterne har også engageret sig i spørgsmålet om mediernes rolle i stigmatiseringen af minoriteter.

I juli 2012 blev en historie om en ung mand, der blev skudt i Biskopsgården til en mediestorm, der spredte den fejlagtige historie om, at den dræbte var politiinformant. 

Naboerne og vennerne kunne ikke genkende mediernes billede af deres ven og demonstrerede derfor foran den avis, der havde bragt den misvisende artikel.

De havde tre krav; en offentlig undskyldning, en rettelse i avisen, og at journalisterne gjorde et bedre stykke arbejde, når de fremover skal dække historier fra forstæderne.  

De to første krav blev opfyldt, ligesom protesterne førte til, at nogle af avisens journalister besøgte Biskopsgården og lyttede til de unges kritik. 

Resultatet blev, at nogle af panterne nu er faste skribenter på den venstreorienterede nyhedsportal etc.se. 

Læs artikler af og om Panterne på ETC's hjemmeside.

Eksemplet med ungdomsklubben og avisen er, mener Panterne, tydelige eksempler på, hvordan de proaktivt reagerer på forfejlet socialt arbejde, politisk svigt og mangel på demokratiske muligheder for dem, der ikke har ressourcer.

– Vi tror på, at vores metode kan spredes over hele Europa. Især i »ghetto-miljøer«, hvor vi har masser af ting til fælles; bandekrig, uretfærdighed og håbløshed. Det eneste, I mangler, er panterne, siger Murat Solmaz.