Ny lov beskytter ministre mod skandaler

Torsdag den 11. april var justitsminister Morten Bødskov (S) kaldt i samråd om et udkast til ny offentlighedslov. Han skulle her svare på, om - hvis den nye lov allerede var vedtaget - det ville have kommet frem, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i december 2012 skjulte de reelle tal for, hvor mange, der ville falde ud af dagpengesystemet i første halvdel af 2013.

– Der vil ikke være aktindsigt i de papirer, som førte til, at Beskæftigelsesministeriet kom med en ny vurdering af, hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet, sagde Bødskov i det åbne samråd i Retsudvalget.

Hør radioindslaget »Hvad rager rejseregningen Ekstra Bladet?« hos Mennesker og Medier på P1.

Utilfredshed i bagland

Utilfredsheden vokser i regeringens bagland over forslaget til ny offentlighedslov, der vil indskrænke offentlighedens aktindsigt i embedsværkets ministerbetjening. Journalister og organisationer vil med lovforslaget ikke længere have mulighed for at få adgang til dokumenter om den faglige rådgivning, som ministeren lægger til grund for sine beslutninger.

19 medlemmer af de radikales hovedbestyrelse har offentligt taget afstand til forslaget til offentlighedslov - og det samme har partiets ungdomsorganisation Radikal Ungdom.

Blandt Socialdemokraterne har Camilla Fabricius, byrådsmedlem i Århus, taget afstand i en kronik i Kristelig Dagblad, og viceborgmester på Frederiksberg Katrine Lester skriver på det sociale netværk Twitter, at hun har underskrevet en underskriftsindsamling imod offentlighedsloven.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, er desuden stærkt utilfreds med, at regeringens ministre ikke vil kommentere på offentlighedsloven i pressen.

Læs artiklen »Radikale spidser vil stoppe ny offentlighedslov« hos Politiken.

Læs artiklen »Offentlighedslov: Baglandet vakler« hos Journalisten.

Læs artiklen »SF-ordfører kritiserer egne ministre« hos Berlingske.

Over 30.000 underskrifter imod offentlighedsloven

Siden begyndelsen af marts har over 30.000 danskere skrevet under på, at de er imod udkastet til ny offentlighedslov.

Initiativtageren til underskriftindsamlingen, filosof Anders Højsted, frygter, at politiske skandaler i fremtiden ikke vil blive afsløret:

- Det her er demokratisk hjerteblod. De fleste store politiske skandaler gennem de seneste 25 år er kommet frem via aktindsigt. Havde loven været, som det nu bliver foreslået, ville vi aldrig have fået afsløret skattesagen, privathospitals-overbetalingssagen, statsborgerskabssagen, fangeudleveringssagen og manipulationen med beskæftigelsestal. Selv Tamilsagen ville have været en fodnote i historiebøgerne, siger han i en pressemeddelese

Læs mere om underskriftindsamlingen her.

Offentlighedslovens konsekvenser

Journalisten Jesper Tynell, der er kendt for kritisk undersøgende journalistik, mener ikke, at historier, som han har fået den prestigefyldte Cavling-pris for, ville være kommet frem under den nye offentlighedslov. Han peger på, at den verserende skattesag, hvor tidligere departementschef i skatteministeriet Peter Loft er under anklage for utidig indblanding i statsminister Helle Thornings skatteforhold, nok heller ikke var kommet frem.

Ifølge Jesper Tynell vil resultatet af en ny offentlighedslov formentlig føre til, at offentlige debatter i fremtiden vil blive ført på et misvisende grundlag.

Han mener, at det private rum, som justitsminister Morten Bødskov med loven vil sikre omkring lovgiverne allerede er beskyttet i den nuværende lovgivning.

– Man vil altså beskytte noget, der allerede er beskyttet i forvejen. Men i stedet mørkelægger man den politiske markedsføringsproces, hvorfor embedsværket helt ud i styrelser lettere kan anvendes til at fremstille virkeligheden i et bestemt lys og på en bestemt måde med nogle bestemte konklusioner, som kan bane vejen for beslutninger, der sådan set allerede er truffet, siger Jesper Tynell til DR.