Nu strejker jernbanearbejderne også: Den såkaldt socialistiske regering begår en stor fejl

Den 31. maj påbegynder jernbanearbejderne fra fagforeningen, CGT »Confédération générale du travail« en midlertidig strejke. 
Fagforeningen, der er knyttet til kommunistpartiet har mange medlemmer indenfor den halvoffentlige sektor såsom transport, gas, el, bygge-, metal- og kemiindustrien. 

Strejken varer muligvis frem til afslutningen på europamesterskaberne i fodbold i starten af juli.

Metroarbejderne har ligeledes varslet strejke, de ansatte på atomkraftværkerne overvejer at afbryde strømmen, og i denne uge går Air France også i strejke.

Raffinaderiarbejdere har strejket siden den 19. april, og strejken vokser konstant i styrke. Det betyder nu, at omkring halvdelen af alle benzinstationer i Paris-området har svært ved at skaffe benzin.

Områder med mangel på benzin og olie i Frankrig. 

Modkraft har mødt en togarbejder fra CGT, der fortæller, hvorfor de strejker.

– Jeg har ventet på strejken. Der er ikke noget benzin, og den 10. juni starter europamesterskaberne i fodbold. Omkring halvdelen tager toget til skole og arbejde. Det bliver interessant, siger Matthieu Devch, og klapper i hænderne.

 
CGT blokade af benzindepoter 

Læs artiklen »France: strikes and blockades against savage labour law« hos Red Flag 

I sidste uge begyndte det at blive vanskeligt at få kontanter og benzin i Paris-området, fordi raffinaderiarbejdernes strejker, og hæveautomaterne er blevet smadret under demonstrationer de seneste måneder. 

Læs artiklen »Vi er vrede, og intet er, som det plejer« hos Modkraft

Trods det voksende pres fra strejker og blokader har regeringen sagt, at den ikke vil trække arbejdsmarkedsreformen »El Khomri« tilbage, der blev gennemtvunget med et dekret, der gjorde det muligt at implementere loven uden afstemning i parlamentet. 

Arbejdsmarkedsloven, der er opkaldt efter arbejdsministeren Myriam Khomri, gør det blandt andet muligt at forlænge arbejdsugen fra 35 og op til 60 timer og gør det nemmere for arbejdsgivere at fyre medarbejdere.

– Det er bedre betalt, og der er færre timer. Jeg skal ikke bære uniform, og jeg har ikke nogen chef på arbejdet.

Vi skynder os gennem stationen for at nå et tog til Versaille fra Montparnasse i Paris.

»Versaille det er min station«

Matthieu Devch er generalsekretær for de omkring 200 togarbejdere fra Versaille i CGT »Confédération générale du travail«, der er hovedorganisationen for den franske handelsfagforening.

Der er omkring 40.000 togarbejdere i hele fagforeningen og udgør dermed en stor del af de i alt omkring 700.000 medlemmer af hele fagforeningen.

Se CGTs infoside på Facebook

Matthieu peger på en mindetavle, der er sat op for at markere den historiske begivenhed, der fandt sted på Montparnasse stationen i august 1944, hvor den tyske militærguvernør, General Von Choltitz skrev under på kapitulationen af Paris.

– Omkring 8.000 kammerater fra CGT døde i modstanden mod den tyske besættelsesmagt. De blev tortureret, anholdt og deporteret, og vi er bygget på idéen om modstand. Efter 2. Verdenskrig var der to millioner medlemmer i CGT. Vi skabte minimumsløn og rettigheder. Det var ikke noget, der blev givet til os, men noget vi vandt.

– Hvad synes du om demonstrationen i torsdags, spørger han mig grinende og tilføjer så:

- Welcome to Paris!

Læs artiklen »Vi er vrede, og intet er, som det plejer« hos Modkraft

Læs artiklen »Fagforeninger vil lægge Frankrig ned hos Politiken« 

Strejke under EM i fodbold 

– Når vores kammerater kommer fra Sverige og England, bliver de chokerede over, hvordan vi blokerer trafikken og går ind på stationen med romerlys og fyrværkeri, siger han

Matthieu Devch

CGT blokade af benzindepot. 

