KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
21. november 2016 - 17:27

Når du er privilegeret, føles ligestilling som undertrykkelse

KOMMENTAR:»Dit indlæg er privilegieblindt og ignorant«, for det er okay, at man føler sig utilpas i et queerspace. Vi bringer et svar til indlægget »Queer-miljøet er utrygt, ekskluderende og elitært«. 

Dette er et modsvar til Indlægget »Queer-mijøet er utrygt, ekskluderende og elitært«   

Når du kalder det besværligt og »politisk korrekt«, at minoritetspersoner forventer, at man ikke gentager stødende sprogbrug, udstiller du din egen privilegieblindhed og ignorance.

Læs indlægget »Queer-miljøet er utrygt, ekskluderende og elitært«.

Det handler ikke om at være »skarp og akademisk nok« - det handler om at stoppe med at være en idiot. 

Til gengæld overrasker det mig ikke, at man internt i LGBT Danmark, kan blive populær (endda blive stemt ind som næstformand for ungdomsorganisationen), når man benytter sig af samme retorik som den normative bestyrelse, der har siddet i spidsen for organisationen indtil for ganske nylig.  (Opdateret mandag 21.11 LGBT Ungdoms fører selvstændige politikker under LGBT Danmark. Red.)

Ikke alle skal føle sig tilpas i et queer-space

Queer har aldrig skullet være omfavnende. Eller været noget, der skulle bredes ud. 

Queers er kritiske overfor nogle af de institutioner, som langt størstedelen af landets befolkning finder tryghed i, som klassiske LGBT-bevægelser kæmper for at gøre homonormative, og som jeg synes er fundamentalt forkerte.

Der er tale om et politisk space for marginaliserede. Vores »idéer om køn og seksualitet« skal ikke udbredes for, at flere mennesker, skal føle mindre ambivalens. Fuck den brede målgruppe. 

Hvis man ikke føler sig tilpas i rummet, eller er bange for at blive »udstødt«, bør man først og fremmest overveje, om det her rum i virkeligheden er for en.

CIS-kønnede må godt føle sig utilpas i et queer-space. Heteroseksuelle må gerne føle sig utilpas i et queer space. Hvide må gerne føle sig utilpas i et queer space.

Når du er vant til at være priviligeret, vil ligestilling føles som undertrykkelse.

Den følelse vil nødvendigvis opstå for nogle mennesker i et queer space, og det er okay.

Queer kommer ikke fra academia

Det Københavnske queermiljø er ikke bygget på skuldrene af middelklasse-akademikere. Det har rejst sig ud af en vred venstrefløj, af riots, piratfester og bash backs.

Bare fordi universitetsstuderende er begyndt at beskæftige sig med queerteori, og dermed har åbnet øjnene for et alternativ, for de skabsqueers der sad ude omkring på universiteterne, betyder det ikke, at de har skabt hele bevægelsen. 

Når jeg ser mig omkring, ser jeg queers, der er arbejdere, studerende, kunstnere, aktivister, akademikere og hjemløse - normkritikere i alle mulige samfundslag.

Desuden synes jeg, at din kritik af repræsentanter i medierne fra queermiljøet, viser hvor lidt forståelse du har for bevægelsen.

Mange queers er kritiske overfor etablerede medier. Mange har ikke overskud til at deltage i en offentlig debat. Vi har har allesammen oplevet at føle os forkerte i langt de fleste sammenhænge, vi er en del af, og derfor føles det offentlige rum ikke som en sikker debatplatform for mange queers. 

Når Facebook bliver brugt til intern, såvel som ekstern kritik, handler det om, at de fora som er opstået på Facebook er en del af folks netværk, en del af deres community og tryghed. Selvfølgelig kan sociale medier bruges til debat, det er en pissesmart platform for vidensdeling.

Kritikken rettes mod individer OG strukturer

Det seneste år har der været meget kritik af LGBT Danmark, og jeg forstår godt, at det føles urimeligt og personligt, når det er en forening, du er en del af. Men det gør ikke enkeltindividerne eller strukturerne, som har givet dem magt i den forening mindre rådne.

Queers skal ikke takke internaliserede transfober, som på den ene side giver medietaletid til transpersoner, men på den anden side modarbejder initiativer fra Amnesty og Transpolitisk forum. 

Måske skulle de mange frivillige arbejdstimer bruges på egenuddannelse i stedet, hvis så mange minoritetsidentiteter er fuldkommen uforståelige for én.

Queerbevægelsen består ikke kun af dem, der ser rigtige ud, læser kønsstudier på Lund og kender 10 forskellige betegnelser for at være non-binær. Dit eksempel er latterliggørende og benytter sig af en retorik, som man burde være bedre end som næstformand for en LGBT+ organisation - men så længe det ikke er tilfældet, er du med til at tydeliggøre queerbevægelsens berettigelse.

Derudover synes jeg, at fokus på at lære af andre LGBTQIA+-grupper klinger enormt hult, når man ser, hvor effektive græsrodsorganisationer og udenomsparlamentariske grupper er i forhold til de offentligt anerkendte organiseringer, som du selvfølgelig ikke repræsenterer, men i høj grad afspejler i dit indlæg. 

Redaktionen er bekendt med skribentens juridiske navn. 

Hedi har 10 års erfaring som aktivist på ventrefløjen, og har de seneste år primært været organiseret omkring queerpolitik og feminisme.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96