Annonce

Udland
25. november 2013 - 18:03

Militante antifascister skaber debat på venstrefløjen i Sverige

Uenighed og eksklusion i Enhedslistens svenske søsterparti Vänsterpartiet efter politiaktion mod den venstreradikale organisation Revolutionära Fronten. Andre viser uforbeholden støtte.

Svensk politis aktion i sidste uge mod den militante, antifascistiske organisation Revolutionära Fronten (RF) har udløst adskillige solidaritetshappenings og støtteerklæringer, blandt andet i København.

Men sagen har også skabt splid og debat i Enhedslistens svenske søsterparti Vänsterpartiet.

En lokalformand for partiets ungdomsorganisation i byen Örebro – hvor nogle af politiets anholdelser fandt sted – er således blevet ekskluderet efter, at han offentligt har udtrykt sympati for organisationen, der er anklaget for at stå bag en volds– og hærværkskampagne mod personer på den yderste højrefløj.

Den beslutning er medlemmer af den unge mands lokalafdeling dog uenig i, da de mener, at eksklusionen alene er udtryk for »interne magtkampe« i partiet.

Det skriver Ung Vänster Örebro i en udtalelse lørdag, hvor de bakker op om deres nu tidligere formand og slår fast, at »magten forsøger at skræmme os til tavshed – solidaritet er vores våben«.

Det synspunkt står de langt fra alene med – hverken i partiet eller på fløjen.

Læs artiklen »Allard splittrar Vänsterpartiet - Facebooktråd spårade ur« hos SVT.

Læs artiklen »Allard stängs av från Vänsterpartiet« hos SVT.

Besøg »Ung Vänster Örebro« på facebook.

V-medlem: Husk nuancerne

Som tidligere omtalt på Modkraft, så ransagede svensk politis indsatsstyrke i samarbejde med efterretningstjenesten tirsdag den 19. november 13 lejligheder i Stockholm og omegn, og anholdte omkring 10 personer med relation til RF.

De anholdte er mistænkt for blandt andet vold og hærværk, og en enkelt person er efterfølgende, ifølge svenske medier, blevet fængslet.   

Læs artiklen »Svensk politi slår til mod militante antifascister« hos Modkraft.

Selvom Vänsterpartiet officielt tager afstand fra vold, så har endnu et partimedlem mandag udtrykt støtte til den militante RF-gruppes politiske arbejde.

Lars Pettersson fra partiets afdeling i Piteå tager afstand fra antifascisternes hårde metoder, men mener derudover, at de gør et godt stykke politisk arbejde. 

– Jeg forestiller mig, at der i denne, som i alle grupper, er forskellige holdninger. Jeg støtter deres udenomsparlamentariske arbejde, de er gode til demonstrationer og deres aktioner får engageret folk i kampen mod fascisterne, siger Lars Pettersson fra partiets afdeling i Piteå.

Læs artiklen »Vänsterpartist försvarar Revolutionära fronten« hos SVT.

Læs artiklen »V-politiker: "Bra man uttrycker åsikter"« hos SVT.

Støtte fra København

Blandt græsrodsaktivister og venstreradikale i både Sverige og andre europæiske lande er støtten til RF mere uforbeholden.

Fra både Grækenland, Irland og Danmark er der kommet solidaritetshilsner. 

I København samlede venstreradikale fredag flere tusind kroner ind via et støttearrangement til den svenske organisation, ligesom der blevet lavet en manifestation foran den svenske ambassade (se foto øverst).

I Sverige kommer opbakningen fra blandt andre det syndikalistiske ungdomsforbund SUF i Stockholm.

De skriver i en erklæring:

»Vi står sammen (med RF, red.) i kampen mod stat og kapital, mod nazister og de højreliberale – for socialisme og frihed, og det klasseløse samfund. Det er en kamp, som væver os sammen uagtet synes på militans, og det er en kamp, som vi må stå fælles om, når bevægelsen støder på modstand fra staten. Det er kun, når vi kan vise solidaritet med hinanden, at bevægelsen kommer til at vokse og vinde gennemslagskraft. Og vi er kun stærke, når vi organiserer os og kan finde styrke i hinanden, i svære tider«.     

Læs støtteerklæringen »SUF Stockholm: Solidaritet med Revolutionära Fronten« hos Motkraft.

Også det lille irske venstrefløjsparti Rebublican Sinn Fein udtrykker solidaritet med RF og partiet internationale talsperson Dieter Blumenfeld fordømmer politiets aktion i en udtatelse mandag den 25 november.

Læs udtalelsen »Statement by the Republican Sinn Féin International Bureau«

Græsrodsnetværket »Allt åt alla Stockholm« peger i en analyse på, at politiets aktion mod RF kommer på et tidspunkt, hvor den svenske regering gør klar til at intensivere en mere generel kampagne mod »radikalisering« og »ekstremisme« mod blandt andet venstrefløjen.

Læs analysen »Allt åt alla Stockholm: ”Bejaka radikaliseringen! Om repressionen mot Revolutionära fronten”« hos Motkraft.

Læs også aktionserklæringen »Cop station attacked in solidarity with arrested anti-fascists (Sweden)« hos 325 Nostate.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce