En ung mand i Finland er død efter nynazister overfaldte ham. Meldingen lød, at politiet ikke var tilstede, selvom nynazisterne er i efterretningstjenestens søgelys. Men det var de dog alligevel. I weekenden gik 15.000 personer på gaden i Helsinki for at demonstrere mod højreekstremisme.
Et overfald på den 28-årige Jimi Karttunen, der efterfølgende kostede ham livet, i hovedstaden Helsinki har sat højreekstrem vold på dagsordenen i Finland.
Jimi Karttunen spyttede på jorden foran demonstrerende nynazister fra »Den Finske Modstandsbevægelse«, som den 10. september var samlet foran hovedbanegården med store faner og løbesedler, som de delte ud.
Still fra Youtube
Han blev sparket i brystet og slog hovedet, da han faldt.
Fem dage efter episoden blev han udskrevet. Men fredag den 16. september blev han fundet bevidstløs i sin lejlighed og dør senere på hospitalet af en hjerneblødning.
Den Finske Modstandsbevægelse er en gren af den nynazistiske organisering Svenska Motståndsrörelsen og en del af den skandinaviske Nordfront-organisation.
Gruppelederen Juhani Keränen kaldte på Nordfronts hjemmeside overfaldet for en »irettesættelse«, og efter dødsfaldet meldte den kendte nynazist Jesse Eppu Torniainen sig selv til politiet.
Ifølge det finske, antifascistiske medie Varis er han tidligere dømt for vold. Og han pralede angiveligt på Twitter med overfaldet, skriver mediet.
»Får du lyst til at spytte og komme med voldelige trusler? Så gør det et andet sted,« skulle han have skrevet i et tweet, der senere blev fjernet igen.
Juhani Keränen skulle have svaret ham:
»Det lader til, at fyren blev taget på sengen, mens den anden side ikke havde tålmodighed til hans barnlige støj«
Selvom Jesse Eppu Torniainen har meldt sig selv, nægter han dog at være skyld i Jimi Karttunens død. Han er nu varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab.
Den Finske Modstandsbevægelse er blevet nævnt af den finske efterretningstjeneste SUPO som en organisation, der bidrager til forhøjet voldelig kriminalitet som følge af stigningen i antallet af asylansøgere.
Finsk politi havde ingen kommentarer til dødsfaldet, men kunne bekræfte, at der var sket et overfald, og at Jesse Eppu Torniainen havde anmeldt nynazisternes aktion foran hovedbanegården.
Men spekulationerne på sociale medier er efterfølgende gået på, hvorfor politiet ikke var tilstede, selvom Den Finske Modstandsbevægelse er i SUPOs søgelys.
- Begivenheden skulle ifølge anmeldelsen ikke tolkes som en demonstration. Derfor var politiet ikke på stedet, har Juha Hakola fra finsk politi efterfølgende sat til finske STT ifølge Finlandtoday.
På en Youtube-video, som Nordfront har lagt op på nettet, kan der dog spottes en politibil på stedet.
Det fik politiet til at ændre forklaring, så den nu lød, at politiet havde en patruljevogn ved stationen, men at den ikke var udstationeret for at holde øje med nynazisterne, som demonstrerede få meter derfra.
Lørdag den 24. september var omkring 15.000 personer på gaden i Helsinki for at demonstrere mod højreekstremisme. Der var lignende demonstrationer i mindre byer.
I'm truly moved by the amazing turnout and atmosphere at the #antiracism and #antfascism demonstration in my beautiful #Helsinki ❤️ pic.twitter.com/hQuypO2XAd
— Yonatan Kelib (@yonatankelib) 24. september 2016
Flere af landets ledende politikere deltog.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96