Miljøfolk: Skrot EU's kvotehandel

Det skulle være flagskibet i EU's klimapolitik, men efter syv år er det en fiasko på randen af officielt sammenbrud: Emissions Trading System (ETS), EU's system for handel med CO₂-kvoter. Kvoteprisen har været i frit fald mod bunden, dels fordi EU har uddelt alt for mange gratis kvoter, dels fordi den økonomiske krise har sænket efterspørgslen.

Et forslag fra EU-kommissær Connie Hedegaard, der vil yde førstehjælp til ETS, fik den 19. februar opbakning fra et flertal i EU-Parlamentets miljøudvalg. Forslaget går ud på at holde 900 millioner CO₂-kreditter midlertidigt tilbage, så de først bortauktioneres i 2019-20.

Men det er langt fra alle miljøforkæmpere, der er begejstrede for forsøget på at give ETS kunstigt åndedræt.

”Det er kun marginalt, det vil hjælpe på EU’s klimaindsats. ETS har ikke virket til dato, og der er ikke udsigt til, at det kommer til at virke – uanset dagens afstemning, som jo kun er en udsættelse og ikke en reel reduktion af antallet af kvoter," udtaler Palle Bendsen fra NOAH Energi og Klima.

NOAH mener, at EU har tabt dyrebar tid på at få et kvotehandelssystem, som fra starten var dømt til at mislykkes: Loftet har været for højt, dvs. der har været udstedt alt for mange kvoter. Det betyder, at det prissignal, der i teorien skulle lede til at gøre energiproduktionen mindre sort, aldrig har virket godt nok. Der har tilmed været massiv svindel med kvoter, og de forurenende selskaber har høstet massive profitter på gratis kvoter.

"NOAH har altid været modstander af, at man gjorde klimaindsatsen afhængig af et marked – og tiden har vist, at vi har haft ret i vores skepsis," siger Palle Bendsen.

NOAH og Friends of the Earth Europe peger på andre virkemidler, som efter deres mening vil være langt bedre end det markedsbaserede ETS til at modvirke klimaforandringerne:

• Direkte regulering
• Skatter og afgifter på den forurenende virksomhed
• Støtte til besparelser, energieffektivisering og vedvarende energi.

Kampagne for at skrotte ETS

På internationalt plan opfordrer over 90 græsrodsorganisationer samtidig EU til at skrotte ETS.

"ETS må nedlægges senest i 2020 for at gøre plads for klimatiltag, der virker," skriver de i en erklæring.

Ifølge erklæringen er det forfejlet at forsøge at redde eller reparere på ETS, da dets krise skyldes kvotehandelssystemets grundlæggende fejl. Initiativets kritik går på følgende punkter:

1) ETS har ikke reduceret drivhusgasudledningerne. Presset på de store forurenere for at sænke deres udledninger har været lille eller ikke eksisterende, eftersom de har nydt godt af en overflod af gratis udledningstilladelser såvel som billige kreditter fra kompensationsprojekter i lande i Syd. Faktisk har kompensationsprojekter ført til en stigning i de globale udledninger: Selv konservative kilder anslår, at mellem 1/3 og 2/3 af de CO₂-kreditter, der er købt ind i ETS, "ikke repræsenterer reelle CO₂-reduktioner".

2) ETS har fungeret som et understøttelsessystem for forurenere. De første to faser af ETS (2005-07 og 2008-12) tildelte gratis tilladelser svarende til historiske udledninger og fungerede i realiteten som understøttelse for de største forurenere. Overforsyningen af tilladelser muliggjorde fortsat brug af eksisterende teknologier og fjernede enhver tilskyndelse til at omstille til produktionsprocesser med lille CO2-udledning. Forskningsresultater fra CE Delft anslår, at næsten alle omkostningerne ved at overholde ETS blev lagt over på forbrugerne.

3) ETS har ustabile og faldende kvotepriser. Der er ingen udsigt til, at kvotepriserne kan komme op fra de nuværende 4-5 euro for en kvote, dvs. tilladelse til at udlede 1 ton CO₂ til de 30-50 euro, som mange anser for minimum, hvis prisen skal tilskynde til at droppe fossile energikilder.

4) ETS forværrer sociale og miljømæssige konflikter i landene i Syd. Den såkaldte "Clean Development Mechanism (CDM)", som er den største ordning for køb af CO₂-kompensationer, har haft alvorlige sociale og miljømæssige følger i lokalsamfund, hvor projekterne er ført ud i livet, herunder krænkelse af jordrettigheder og menneskerettigheder.

5) CO₂-markeder er velegnede til svindel. For at skabe CO₂-enheder, der kan handles, må man opgøre, hvor megen forurening der er sket eller ikke sket, og de udregningsmetoder, der findes, er svære eller umulige at kontrollere. Det er blevet udnyttet, og en række svindelskandaler er fulgt med ETS.

6) Offentlige penge spildes på CO₂-markeder. Skatteyderne tvinges til at dække en lang række omkostninger, som nødvendiggøres af CO₂-markederne: lovgivning, regulering, statistik, kontrol, svindel og skatteunddragelse. Industrier, som er omfattet af ETS, får tilskud til at fortsætte med at forurene, mens regeringerne udbetaler skattepenge for at kompensere for at for store udledninger eller for at dække de generøse kvotetildelinger til firmaerne.

7) ETS fastlåser en fossilt baseret økonomi. ETS cementerer mekanismer med overproduktion og -forbrug baseret på fossile brændsler. Systemet tillader øget forurening, når blot man gennemfører projekter for "ren udvikling". Med ETS vil det ikke være muligt at holde størstedelen af de fossile brændsler i undergrunden – hvilket selv ifølge det Internationale Energiagentur er nødvendigt for at have en rimelig chance for at holde den globale opvarmning under 2 grader.

8) ETS lukker døren for effektive klimatiltag.

Læs hele erklæringen på »Time to Scrap the ETS«-hjemmesiden

Se også Carbontradewatch.org