Han tager sit togkort op og siger »keep the spirit in the trade union«, da han snyder billetbommen og også åbner døren for mig.
Vi går ind i førerhuset af toget, der allerede holder på perronen og venter.

– Den såkaldt socialistiske regering begår en stor fejlt, siger Matthieu.

Han åbner vinduet i førerhuset og tænder en cigaret.

– Udover at gennemføre arbejdsmarkedsloven »El Khomri« prøver de samtidig at indføre en lov, der går ud over togarbejderne, som skal organisere privatiseringen af den offentlige transport. Det betyder flere arbejdstimer, og at vi kan erstattes af andre arbejdere, der kan arbejde under andre forhold. Det er social dumping. 

Han skubber til håndtagene på kontrolpanelet, og toget begynder at køre, Montparnasse stationen bliver mindre, og et komplekst system af skinner, der fletter sammen blottes under os. 

- Se hvor smukke skinnerne er.

Han peger på bygningerne langs skinnerne.

-Alle bygningerne her tilhører togarbejderne.

Han fortæller, at han lever meget billigt ved siden af stationen og om de rettigheder, som togarbejderne har til boliger, gratis medicin og pension.

Matthieu Devch

Hvad sker der, når I begynder at strejke?

– Kampen nu er ikke kun mod »El Khomri«. Taber vi nu, taber vi de kommende fem-seks år. Og det bliver et chok. Vinder vi, er det ikke kun kampen mod de love. Vi bliver nødt til at vise dem, at der er en arbejderklasse i Frankrig, og at vi kan vinde. Arbejderne skal vide, at vi kan vinde, siger han.

– Jeg tror, vi kan vinde den her gang. I den her uge er der store demonstrationer over hele landet. Raffinaderiarbejderne hjalp os, så vi kunne gå i begrænset strejke. Og arbejderne på atomkraftværket strejker. Jeg har aldrig set dem i bevægelsen før. Er vores strejke stærk nok og fortsætter til efter europamesterskaberne i fodbold, kan det blive en generalstrejke. 

Ønsket om generalstrejke bakkes om af lederen af CGT, der har opfordret til generalstrejke indtil loven trækkes tilbage.

Han forudser et kaos af demonstrationerne og forstyrrelse under europamesterskaberne, der ellers skal give et positivt billede af Frankrig internationalt. Fodboldturneringen var også grunden til, at regeringen valgte at forlænge undtagelsestilstanden, der har været siden angrebene i Paris i november.

Undtagelsestilstanden kommer ligeledes til at fortsætte under Tour De France. 

– Regeringen er bange for alle de penge, de kommer til at miste under EM. Deres undtagelsestilstand ser latterlig ud, for folk gør, hvad de vil lige nu, siger Matthieu Devch. 

Folkelig opbakning og politihad

Matthieu Devch gik ud af skolen som 16-årig og begyndte at arbejde på en kemifabrik i Lyons.  

– Der forstod jeg, at vi skal organisere os for at forandre. Jeg plejer at sige »beklag dig ikke, organisér dig«. De har penge og våben, men vi er flest. Vi har styrken, men vi ved det ikke.

– Den offentlige mening er anderledes nu på grund af »El Khomri«. Normalt, når vi strejker, er det ikke populært på grund af de praktiske problemer, det skaber. Men folk råber til os fra vinduerne, når vi demonstrerer »vær modige vær stolte, vi er med jer« og 40 procent af befolkningen støtter strejken.

– Massemedierne og regeringen kører en psykologisk krig, hvor de forsøger at vende befolkningen mod os ved at kriminalisere os og kalde os selviske. De kalder det blokader istedet for strejke.

Han beskriver, at forholdet til politiet også har ændret sig både blandt folk fra fagforeningen og blandt den øvrige befolkning.

– Politiet er begyndt at banke folk fra fagforeningen. Der var fire, der røg på hospitalet i sidste uge. Og det kan folk altså ikke lide. Det er deres fædre og deres sønner. Det har ændret folkets holdning til krigen, øhm strejken, mener jeg.

