Nordisk fagbevægelse bakker op om TTIP-aftalen med USA med visse forbehold

Nordens Faglige Sammenslutning, NFS, bakker i en fælles udtalelse op om de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA op, den såkaldte TTIP-aftale.

I udtalelsen stiller NFS sig positivt til TTIP og til frihandel og ser aftalen som en mulig model for andre aftaler. Aftalen vil både kunne skabe nye arbejdspladser og økonomisk udvikling, mener den nordiske sammenslutning af faglige hovedorganisationer:

»Det vil gavne konkurrence på lige vilkår mellem to udviklede økonomier, og kan fremme vækst, konkurrenceevne og strukturforandringer«, hedder det bl.a.

NFS’s positive udgangspunkt til en kommende aftale er dog afhængig af, at den skal opfylde nogle grundlæggende forudsætninger om social beskyttelse, fremme af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, staternes autonomi, og der udtrykkes også en skeptisk indstilling til voldgiftsmekanismen ISDS.

ISDS er den uafhængige voldgiftsret, som vil give multinationale selskaber mulighed for at sagsøge stater, der træder deres interesser for nær.

NFS mener, at TTIP kan komme til at sætte standarden for, hvordan fremtidige handelsaftaler kan garantere arbejdstagernes rettigheder og vilkår.

NFS peger på, at en aftale skal lægge »vægt på FN’s arbejdsorganisation, ILO’s kernekonventioner.«

Problemet her er, at USA kun har tiltrådt to af ILO’s otte kernekonventioner.

Læs udtalelsen fra NFS

Gamle travere

Umiddelbart kunne det lyde, som om den nordiske fagtop nu tilslutter sig den voksende kritik af aftalen, som breder sig i Europa.

– Men det er for optimistisk, jeg ser ikke noget positivt i papiret, siger Kenneth Haar.

Han er researcher ved den lobbykritiske gruppe Corporate Europe Observatory og følger TTIP-forhandlingerne tæt.

– Det er en meget klassisk fagtop-udtalelse om en handelsaftale. Gamle travere hives af stalden, såsom ILO-konventionerne. Men det flytter altså ikke noget, at en aftale rummer »klare referencer« til ILO-konventionerne. Når man nærlæser teksten om faglige rettigheder, så gås der ikke til biddet nogetsteds, siger han.

– Leder man efter de egentlige krav - de ting, fagtoppen kræver som forudsætning for en støtte - kan man kun blive skuffet. Der står, at faglige rettigheder skal beskyttes »bedst muligt«. Men hvad hvis det bedst mulige ikke er godt nok? Det får vi ikke noget svar på, siger Kenneth Haar.

Grundpiller bliver stående

– Jeg synes, det ser ud som om, ærindet her er, at overbevise sig selv og offentligheden om, at grundpillerne i TTIP kan bibeholdes, uden at det behøver at få en negativ virkning på arbejdsforhold, den offentlige sektor, miljøet, demokratiet. Men det holder ikke, siger Kenneth Haar.

– Man kan ikke give store amerikanske selskaber ret til at føre sager mod landene ved internationale særdomstole (ISDS-mekanismen, red.), og så regne med, det ikke får konsekvenser. Vi kan ikke bruge det til noget, når de siger, de er »skeptiske«. Stort set alle andre i den europæiske fagbevægelse har konkluderet, at det ikke er nok. Den del af aftalen skal helt væk, siger han.

Den nordiske fagbevægelse giver forhandlerne alt for stort spillerum, mener Kenneth Haar:

– Der gives godt nok meget snor til EU og USA i dette papir. At tænke sig, de kan finde på at skrive, at »demokrati og staternes ret til at regulere må respekteres mest muligt.« Vi lader den stå et øjeblik: »mest muligt«!, siger han.

– I den offentlige debat kender jeg kun LO som varm tilhænger af TTIP. Og især Dansk Metal er ikke til at skelne fra Dansk Industri. Dette papir leverer ikke en kritik, som tyder på, det vil være anderledes fremover. Forhåbentlig er der andre kredse i fagbevægelsen i de nordiske lande, som kan ændre den kurs. Det haster, siger Kenneth Haar.

Artiklen bringes også på hjemmesiden for Fagbevægelsen mod Unionen.