Ny asylgruppe ser dagens lys

Egentlig var det en meget personlig oplevelse, der førte til, at Hanne Gyberg blev aktiv i asylarbejde for LGBT-personer. En bekendt havde bedt hende om, at tage kontakt til en lesbisk asylansøger. En kvinde, der ønsker at være anonym, men vi kan kalde hende ’Anna’.

Anna havde brug for nogle ligesindede at snakke med, og Hanne sagde ja til at mødes med hende på det asylcenter, hvor hun boede.

Hanne havde egentlig tænkt, at de lige kunne mødes, og så ville hun sende et link til Sabaah. En gruppe, der arbejder med homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund.

Da de to kvinder mødtes, gik det imidlertid op for Hanne, at Anna havde brug for noget mere end blot et link til en hjemmeside.

– Hendes situation var helt fucked up. Hun sad der alene, isoleret og var helt, helt inde i skabet, fortæller Hanne. Der var ikke styr på Annas sag, hun havde en dårlig advokat og ingen at snakke med.

Møderne mellem Hanne og Anna blev flere, og efterhånden opstod et venskab mellem de to. Med hjælp fra LGBT-DK’s asylgruppe fik de styr på de juridiske aspekter af Annas sag. Og da hun endte med at få opholdstilladelse i landet, blev der festet.

Et homofobisk system

Et efterfølgende møde med nogle af Annas venner gjorde dog klart for begge kvinder, at der stadig var en del tilbage at kæmpe for.

For Annas sag viste sig at være langt fra det eneste tilfælde, hvor LGBT-personer fanges i et system, der på ingen måder er gearet til at tage sig af de særlige betingelser, som asylansøgende LGBT-personer lever under.

– Der eksisterer enormt meget homofobi på asylcentrene, og i kombination med en udtalt uvidenhed om LGBT-personers levevilkår fra de ansatte side er det ofte med til at gøre situationen for de pågældende asylansøgere nærmest uudholdelig, fortæller Hanne.

Som et eksempel på den uvidenhed, der florerer i asylsystemet, nævner hun, at det på asylcentrene er kutyme, at asylansøgere placeres sammen med personer, der kommer fra det samme land.

– Det er ment som en håndsrækning til asylansøgerne og for at sikre, at de har nogle, de kan dele deres oplevelser med. Men for LGBT-personer er det i virkeligheden en kæmpe bjørnetjeneste. De kan ofte netop ikke tale med deres landsmænd om deres forfølgelser og ender med at blive endnu mere sårbare og isolerede.

Læs artiklen Homo i periferien af Sandholm

Styr på paragrafferne

Hanne, Anna samt en af Annas venner besluttede sig derfor for at starte en decideret gruppe, hvor samspillet mellem LGBT-personer med og uden opholdstilladelse stod i centrum:

– De personer, der er i asylsystemet, har selvfølgelig nogle konkrete behov, hvor vi andre, os såkaldte gammel-danskere, kan hjælpe. Men lynhurtigt blev asylansøgerne enormt aktive, og de bruger hinanden meget. Fx til at diskutere hvorvidt og hvordan, man skal være åben omkring sin seksualitet og kønsidentitet på asylcentrene og så videre.

Skabelsen af et socialt rum er vigtig for LGBT-Asyl, men i centrum står det, som Hanne kalder ’hands-on-arbejde’:

– Vi arbejder jo overordnet for, at LGBT-personer i asylsystemet skal have en ordentlig og fair rettergang, når deres sager behandles.

Ofte er sagerne kaotiske, og her hjælper LGBT-Asyl med deres samarbejdspartnere med at få styr på de paragraffer, der kan være afgørende for, om folk får asyl eller ej.

»Forsigtige optimister«

Der har i de seneste par måneder været flere sager, der indikerer, at det nu bliver lettere for LGBT-personer at få asyl i Danmark. Først lykkedes det sidste år for trans-aktivisten Fernanda Milán under stor mediebevågenhed at få genoptaget sin asylsag.

I november måned fik hun ikke bare asyl, men endda status som såkaldt konventionsflygtning.

– Nu er det fastslået, at mennesker, der er forfulgt i hjemlandet på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet, kan have et lige så stort beskyttelsesbehov som andre grupper, udtalte asyl-talsperson for LGBT-DK Søren Laursen i den forbindelse til Politiken.

Læs artiklen Transkønnet anderkendt som FN-flygtning hos Politiken

Læs mere om Fernanda Milans kamp for asyl her

Og da en homoseksuel afghansk mand i januar 2013 fik asyl alene med den begrundelse, at han var homoseksuel, var der tale om et opgør med det diskretionskrav, der ellers ofte har været benyttet til at give LGBT-personer afslag på asyl. Nemlig med den begrundelse, at de blot kunne hemmeligholde deres kønsidentitet eller seksualitet, så skulle de uden problemer kunne leve i deres hjemlande.

Læs artiklen Flygtningenævnet opgiver diskretionskravet hos LGBT-DK

På spørgsmålet om ikke sådanne sager peger mod en lysere fremtid for LGBT-personer, der ønsker at opnå asyl i Danmark, svarer Hanne:

– Vi er forsigtige optimister.

Og tilføjer:

– Men en ting er at få asyl, hvis man først skal sidde tre år, enten i skabet og isoleret eller leve med homofobiske overgreb, samtidig med, at man for eksempel har post-traumatisk stresssyndrom, så kan det godt nok føles som en meget lang ventetid!

Læs mere om LGBT-Asyl på deres hjemmeside her

LGBT-Asyl har kontonummer: 8401-1192907 og modtager gerne økonomisk støtte.