Mexicanske portrætter

Martin Barrios organiserer uafhængige fagforeninger

Martin arbejder med organisering af en uafhængig fagbevægelse, da den almene fagbevægelse er korrupt på grund af regeringens og maquillaejernes indflydelse (maquillaer er store syfabrikker).

Til dagligt cykler Martin rundt i byen Tehuacan.

På sin cykelrute møder han arbejderne ude på maquillaerne, lytter til deres historier om deres arbejdsforhold og hjælper dem med at organisere en kamp for retfærdige arbejdsvilkår. 

Men det er ikke nemt at sætte sig op mod maquillaejerne. Et tæskehold bankede en dag på døren, og Martin var efter en uge i sengen nødt til at forlade sin famille og flygte i en periode.

En gruppe maquillaejere gik sammen om at anklage Martin for afpresning af dem, og han kom i fængsel under falsk anklage.

Efter organiserede protester af den uafhængige fagforening lykkedes det at få anklagerne droppet, og Martin kæmper i dag videre for ordentlige arbejdsforhold for de mange maquillaarbejdere.

Zapatisterne, oprindelige folk der kæmper for selvbestemmelse

Zapatisterne vil ikke lader sig fotografere, primært af sikkerhedsmæssige årsager. Frygten er, at regeringen eller de paramilitære grupper vil genkende dem og forfølge dem.

De farvestrålende vægmalerier, fyldt med politiske symboler, pryder landsbyernes huse og afspejler filosofien bag deres politiske kamp.

Det er ikke let at rive sig løs fra det omkringliggende mexicanske samfund og kræve selvbestemmelse, men zapatisterne tager alligevel afstand fra en korrupt regering, kapitalisme samt undertrykkelse af de oprindelige folk.

Bevægelser har, med det formål, skabt sit eget samfund med skoler, sundhedssystemer, landbrugsundervisning og kooperativer. 

Alma Delia Jimenez Fuentes studerer grafisk design 

Alma går på universitet og studerer grafisk design, men det er ikke et helt traditionelt universitet. Universidad Popular de Tehuacán er et alternativt universitet, som har fokus på at skabe kritiske medborgere.

Alma ser uddannelse som en vigtig kilde til at forstå sine rettigheder og de problemer, Mexico stå overfor. Samtidig er hun kritisk over statens skolesystem, hvor metoden ofte er udenadslære.

Statens samarbejde med to dominerende nyhedsmedier begrænser ytringsfriheden, mener hun.

Derfor kanaliserer Alma sin kritik af det mexicanske samfund gennem kunst, som hun mener, er det stærkeste redskab. 

Andrés Manuel, Morena

Andrés er kampagneansvarlig for det venstreorienterede Morena-parti i staten Guerrero.

Sammen med partiet har han et ønske om at forandre Mexico oppefra og ned.

Andrés mener, at det største problem i Mexico er den korrupte regerings samarbejde med narkokartellerne samt straffriheden.

I følge ham er Mexico inde i en ond cirkel, som kun er mulig at bryde ved at få magten og bruge den på en ordentlig måde.

Andrés arbejder sammen med Morena for at opnå økonomisk retfærdighed og større lighed i Mexico. Det skal ske ved at beskatte multinationale selskaber, sørge for at staten ejer alle naturresurser og ved at bekæmpe korruption.

– Mexico er ikke et godt sted at leve lige nu, vi er i gang med at miste vores land, siger han.

Irma Orgen Calderó, Movimiento por la paz con justicia y dignidad

For to år siden mistede Irma sin far, da han forsvandt sporløst. Efter to dages intensiv søgen valgte Irma og hendes familie at gå til myndighederne.

Politiet krævede penge af Irmas familie, og det efterkom familien af ren desperation. Efterhånden gik det dog op for Irma, at politiet ikke havde til hensigt at lede efter hendes far.

I dag er hun aktiv i fredsbevægelsen for pårørende til forsvundne familiemedlemmer: Movvimiento por la paz con justicia y dignidad (Bevægelsen for en retfærdig og værdig fred). Sammen med de andre familier kæmper Irma for en større retssikkerhed, da kun et fåtal af sagerne bliver efterforsket. Familierne ved derfor ikke, hvad der er sket med deres pårørende.

I følge Irma skyldes hendes fars forsvinden regeringens såkaldte »krig mod narko«, som blev igangsat i 2006, som har ramt mange uskyldige, som ingen relation har til narko.

Officielt er 27.000 er forsvundet og 60.000 er døde som følge af krigen.  Men mange organisationer påpeger at tallene snarere er dobbelt så høje. 

Raul Mendez, migrant

Raul bor i en lille by lidt uden for Tehuacán sammen med sin datter. Her arbejder han som turistguide i byens park.

Jobbet er ikke godt betalt, men han kan få sit liv til at løbe rundt, og erfaring har lært ham, at det er nok.

Da Raul var ung drømte han om en lang uddannelse og et godt betalt job. Drømmen bristede dog allerede, da hans forældre ikke kunne betale for hans uddannelse.

Raul tog sagen i egen hånd, men efter skolen blev han som mange andre ramt af arbejdsløshed.

Derfor har Raul tre gange forsøgt at flytte til USA, hvor han dog oplevede diskrimination og kriminalitet.

Raul fortæller, at indvandrerne i USA lever på meget hårde vilkår:

– Ingen er der af lyst, men af nød, siger han.

Er det først lykkedes at komme over den amerikanske grænse og bosætte sig i USA, må man sige farvel til sin familie på grund af den stramme grænsekontrol.

Raul Mendez er et psedonym.

Johanne Rose Conrad, Marie Serup Skotte, Mette Marie Birch Breuning, Lærke Marie Larsen, Anna Haahr Conradsen har i starten af 2015 rejst rundt i Mexico, som elever på Krogerup Højskole.