Mit første PIX-fix

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg allerede nu skulle begynde at rapportere fra CPH PIX. Jeg benyttede jo bare min presseakkreditering til at komme gratis ind til et par film på festivalens første dag i går torsdag den 12. april. Men de to film, jeg lidt tilfældigt valgte, tvinger mig alligevel til tasterne.

I min foromtale forleden skrev jeg, at festivalens byder på anderledes og udfordrende filmoplevelser. Jeg skal ellers lige love for, at min anprisning i den grad kom til at holde stik.

Læs artiklen »Et slaraffenland for filminteresserede« hos Modkraft.

Det haster også med at delagtiggøre Modkrafts læsere i anbefalingen af mine to festivalåbnere, da den ene af dem, argentinske »Abrir puertas y ventanas«, som lidt uforståeligt er programsat med den engelske titel »Back to Stay«, kun bliver vist en enkelt gang mere på søndag den 15. april.

Med græske »Dogtooth« haster det måske ikke så meget, da den jo var oppe i de danske biografer sidste år og desuden er tilgængelig på dvd. Men et eventuelt gensyn på det store lærred skader jo ikke.

For øvrigt har instruktøren Yorgos Lanthimos' nye film »Alperne«, som også vises under PIX, regulær dansk premiere i begyndelsen af maj og vil selvfølgelig blive anmeldt her på Modkraft.

Ensembler med interaktionæstetik

Umiddelbart kan »Back to Stay« og »Dogtooth« godt minde lidt om hinanden. De er nemlig begge en slags ensemblefilm, som gennem deres overvejende plotløse og temmelig episodiske fortællemåde fokuserer på det konkrete, situerede samspil mellem mennesker i en gruppe uden at fremhæve den enkelte på bekostning af de andre i længere tid ad gangen.

Som sådan er de også et bevis på, at film med mange hovedpersoner — eller uden traditionelle hovedpersoner — som oplevede en storhedstid i 90'erne og 00'erne, er en særlig type filmfortællinger, der stadig laves af alternative og (måske) kritiske filmskabere over hele verden.

Begge films plurale —og kompositionelt mere egalitære — tilgang til fortællingen understreges yderligere af deres beslægtede interaktionsæstetiske stil. Med sparsom klipning, få nærbilleder af udtryksfulde ansigter — der generelt har til formål at pointere individets indre liv og følelser — og kompositioner, hvor flere personer optræder i billedet samtidig, får personernes samspil lov til at udfolde sig i både tid og rum.

Slice of life og adfærdspsykologisk eksperiment

Men her hører enhver lighed også op.

Hvor Milagros Mumenthalers debutspillefilm »Back to Stay« er et lavmælt slice of life-kammerspil om tre søstre, der bor i deres nyligt afdøde bedstemors hus, er »Dogtooth« af Yorgos Lanthimos en grum og foruroligende humoristisk skildring af et forældrepars perverse adfærdspsykologiske eksperiment, der kunne være udtænkt af Josef Fritzl.

For mig er begge film dog udtryk for, at sådan kan film også laves, og det er godt at blive mindet om engang imellem. Derfor kan jeg kun opfordre læserne til skynde sig at anskaffe sig en programavis eller klikke ind på PIX’s hjemmeside, så I kan få styr på, hvor og hvornår filmene går.

Om I så følger mine anbefalinger her, er op til jer selv. Jeg håber dog, at I ikke snyder jer selv for nogle af de mange — det tør jeg godt garantere nu — anderledes, udfordrende og ikke mindst varierede filmoplevelser, som københavnerne bydes på i den kommende tid. Personligt kan jeg slet ikke vente på at komme i biffen igen. Jeg skal ha’ mit PIX-fix.

»Back to Stay« (instr.: Milagros Mumenthaler, Argentina/Schweiz/Holland 2011, 99 min.). Vises søndag d. 15 april kl. 16.30 i Dagmar.

»Dogtooth« (instr.: Yorgos Lanthimos, Grækenland 2009, 94 min.). Vises søndag d. 22 april kl. 12.00 i Dagmar og lørdag d. 28. april i Øst for Paradis i Aarhus.

Se også links om udvalgte film: "Diaz - Don't Clean Up This Blood" og om "Indignatos" på Modkraft.dk/X-Ray