Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning

Det filosofiske institut under Videnskabernes Akademi i Ungarn har besluttet at nedlægge et offentligt arkiv for den betydningsfulde litterat og filosof György Lukacs i Budapest.

Ungarnske protester mod lukningen af arkivet, hvor hovedparten af filosoffens orginaltekster er samlet, har ikke formået at ændre beslutningen.

En international underskriftsindsamling mod lukningen forsøger nu at få omgjort beslutningen.

Det sker ved underskrift på et brev , hvor det blandt andet hedder, at »György Lukács er en af de betydeligste filosoffer i første del af det 20. århundrede. Han er en højt respekteret tænker på områder som filosofi, politisk tænkning, litteraturkritik og –teori, sociologi såvel som etik.«

Indtil videre har omkring 6.000 mennesker underskrevet protesten.

Arkiv i Lukács egen lejlighed

Lukacs-arkivet er indrettet i den lejlighed i Budapest, hvor György Lukács boede op til sin død i 1971. Det var Lukács eget ønske, at lejligheden skulle indrettes med hans tekster offentligt tilgængelige.

Lukács manuskripter vil, hvis arkivet lukker, blive overført til det ungarnske Videnskabsakademi. Det er uafklaret, hvad der i givet fald vil ske med lejligheden.

Nytolkning af marxisme

György Lukács, det levede fra 1885 til 1971, var minister i den ungarnske rådsrepublik, der eksisterede i 133 dage i 1919.

I samme periode skrev han bogen Historie og klassebevidsthed, der dog først udkom i 1923 og som nytolkede marxistisk bevidstheds- og fremmedgørelsesteori med stærk inspiration fra filosoffen Hegel.  

Bogen kom til at spille en afgørende rolle for den såkaldte Frankfurterskole og det nye venstre, der opstod i 1960’erne. Den blev derimod fordømt af såvel Moskva-kommunister som socialdemokrater.

Lukacs forblev dog aktivt knyttet til den kommunistiske verdensbevægelse i de følgende årtier – også selv om han blev tvunget til at tage afstand til sine ungdomsværker og flere gange undsagt for »højreafvigelse« og »revisionisme«.

Levede 30 år i eksil

I 1945 kunne han efter næsten tredive års eksil vende tilbage til Ungarn, hvor han blev medlem af parlamentet og professor i æstetik.

I 1956 støttede han den ungarske folkeopstand, der blev knust af en sovjetisk invationen. Derefter koncentrede han sig om filosofi og litteraturteori.

Inden for litteraturvidenskaben er han især kendt for sine før-marxistiske værker Sjælen og formerne og Romanens teori og siden for sit marxistiske forsvar for realisme som litterær genre (blandt andet over for Brechts modernisme).

Besøg underskriftsindsamlingen for bevarelse af Lukács-arkivet i Budapest (engelsk-sproget)

Se også Modkraft Bibliotekets Tidslinje 4. juni 1971 med links om György Lukács.