Nye sikkerhedsfængsler skal tæmme Grækenlands radikale venstrefløj

Den 3. juli vedtog et snævert flertal i det græske parlament en lov, som betyder, at der vil blive oprettet særlige højsikkerhedsfængsler, som skal drives af en specialenhed under politiet, til at huse landets ’hårdeste fanger’.

Det drejer sig om folk dømt for organiseret kriminalitet, terror eller personer, der har deltaget i uroligheder under afsoning.

Disse indsatte skal fremover placeres i såkaldte Type C-afsnit og underlægges en lang række restriktioner, som har fået kritikerne af den nye lov til at beskylde Grækenland for at bruge brutale metoder i et forsøg på at knække landets udenomsparlamentariske venstrefløj.

– Græske fængsler har ingen ambitioner om at rehabilitering. Det handler alene om at opbevare, disciplinere og straffe. Type C-anstalterne er et forsøg på at afskrække eksempelvis unge fra at begå politiske motiverede lovovertrædelser, lyder kritikken fra en græsk aktivist, der arbejder med fangesolidaritet.

Læs artiklen »Prison reform bill passed by Parliament but not without a row« hos Ekathimerini.

Læs artiklen »New Greek Prisons for Dangerous Inmates« hos Greek Reporter.

Sultestrejker i flere lande

Allerede da loven var under behandling i parlamentet blev den mødt med modstand fra indsatte i de græske fængsler.

Mellem den 23. maj til 1. juni sultestrejkede 4.500 fanger over hele Grækenland i protest mod den nye lov mens tusindvis af mennesker deltog i demonstrationer og sympatiaktioner foran fængslerne. 

Læs udtalelsen »Grekland: 4500 fångar i hungerstrejk mot nya fängelser- nej till grekiskt Guantanamo!« hos Motkraft.

Også i Tyskland og Schweitz har der været gennemført sultestrejker blandt en håndfuld venstreradikale fanger i solidaritet med deres græske ligesindede.

Loven møder nemlig særligt modstand fra den yderste venstrefløj.

Læs »Report on the solidarity hunger-strikes for the Greek prisoners (Germany & Switzerland)« hos 325No.State.

Grunden er, at der siden den økonomiske krise ramte Grækenland er sket en opblomstring af venstreradikale byguerilla-grupper, der har taget ansvar for blandt andet bombesprængninger, bankrøverier, ildspåsættelser og brevbomber i det sydeuropæiske land.  

Det betyder, at mange af dem, som de seneste år er blevet dømt for terrorrelaterede forbrydelser er unge anarkister, der er involveret i væbnet kamp.

Dertil kommer alle dem, der som en del af kampen imod nedskæringer og i arbejdet for at opbygge alternativer til den kriseramte stat er kommet på kant med loven og nu deltager i organisere rettighedsprotester i fængslerne.

Læs analysen »Maximum security in times of austerity« hos Al jazeera.

Isolation og populisme

De nye Type-C fængsler er blevet sammenlignet med de torturlignende tyrkiske F-type-fængsler og Tysklands højsikkerhedsfængsler, der blev oprettet for at kunne håndtere ’den røde terror’ i 1970’erne og 80’erne.

Der er tale om forhold, der grænser til konstant isolation; minimum kontakt til pårørende og advokater, ingen prøveløsladelse samt udvidede muligheder for at forlænge straffen i tilfælde af ’ulydighed’.

Varetægtsfængslede, der afventer en retssag kan også puttes i de nye afdelinger, der også skal oprettes i de allerede eksisterende fængsler, hvis de er sigtet for en forbrydelse, der er relateret til blandt andet terror.

– Krisen anvendes som anledning til at ramme marginaliserede gruppe og øge repressionen mod dem som protestere mod det herskende samfundsorden. Mange unge mennesker, der er blevet aktive de seneste år er blevet radikaliserede af repressionen. C-type-afsnittende kan derfor ses som et forsøg på et kriminalisering af en hel generation af aktivister yderligere, lyder vurderingen fra en græske aktivist, der er engageret i en anarkistisk organisation, som kæmper for politiske fangers rettigheder.   