En video fra Tolouse viser en politibetjent, der umotiveret angriber en kvinde og vælter hende omkuld på gaden 

Demonstrationen, der gik fra Bastille-Pladsen til Nation-pladsen den 26. maj endte også med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstratanter  

Læs artiklen »French riot police use water canin to break up fuel depot blockade« hos The Guardian

Matthieu Devch fortæller om hadet mod politiet og deres fagforenings alliance med det højrenationale parti Front National. Han fortæller, at Front National nu har 20 procent af stemmerne, og at de har vundet tilslutning på grund af deres socialpolitik. 

Han viser billedet af en politimand, der tager en selfie til den antipolitihads-demonstration, som politiets fagforening havde indkaldt til med Marine La Pen, der har floreret på nettet.

Fagforeningen og de autonome

Jeg spørger til CGT’s alliance med de autonome i de seneste par måneders protester. For første gang, bliver han stille, og der går et øjeblik, før han svarer.

– Det er kompliceret. Hvad skal jeg sige. De fleste af dem kommer ikke fra arbejderklassen. De er borgerskabets børn, der vil have det sjovt.

Han fortæller om en aktion, hvor fagforeningen blokerede skinnerne, og nogle autonome ville smadre togene, fordi de ville smadre symboler på udbytning og arbejde. 

– Men hvor arbejder de? Om 10 år arbejder de som aktiehandlere og bankarbejdere. Men det er altså ikke dem, der er mine fjender nu. 

Hann peger på Versaille-slottet, der glider forbi i horisonten.

– Det er en anden forskel på mig og anarkisterne. De vil brænde slotte og paladser. Jeg vil brænde de sociale boligbyggerier og bo i paladserne, siger han og griner

Jeg spørger til episoden, hvor sikkerhedsvagter fra Service d’or i CGT gik til angreb på den sorte blok i demonstrationen.

Han fortæller, at civilbetjente bruger CGT badges og T-shirts, og at det kan være svært at skelne dem fra de rigtige.

– Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men massemedierne og politiet bruger de autonome mod os for at prøve at splitte os og skræmme almindelige mennesker fra at gå til demonstration. Regeringen er ikke bange for de autonome, men for strejken, der lammer landet, og de har brug for den sorte blok

Panama papers og finanskrise

–Arbejdsministeriet, cheferne og massemedierne kalder os reaktionære, fordi vi ikke vil have arbejdsreformen. Men det er dem, der er konservative og tager os tilbage til det 19. århundrede, hvor vi skal arbejde 60 timer om ugen og børn på 15 år kan arbejde 40 timer om ugen

Solidaritetsmanifestation med franske arbejdere i Tyrkiet

– Det er noget bullshit med den der arbejdsmarkedslov og fleksibilitet. De giver os skylden for den økonomiske krise. Men jeg er ligeglad med deres skide krise. Det er dem, der leger med penge, der ikke findes på Wall Street, og så siger de, jeg skal betale med krisen med mindre i løn. Cheferne og kapitalisterne vil have profit, og vi vil have rettigheder. Sådan har det altid været, og der er kun en kage, så du er nødt til at kæmpe. 

Matthieu Devch fortæller om de franske politikere, der blev navngivet i de såkaldte »Panama Papers« uden det havde konsekvenser og det multinationale energiselskab Total, der ikke betaler skat i Frankrig. 

Han taler om Margaret Thatchers angreb mod minearbejderne og hendes udtalelse om, at hun ikke kun ville ødelægge fagforeningen, men hele kulturen omrking fagforeningen.

– Hun vandt, og hun startede med kampen mod minearbejderne, fordi de var stærkest og kunne gøre det samme i alle sektorer bagefter. Vi skal vinde for hele arbejderklassen og vores børn.

Se bloggen Cominsitus dækning af protesterne

Se artiklen »Vi kommer ikke med fred« hos Information

Læs artiklen »Der findes ikke noget alternativ - eller gør der?« hos Modkraft

Læs bloggen »La Serveuse: Notes on the movement against the loi du travail« hos Mute Magazine