Annonce

Debatmøde
26. april 2012 - 21:53

Nynazister tæsket ud af Nørrebro

Der opstod slagsmål, da fire nynazister forlod debatmøde på Nørrebro torsdag aften, hvor 300 mennesker havde set film og diskuteret tonen i indvandrerdebatten med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.  

Fire personer med tilknytning til den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front blev torsdag aften omkring klokken 21:05 overfaldet af antiracister, da de forlod et debatmøde i Korsgadehallen på Nørrebro.

Folk spyttede, slog og kastede cykler på højreekstremisterne, som efter flere minutters tumult blev ført ind i en polititransit og kørt væk i høj fart.

Betjente med hunde og knipler gik samtidig i gang med at fjerne op mod 100 demonstranter, der stod foran indgangen til hallen og råbte kampråb mod racisme og sendte fyrværkeri mod himlen.

Situationen udviklede sig til korte episoder med sten- og flaskekast mod politiet, inden der fald ro over området.

Læs artiklen »Masseslagsmål på Nørrebro efter paneldebat« hos Ekstra Bladet.

Læs artiklen »Nynazister jaget ud af Nørrebro« hos Projekt Antifa.

Se tv-indslaget »Slagsmål efter debatmøde på Nørrebro« hos TV2.

Protest mod Dansk Folkeparti

Inden slagsmålet havde nynazister sammen med en talsperson for den antimuslimske gruppe Danish Defence League, Philip Traulsen, og omkring 300 andre mennesker deltaget i et offentligt debatarrangement i hallen.

Her blev »tonen i indvandredebatten« diskuteret med udgangspunkt i dokumentarfilmen »Ordet fanget«, der blev vist på stor skærm. 

I panelet sad kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R), Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.    

Mødet var på forhånd blevet kritiseret af lokale antiracister, som mente, at det var forkert at give Morten Messerschmidt taletid.

Læs artiklen »Nørrebro: Messerschmidt er ikke velkommen« hos Modkraft.

Læs artiklen »Nørrebro: Mødet bliver gennemført« hos p4 København.

Aktivister havde dagen forinden hængt plakater op mod racisme i bydelen, ligesom der var blevet malet graffiti ved Korsgadehallen med teksten »Flyv hjem til nazi månen«.

Graffitien var en hilsen til Morten Messerschmidt og en reference til den biografaktuelle film »Iron Sky«.

Fotos: Brian Berg.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce