Nordisk Forum udsat for massiv kritik

Det er ikke mindst deltagelsen af Norges ligestillingsminister Solveig Horne fra det højreorienterede Fremskridtpartiet, der efterfølgende har vakt voldsom furore i debatten om Nordisk Forum (NF). Solveig Horne har, udover Fremskridtspartiets vanlige racistiske dagsorden, tillige udtalt sig særdeles antifeministisk i flere omgange. Horne er kendt modstander af LGBT-rettigheder og har markeret sig med udtalelser om, at kvinder også har en egen skyld i forbindelse med voldtægt.

Men for mange venstreorienterede feminister var Horne deltagelse blot dråben der fik bægeret til at flyde over.

Den svenske gruppe Interfem, som er en separatistisk organisering af farvede feminister, valgte allerede inden forummet at afstå fra deltagelse.

Interfem skriver i et åbent brev til Nordisk Forums sekretariat, at de støttede den oprindelige ide om et samlende forum, og at de ønskede at indgå for at repræsentere racialiserede kvinder og transpersoners erfaringer i en bred feministisk sammenhæng. Imidlertid blev deltagerpriserne på NF så høje, at Interfem anså det for ekskluderende og udemokratisk, ligesom udkastet til det slutdokument, som NF skulle udmunde i og som skulle overrækkes de nordiske ligestillingsministre, blev udarbejdet i en lukket gruppe og netop ikke inkluderede bl.a. racialiserede erfaringer.

Læs det åbne brev fra Interfem til Nordisk Forum her 

Læs slutdokumentet fra Nordisk Forum 2014 her

Læs kritik af den norske ligestillingsminister Solveig Horne hos peculiar.dk her

Også andre grupperinger har i planlægningsprocessen henvendt sig NF med en kritik af dette, bl.a. RFSL der er Sveriges pendant til LGBT-Danmark.

Fra danske mediers side valgte man at tie Nordisk Forum ihjel, hvorimod Folkemødet på Bornholm, der præsterede et workshopprogram på 2141 events hvoraf 1(!) handlede om ligestilling, blev dækket intensivt. Efterfølgende er der dog fremkommet enkelte indlæg omkring NF, hvor bl.a. den danske ligestillingsminister Manu Sareen (R) kritiseres for at møde uforberedt og uengageret op

Læs debatindlægget "Vi krummede tæer over Manu Sareen" hos Politiken her

Hvid middelklassefeminisme

Queerkraft har gennemgået programmet på NF, og det viser sig da også, at workshops og debatter var domineret af et hvidt, cis-kønnet, middelklasse-perspektiv – hvilket blev bekræftet, når man bevægede sig rundt blandt deltagerne på forummet. Hvad der også sprang tydeligt i øjnene, var den fuldstændigt entydige holdning til prostitution. Den svenske sexkøbsforbuds-model blev ukritisk fejret, og denne holdning dominerede ikke kun blandt de mange boder i hallerne, men var også et gennemgående tema i mange oplæg og debatter.

Den efterfølgende kritik af NF har da også primært gået på den manglende repræsentation af, og fokus på, perspektiverne for ikke mindst farvede kvinder og LGBT-personer. Således var der bl.a. inviteret flere kontroversielle talere som Gail Dines og Julie Bindel, der begge er kendt for gentagne transfobiske udtalelser.

Danske Britta Thomsen, som for nylig ikke blev genvalgt som socialdemokratiets EP-Repræsentant, markerede sig på forummet med flere uheldige udtalelser. Britta Thomsen deltog i en paneldebat om ”Feministiske perspektiver på asyl og migration” sammen med bl.a. norske Fakhra Salimi fra MIRA Ressourcecenter for farvede, migrant og flygtningekvinder samt svenske Trifa Shakely fra kampagnen Aint I a Woman? som netop er stablet på benene i frustration over den manglende politiske, herunder feministiske, opbakning til papirløse migranter.

Begge kvinder holdt stærke oplæg om deres erfaringer og om racisme og diskrimination af papirløse både i og uden for den feministiske bevægelse. Som for at bekræfte disse oplevelser markerede Britta Thomsen sig med en række problematiske kommentarer om bl.a. bådflygtninges behov ”for at gøre karriere” og behovet for at afskaffe sort arbejde som ”løsning” på problemerne med papirløse migranter.

Man må beundre både Fakhra Salimi og Trifa Shakely for på flere workshops at stille op og orke at videregive erfaringer som de i høj grad hverken blev genkendt på eller respekteret for.

Sundhed og reproduktive rettigheder var et tema som gik igen i Nordisk Forums program, og der var flere stort opsatte og meget besøgte fælles nordiske paneldebatter om sundhed. Desværre gik det også her generelt igen, at man ikke inkluderede perspektiver og sundhedsproblematikker for en bredere gruppe, og til flere debatter måtte frustrerede tilhørere opfordre til også at indtænke f.eks LGBT-perspektiver.

Også her gik en meget kritisk holdning til prostitution og porno igen, og f.eks var diskussionerne om seksualundervisning og rådgivning af unge meget præget af de negative aspekter ved og omkring kvinders seksualitet.

Et andet eksempel på manglende refleksion fra arrangørernes side var da en af de store sundhedsdebatter blev indledt med en 10 min. kortfilm om æresrelateret vold, som var bygget på ekstremt karikerede racistiske forestillinger om mennesker med pakistansk baggrund. Filmen forblev ukommenteret fra arrangørernes side omend den blev kraftigt kritiseret af publikum. Arrangørerne af debatten pararede kort kritikken ved at sige, at de ”ikke kendte til filmens indhold”.

Af store lyspunkter kan nævnes bl.a. den finsk-svenske kønsforsker Tiina Rosenberg som i øvrigt kæmpede en brav kamp for at udnytte sin mikrofontid til at fastholde et kritisk og antiracistisk perspektiv på konferencens struktur, herunder fokus på papirløse migranters rettigheder, på heteronormativiteten og på det manglende klasseperspektiv. Også Netværket ”Varken Hora eller Kuvad” holdt en fremragende workshop om feminisme og antiracisme i arbejdet med organisering af unge i udsatte boligområder, ligesom førnævnte Trifa Shakely og Fakhra Salimi, australske Raewyn Connell og svenske Ulrika Dahl alle leverede inspirerende oplæg og taler.

Læs artiklen "Feminister formulerer 63 krav om ligestilling" hos Modkraft.dk her

Feministisk Festival

Som alternativ og modspil til Nordisk Forum havde en gruppe af forskellige feministiske aktivister stablet arrangementet Feministisk Festival på benene i Folkets Park i Malmø. Arrangementet udmærkede sig ved dels at være gratis, og dels at præsentere et langt mere varieret program med bredere intersektionelt perspektiv.

Det feministiske tegneserietegnerkollektiv Dotterbolaget præsenterede fine og tankevækkende tegneserierstriber om hverdagsfeminisme, papirsløse arbejdsmigranter og hiphop. Der blev også diskuteret LGBT-asylpolitik, indsatser og organiseringsformer med repræsentanter fra svenske asylansøgere, og danske og svenske asylaktivister.

Hvor Nordisk Forum præsenterede mainstream køns- og ligestillingstemaer præsenterede Feministisk Festival et aktivistisk DIY-alternativ. Udfordringerne med at udvikle en intersektionel feminisme i praksis går dog på tværs, de gode intentioner til trods.