Regeringsopposition domineret af borgerlige laver massedemonstrationer og teltlejre imod regeringskorruption og rigmandsvælde. Partilederen Grigorij Petrenko og andre medlemmer af venstrefløjspartiet Rød Blok er arresteret.
Søndag den 13. september var over 30.000 demonstranter anden søndag i træk samlet på Chisinaus centrale plads til protestmøde under parolen: »Vi vil have vort land tilbage«. Demonstrationen følger efter en tilsvarende søndagen før.
Akkurat som søndagen før skiftede kraftfulde protesttaler med lyriske moldoviske sange fra snesevis af optrædende kunstnere.
I en udtalelse opfordrede forsamlingen til at forberede en generalstrejke og dannelse af et skyggekabinet, hvis magthaverne ikke imødekommer demonstranternes krav.
I ugen mellem disse to protestmøder var der på denne plads rejst en teltlejr med op til 300 telte.
Denne teltlejr fortsætter nu på anden uge.
Demonstranterne og talernes krav retter sig imod oligarkernes magt og omfattende korruption samt om at Moldovas præsident, parlamentsformand, premierminister og statsanklager alle skal træde tilbage og udskrive nyvalg.
Nyt i forhold til den første demonstration var, at to grupper moldoviske reserveofficerer var med på tribunen og udtrykte solidaritet med demonstranterne.
De medbragte en ris-kost (hekse-kost?) som opfordring til en hovedrengøring i magtens korridorer. Deres deltagelse var en reaktion på rygter, der var spredt forud for søndagens massemøde, om at politiet ville gribe ind med vold.
Det er ikke første gang masseprotester gennemføres i Moldovas hovedstad. Det nuværende borgerlige styre blev etableret efter masseprotester 7. april 2009.
Dengang var de vendt mod den daværende kommunistiske præsident Vladimir Voronin. Højreorienterede demonstranter stormede præsidentpaladset under blå EU-flag og satte ild til parlamentsbygningen som en reaktion mod påstået valgfusk.
De påstande blev dog aldrig senere bekræftet.
Siden da har Moldovas EU-venlige højrekræfter siddet på magten.
De nuværende protester er rettet netop mod dette styre, og kravene har bred opbakning.
Problemet er blot, at de kræfter der står bag demonstrationen, ikke kan tilbyde noget alternativ ud over nyvalg.
Mange er ligesom regeringen for EU-medlemsskab. Enkelte af dem ønsker endda Moldovas tilslutning til et nyt Stor-Rumænien, hvori Moldova skal indgå som en provins.
I løbet af de seks år højrekræfterne har været ved magten, har Moldova indgået en associeringsaftale, en frihandelsaftale og visumaftale med EU.
Samtidig er der blevet etableret et rigmandsvælde – oligarki – hvor de tre regerende borgerlige partier indbyrdes har delt erhvervsliv og politiske institutioner mellem sig.
Det ene parti placerede sine folk og overtog kontrollen med retsvæsenet, det andet – med politiet, det tredje - sikkerhedstjenesten. Ministre og chefer for central- og regionalmagten blev udpeget af oligarkerne. Korruptionens omfang voksede i et omfang at selv EU-s ledelse blev bekymret.
Moldova, der ligger mellem Rumænien og Ukraine, er med 3,5 mio indbyggere Europas fattigste land.
På grund af arbejdsløshed er omkring en million af dem draget udenlands. De fleste til Rusland. Pengeoverførelserne fra disse gæstearbejdere udgør over ¼ af Moldovas statsbudget.
Politisk er Moldova blevet opmuntret af USA og EU til at indtage en antirussisk position. Et brud på traditionelle økonomiske og erhvervsmæssige bånd mellem Rusland og Moldova blev en konsekvens af aftalerne med EU.
Det har svækket Moldovas økonomi og truer med at ødelægge resterne af Moldovas landbrug, der i sovjettiden oplevede en vis opblomstring.
De nuværende protester udløber fra det, der kaldes »århundredets røveri«. I november-december sidste år blev Moldovas tre største banker på to døgn tømt for 1 milliard dollars, svarende til 1/8 af Moldovas bruttonationalprodukt. Pengene blev via en ung milliardær overført til udenlandsk skattely, og Moldovas Nationalbank blev sat til at redde de tre banker.
Selvom dette røveri ikke kan være sket helt uden magthavernes kendskab, er der stadig ingen tiltalt. Derimod blev landets mønt, lei, svækket i forhold til euro og dollars. Det medførte forhøjede energitariffer – el-priser steg med 35 procent - og andre almene prisstigninger.
Det blev dråben, der fik bæret af bred utilfredshed med regeringen til at flyde over. Moldovas oppositionskræfter, både på højrefløjen og venstrefløjen, reagerede straks på afsløringerne.
Ifølge moldoviske kilder er man i Vesteuropa og USA begyndt at tvivle på de herskende kredse i Moldova og ser sig om efter, at andre pro-vestlige kræfter tager over.
Bag oprindelige vestlige håb om at kunne eksportere demokrati er der givetvis også bekymringer over den måde Moldovas oligarker har forvaltet vestlige lån på uden at gennemføre de ønskede reformer.
For en måned siden skrev Thorbjørn Jagland, Europarådets generalsekretær i en opsigtvækkende artikel i New York Times, at Moldovas borgere må få deres stat tilbage. Han skrev, at den borgerlige pro-EU-regering, der i 2009 overtog magten, har ført Moldova ud i en dyb krise og at staten var blevet erobret af oligarkerne.
»…Men i dag er billedet langt mindre optimistisk. I løbet af de sidste seks år er lidt blevet gjort for at åbne landets økonomi og institutioner. Korruption er fortsat udbredt, og staten er stadig i hænderne på oligarker, mens forbryderisk [punishingly, red.] lave indkomster har drevet hundredtusinder af moldovere til udlandet i jagten på et bedre liv ... «
I Bruxelles og Washington ønsker man ikke, at befolkningens utilfredshed med magthaverne skal give Moldovas venstrekræfter vind i sejlene – ikke mindst fordi disse partier ikke er præget af samme russofobi – som højrepartierne.
Ud fra geopolitiske interesser er Vesten interesseret i at støtte Moldovas højrekræfter, hvor især tanken om EU-tilslutning, men også sammenslutning med Rumænien, har stor opbakning.
Men i den nuværende situation tyder noget på, at Vesten har brug for andre allierede i Moldova.
Og der findes mange i Moldovas politiske, kulturelle og økonomiske eliter, der føler sig forbigået af de nuværende magthavere.
I februar stod en kreds advokater, journalister og tidligere toppolitikere bag dannelsen af et borgerinitiativ »Værdighed og sandhed« (DA), som i foråret og forsommeren tre gange arrangerede protestmøder i Chisinaus centrum.
Initiativet står nu som arrangør af de igangværende protester. DA er ikke registreret som organisation og dets regnskaber er ikke tilgængelige.
Ifølge den moldoviske webavis Point har en vis Alex Grigorjevs i dagene før protesterne været i selskab med DA-lederne.
Han var indtil 2009 leder af det amerikanske NDI-kontor i Chisinau, men blev udvist af landet, mistænkt for at have stået bag de uroligheder, der dengang var rettet mod Moldovas daværende kommunistiske præsident Vladimir Voronin.
Selve NDI, National Democratic Institute for International Affairs, er en af de amerikanske institutioner, der har været indblandet i flere »kulørte revolutioner« under dække af at sprede demokrati.
Befolkningen i Moldova er delt i to næsten lige store grupper med vestlig eller pro-russisk orientering.
De fleste venstrekræfter er modstandere af NATO og ønsker gode økonomiske forhold både til øst og vest. De udelukker ikke deltagelse i forskellige former for euro-asiatisk samarbejde med Rusland.
Derfor er venstrefløjen afventende med at støtte DA, selv om man har forståelse for protesterne mod oligarker og korruption.
DA-lederne har hidtil afvist enhver form for samarbejde med venstrekræfterne.
Samtidigt med DAs aktioner gennemførte det venstreradikale parti, Den Røde Blok - som består af kommunister, der sidste år blev ekskluderet af Moldovas Kommunistiske Parti - protestaktioner mod Moldovas mest berygtede oligark, Vlad Plahotniuc (læs artikel om ham i avisen Arbejderen, 9. 04. 2013).
Da Rød Blok sidste søndag i Chisinau foran retsbygningen opstillede tre telte for at protestere mod korruption i retssystemet, blev de straks fjernet af politiet.
Derimod accepterede myndighederne, at DA – ikke langt der fra – rejste en teltlejr foran parlamentsbygningen, der i løbet af få dage voksede fra 30 til 300 telte.
Og sidste mandag arresterede politiet Den Røde Bloks leder, den indtil fornyelig fremtrædende kommunist og parlamentsmedlem, Grigorij Petrenko.
Sammen med ham blev syv andre aktivister tilbageholdt. De fik 30 døgns varetægt med udsigt til op til tre års fængsel. Politiet påstår, at den ene af dem havde valmuefrø på sig.
De lokale medier udråbte straks aktivisterne for »en samling narkomaner«. Mandag den 14. september skal retten forholde sig til deres ankesag.
I mellemtiden er det strømmet ind med solidaritetshilsener til de arresterede fra kommunister og socialister fra blandt andet Tyskland, Ungarn og Hviderusland.
Torsdag den 10. september fik Grigorij Petrenko smuglet et brev ud fra fængslet. Han takkede her for de tilsendte solidaritetshilsener og skrev, at i en situation, hvor systemet bruger medierne og det repressive apparat til at skabe angst i samfundet, er hver eneste proteststemme guld værd.
Og – skrev han - »oligarkernes forsøg på at miskreditere oppositionen, svarer ikke til en bilist der med foden trykker på bremsen, men - til en racerkører, der på vej mod en betonmur trykker speederen i bund«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96