Nyt digitalt arkiv fortæller de venstreradikales historie

(Reportage) Stormen raser i det vintermørke Nordvestkvarter.

Iskolde vindstød truer med at knække de spinkle træer omkring Dortheavej og rusker heftigt i den halvåbne dør på det grafittiklædte Ungdomshus.

»Copenhagen cancer city kill«, lyder stereoanlæggets flænsende punknummer fra Sods på vejen ind til spillestedet Dödsmaskinen i stueetagen.

Diasbilleder af maskerede bz’ere i kedeldragter og sorte styrthjelme flimrer på scenelærredet bagerst i det sortmalede lokale.

Den tidligere aktivist Hans tager imod foran scenen med et mildt udtryk bag brillerne under den kommunefarvede sideskilning.

– Der er pindemadder og sodavand, smiler den midaldrende mand iført rød bluse og lysebrune lærredsbukser og forklarer, at han ikke vil gengives med efternavn men gerne som ’Hanse’.

Drømmen om en anden vej

Hanse har været med til at arrangere aftenens fernisering af den radikale venstrefløjs digitale historiske arkiv, som finder sted torsdag den 5. december.

En gruppe af de gamle aktivister fra BZ-tiden har samlet bevægelsens mange udtryk i film, musik, fotos, publikationer, plakater, løbesedler, bannere, kunst og vægmalerier.

Målet er først og fremmest, at nuværende aktivister skal kunne se sig selv som del af en anden historie end  medierne og historikernes fokus på optøjer og kampe med politiet.

Historien om hverdagslivet i de besatte huse, demonstrationerne og aktionerne fra 1980 og frem til i dag.

For at lære af erfaringerne.

Hanse sætter sig på kanten af en vakkelvorn bænk foran diasshowet og peger ivrigt på billederne fra »dengang«.

Hanse mener alligevel, at arkivet kun viser overfladen og ikke fortæller, hvorfor folk var med og blev så længe. Om drømmene og fællesskabet. Kampen for en anden vej, hvor næstekærligheden kan fremmes, og man gør modstand mod uretfærdigheder.

– Vi ville så mange ting dengang, fortæller Hanse med et intenst blik i øjnene.

Magnet for udsatte unge

Réne Karpantschof forsker blandt andet i politisk deltagelse og konflikt og er selv tidligere aktivist.

Han opfatter bevægelsen som den sidste udløber af ungdomsoprøret.

En broget flok af unge fra alle samfundslag bliver fra starten af 1980’erne forenet omkring kampen for et ungdomshus og en alternativ måde at leve på.

Nyttesløse bestræbelser på at forhandle med myndighederne fører til en dramatisk udvikling med besættelser og konfrontationer med politiet.

Et stort fællesskab skabes indadtil.

Dödsmaskinens højtalere udsender Sebastians sang Du er ikke alene.

Hanse forklarer, at bevægelsen har været samlingspunkt for søgende og anderledes unge. De finder mening og tilhørsforhold i fællesskabet.

Flere aktivister har brugt de fælles kreative og politiske aktiviteter som springbræt til karrierer i kunst, medier og politik. Hanse hjælper børnehjemsbørn. Læreren Bo Hansted har ivrigt styret diasshowet, men nu slår den tidligere bz’er i 50’erne sig ned hos Hanse. 

– Ungdomshuset er en utroligt billig måde for Københavns Kommune at løse en masse problemer på, fordi vi tager os af alle de unge, som er utilpassede. Vi passer på hinanden her, smiler den glatragede Bo.

Old School BZ i nyt hus

Generationen af nye aktivister har taget over efter åbningen af Ungdomshuset på Dortheavej 18. oktober 2008.

Yoga, folkekøkken og koncerter udgør nogle af husets aktiviteter.

Arkivet skal løbende opdateres for at dokumentere det hele. Gamle generationer byder også ind. Som i aften.

Tidligere på året samledes hundredevis af de oprindelige aktivister til Old School BZ fest.

Diasshowet er forbi. Musikken stopper.

Bo og Hanse stiller sig op for at præsentere aftenens film BZ’at. Grupperne af sortklædte unge ved de slidte træborde bliver helt stille og lytter intenst.

Bz’erne beretter malende om de ni dage bag barrikaderne i Ryesgade i september 1986. Bo og Hanse fortæller, at de er her, fordi de savner fælleskabet fra dengang. Hvad betyder de nu?

– Det er så vigtigt for os at kende deres historie, for den er også vores, smiler den lyshårede og piercede Juliane Eskildsen i baren efter filmen.

Fra direkte aktion til stilstand

René Karpantschof mener ikke, at bevægelsen har forandret samfundet af i dag. Selv om kampene med politiet har fået en plads i historiebøgerne.

BZ styrkede dog en tradition for direkte aktion og holdt længe liv i forestillingen om, at der er muligt at bryde alle grænser.

En livsindstilling om, at man kan gøre lige hvad, man vil og ikke skal underlægge sig uretfærdige forhold.

Karpantschof vurderer, at det syn har svære vilkår i dag. Den radikale venstrefløj befinder sig i et historisk dødvande og mangler tilslutning trods voksende liberalisme.

Ferniseringen er forbi.

Bo taler med nysgerrige unge, mens Pink Floyds The Wall spiller. Hanse mener, at de unge mangler en ydre fjende.

Hvad har bevægelsen betydet for de gamle aktivisters tilværelse?

– For mange er det det vigtigste. For mig har det været det vigtigste, erklærer Hanse som afsked.

Arkivsamlingen kan opleves i Ungdomshusets café bogmaskinen, hvor man også kan tage kopier på egne medbragte usb-stick / mobile harddisks af de ting, der har interesse. Bogcaféen har åbent mandag og torsdag klokken 16-19.