Annonce

Udland
10. december 2014 - 22:02

Palætinensisk minister ville plante oliventræer: Dræbt af israelsk militær

Palæstinensisk minister for ulovlige bosættelser, Ziad Abu Ein, døde onsdag efter israelske soldater ifølge øjenvidner slog ham med et gevær, da han sammen med en gruppe demonstranter ville plante oliventræer. EU, FN og USA kræver tilbundsgående undersøgelse af sagen.

Et sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelske soldater nær byen Turmusayya på Vestbredden kostede onsdag den palæstinensiske minister for ulovlige bosættelser og leder af Komiteen imod Muren og Bosættelserne, Ziad Abu Ein, livet.

Situationen udviklede sig, da israelerne kastede tåregas for at forhindre palæstinenserne i at plante oliventræer på et stykke jord.

Under et efterfølgende skænderi og håndgemæng blev den 55-årige politiker ifølge øjenvidner slået med en geværkolbe af en israelsk soldat, hvilket gav ham et ildebefindende, og han døde i en ambulance på vej væk fra området. 

Læs artiklen og se video »Palestinian minister dies at protest « hos Al Jazeera.

Internationalt krav om undersøgelse

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas betegner episoden som »et barbarisk drab« og annonceret tre dages landesorg.

De palæstinensiske selvstyre myndigheder har desuden besluttet, at indstille al samarbejde med Israel omkring sikkerhed i området.

Dødsfaldet kommer samtidig med at flere lande har statsanerkendelse af Palæstina på den politiske dagsorden og sagen har vakt international opsigt og fordømmelse. 

Både USA og FN kræver en tilbundsgående undersøgelse af ministerens dødsfald, mens Amnesty International og EU's udenrigsordfører Federica Mogherini ønsker en 'uafhængig undersøgelse'. 

Læs artiklen »EU calls for independent investigation into Palestinian minister's death« hos Ynet.

Læs artiklen »U.S. urges 'swift' probe into PA minister's death« hos Haaretz.

Læs pressemeddelelsen »West Bank: call for independent investigation into protest death of Palestinian minister« hos Amnesty International.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce