Mette F´s reform af førtidspension uden beskæftigelseseffekt

En spareøvelse.

Januar 2013 trådte reformen af førtidspension (og fleksjob) i kraft.  Det primære mål var at reducere antallet af tilkendelser af førtidspension kraftigt ved at indføre en ny ydelse, ressourceforløb på op til 5 år, som alle personer med reduceret arbejdsevne skulle gennemgå, inden evt. førtidspension.  Det gjaldt navnlig ”unge” under 40, der som hovedregel ikke skulle tilkendes førtidspension, men om nødvendigt forlænges i nye 5 årige forløb. [1]

Denne tilsigtede effekt på tilgangen til førtidspension er ikke udeblevet. I løbet af reformens første år faldt antallet af nytilkendelser af førtidspension til det halve.

Figur: Antal årlige nytilkendelser af førtidspension 2011 -2013. [2]

Antallet af borgere på førtidspension er faldet med 19.197 fra november 2011 til november 2014, mens op mod 8.000 ressourceforløb blevet iværksat.[3]

Samtidig indebar reformen en mærkbar ydelsesreduktion, idet ydelsen i ressourceforløb som hovedregel svarer til kontanthjælp, hvor de pågældende tidligere ved tilkendelse af førtidspension ville fået en – navnlig for ikke - forsørgere – betydeligt højere førtidspension.  [4]Bl.a. herved skulle de offentlige kasser netto spare 240 mio. kr. årligt på reformen. [5]

Reformens indhold var således krasse forringelser for mennesker med stærkt reduceret arbejdsevne: Førtidspensionens tryghed og relativt bedre indkomstsikring blev erstattet af usikkerhed om fremtiden 5 år frem og dårligere forsørgelsesgrundlag. Da der også kunne rejses kritik mod reformen for at afsætte for få økonomiske midler til ressourceforløbene ude i kommunerne, blev reformen kritiseret for at være en spareøvelse og for i det store og hele at være en videreførsel af VK- regeringens reformplaner på området. [6]

Ingen beskæftigelseseffekt

Måske for at tilsløre dette blev reformen på karakteristisk Mette Frederiksen vis søgt solgt under offensive målsætninger om, at den i stedet skulle erstatte ”passiv hjælp med aktiv hjælp”. Som følge en samlede reform af førtidspension og fleksjob skulle ca. 2300 personer frem i 2020 og ca. 7.700 personer på langt sigt komme i ustøttet arbejde.

MEN: Nu har reformen mødt virkelighedsmuren: En opgørelse i 2013 og 2014 viser, at ud af de i denne periode afsluttede ressourceforløb er kun 3,2 % kommet i beskæftigelse.

Figur: Status 6 måneder efter afsluttet ressourceforløb.

Mens over 50 % alligevel, når det kom til stykket, - med forsinkelse - har måttet tilkendes førtidspension. Måske ikke specielt overraskende i betragtning af, at de mennesker, som er i spil til førtidspension, ofte har betydelige handicaps eller alvorlige psykiske lidelser.  [7]Samtidig har det næppe heller hjulpet, at en række kommuner har prioriteret at spare frem for at investere i ressourceforløbene, hvilket har resulteret i  ”discountforløb”.[8]

Mette F´s forsøg på at italesætte reformen, så at det væsentlige ikke var forringelserne, men at få folk i arbejde, er således afsløret som det spin, det var: Reformen af førtidspension (og fleksjob) var og er borgerlig velfærdspolitik, hvis hovedindhold er besparelser og forringelser for mennesker med stærkt reduceret arbejdsevne.