Han mener, at den nye hårde linje afspejler en populistisk politik.

– Loven er blevet gennemført meget hurtigt. Den konservative regering vil gerne vise sin handlekraft og skabe såkaldt ’indre sikkerhed’. De ønsker, at fremstå som om de har initiativet på dette område, da Gyldent Daggry (nynazistisk parti, red.) forsøger at profilere sig på spørgsmålet om længere straffe og øget repression.

Læs artiklen »Greece is creating prisons fit for the era of austerity« hos OpenDemocracy.

Græsk Guantanamo

Blandt pårørende og fangeaktivister er der desuden en frygt for, at der vil komme en politisk slagside i behandlingen af de anarkistiske unge, da der er mange eksempler på højreekstreme sympatier i den græske politistyrke.

– Der findes en lang fascistisk tradition indenfor politiet og det politiske system i Grækenland. Det er alment kendt, at mange indenfor politiet er organiserede fascister, de hader anarkister og alle ved, hvad det kan betyde for de indsatte, at de (politiet, red.) nu skal drive disse afsnit, fortæller aktivisten. 

Dertil kommer, at indførelsen af særlige domstole i tilfælde af terrorrelaterede sager generelt betyder længere straffe og mindre retssikkerhed.

– Den seneste tid flere eksempler på at de anvender sig af anonyme, fabrikerede beviser til at fælde folk. Her tænker jeg eksempelvis på Kostas Sakkas, som er anklaget for mordbrand i forbindelse med uroligheder imod det første referendum i 2010. I hans sag er det et anonymt tip om at han havde medvirket til at sætte ild til en bank, som fik ham dømt, siger aktivisten.

– Og hvis de ikke finder, at en indsat er blevet ’rehabiliteret’ efter at have afsonet sin straf, så kan de forlænge den med to år uden at skulle forbi en domstol. Det er grunden til at C-afsnittende kaldes ’Guantanamo’, da straffen i princippet kan forlænges på livstid.

Fangeflugt skaber terrorfrygt

Udover politisk kappestrid om at være ’tough on crime’, så er den nye fængselsreform også et forsøg på at stoppe fangeflugter.

Det er nemlig lykkedes for blandt andre flere personer, der er mistænkt eller dømt for at tilhøre en byguerilla, at stikke af fra myndighederne og fortsætte deres aktiviteter.

Aktuelt jagter politiet det ledende medlem af gruppen Revolutionær Kamp/ Revolutionary Struggle, Panagiota Roupa, der sammen med sin mand, Nikos Maziotis, i 2012 gik under jorden, mens de var prøveløsladt og afventede en retssag sigtet for at tilhøre en terrororganisation. 

Nikos Maziotis blev først anholdt i sidste måned og Revolutionær Kamp tog så sent som i april i år ansvaret for en bilbombe foran en filial af Bank of Greece i protest mod den tyske kansler Angela Merkels besøg i Grækenland.

Panagiota Roupa er stadig på fri fod og udsendte i sidste uge en erklæring, hvori hun skriver, at hun vil fortsætte gruppens militante angreb.

Læs artiklen »Greece: Open letter of Revolutionary Struggle member Pola Roupa from clandestinity« hos ContraInfo.

Politikilder oplyser til græske medier, at man frygter, at Panagiota Roupa nu vil alliere sig med andre byguerillagrupper for at hævne anholdelsen af hendes mand.

Kilderne peger konkret på et muligt samarbejde med det livstidsdømte medlem af gruppen ’17. November’ Christodoulos Xiros, der tidligere i år flygtede under en prøveløsladelse. 

Læs artiklen »Flygtet byguerilla-aktivist truer med nye angreb« hos Modkraft.

Læs artiklen »Skudduel ved anholdelse af græsk byguerilla-aktivist« hos Modkraft.

Læs artiklen »Grækenland: Anarkistgruppe tager ansvar for bilbombe« hos Modkraft.

Læs artiklen »Græske anarkister: Vi bombede børsen« hos Modkraft.