Manglende viden om højreekstremisme på nettet hindrer forebyggelse

I dag er det internettet, ikke gaden, der er den yderste højrefløjs fremmeste kamparena.

Den digitale informationsrevolution har demokratiseret både spredning af- og tilgang til information.

Digitale og sociale medier har også gjort det meget nemmere for højreekstremistiske grupper og ideologer at få deres politiske budskaber ud til en bredere offentlighed, end hvad 1990'ernes heilende og kronragede gadesoldater formåede.

Og den digitaliserede højreekstremisme udgør en helt ny udfordring for den forebyggende indsats.

Fra gaden til computeren

Højreekstremisme og højrepopulisme har fælles ideologi og tager afsæt i det samme fremmedfjendske og stærkt etnocentriske tankegods, men udtrykker deres politiske synspunkter forskelligt.

Hvor højreekstremistiske grupper er antidemokratiske, arbejder udenfor det etablerede system og ofte med vold som virkemiddel, er de højrepopulistiske partier demokratiske og arbejder indenfor det parlamentariske system.

De seneste år har mange højreekstreme grupper imidlertid ændret strategi og lagt marchstøvlerne på hylden, fortæller professor Tore Bjørgo, der forsker i terrorisme ved Norsk Utenrikspolitisk Institut (NUPI) og Politihøjskolen i Oslo.

– Vi står i dag overfor en anden type højreekstremisme end i 1990'erne. Kort opsummeret kan vi sige, at bevægelsen har flyttet sig fra gaden til computeren, siger han.

Han får støtte fra Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme og radikalisering ved Roskilde Universitet.

– Der er sket en klar ændring i radikaliserings- og rekrutteringsprocessen til de højreekstreme miljøer de sidste 10 år. Tidligere foregik rekrutteringen typisk via venner og familie, og propaganda blev spredt fysisk, gennem graffiti og ved uddeling af løbesedler. I dag foregår det meste af denne virksomhed via digitale- og sociale medier, forklarer Chris Holmsted Larsen.

I Danmark er eksempelvis både Danish Defence League (DDL) og Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) meget aktive på Facebook. De har henholdsvis omkring 3.000 og 4.000 »synes godt om«-tilkendegivelser. Ydermere findes der flere blogs, netaviser og onlineforums.

– Her ser man virkeligt de negative konsekvenser af digitaliseringen, siger han.

Famlen i mørket

Den 22. juli 2011 dræbte den dengang 31-årige norske højreekstremist, Anders Behring Breivik, 77 mennesker i Oslo og på Utøya.

Han var tidligere medlem af det højrepopulistiske parti Fremskrittspartiet og den ekstremistiske gruppe Norwegian Defence League (NDL). Han var også meget aktiv på forskellige højreekstreme netfora, og hentede blandt andet ideologisk inspiration fra de stærkt antimuslimske danske netsider, Uriasposten og Snaphanen.

– Anders Behring Breivik er et skrækeksempel på, hvad online radikalisering kan føre til, siger Chris Holmsted Larsen.

Han mener, at digitaliseringen har introduceret nogle nye og mere komplekse problemstillinger i forhold til forebyggelse, og at myndighederne mangler viden om fænomenet.

– For at effektivisere den forebyggende indsats skal der mere forskning til. I dag famler man sig frem i mørket, siger Chris Holmsted Larsen.

Det er den norske terrorforsker, Tore Bjørgo, enig i.

– I 1990'erne oplevede mange europæiske lande, herunder Norge og Danmark, en øget nynazistisk aktivitet. I årene, som fulgte, blev der forsket meget i problemet og der blev udviklet gode metoder til forebyggelse af problemet. I dag står vi imidlertid ovenfor en anden type højreekstremister, og der er behov for udvikling af nye metoder. Det kræver imidlertid, at myndighederne i højere grad fokuserer på problemet, siger han.

EU opgraderer indsatsen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Social-, børne- og integrationsministeriet, men i en for nyligt offentliggjort evaluering af den danske regerings indsats mod ekstremisme står der, at forebyggelse af højreekstremisme – også på nettet – er et prioriteringsområde.

Det antifascistiske forskerkollektiv Redox mener imidlertid, at der fra centralt hold ikke eksisterer nogen forebyggende indsats mod højreekstremisme overhovedet.

– Erfaringerne eller kompetencerne til at håndtere problemet er, efter vores opfattelse, meget

begrænsede, siger Andreas Rasmussen fra Redox.

SSP-samarbejdet er et kriminalforebyggende samarbejde på kommunalt plan mellem skole, socialforvaltning og politi, rettet mod børn og unge. De arbejder blandt andet med forebyggelse af politisk og religiøs ekstremisme.

– Jeg mener, at SSP's indsats mod ekstremisme – herunder højreekstremisme – har vist sig effektiv, men, at der mangler kompetencer på online højreradikalisering. Der er et kæmpe hul i forskningen på området og manglen på viden gør, at den forebyggende indsats mod online radikalisering står i stampe, siger en kilde, der arbejder professionelt med forebyggelse af voldelig ekstremisme, men ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde.

Kilden mener, at til trods for myndighedernes manglende beskæftigelse med forebyggelse af højreekstremisme på nettet, findes der på europæisk plan en politisk vilje til at gøre noget ved problemet.

– EU-kommissær Cecilia Malmström vurderer højreekstremismen som en trussel mod de europæiske lande, og de seneste år har EU opgraderet den forebyggende indsats, siger kilden.

Som et resultat har Europakommissionen initieret flere projekter knyttet til højreekstremisme og online radikalisering.

– Der er blandt andet blevet oprettet en arbejdsgruppe, Radicalisation Awareness Network Internet (RAN@), hvis formål er at kortlægge online radikalisering og udvikle forebyggende tiltag. Rundt om bordet sidder også repræsentanter fra Google og YouTube. De kan sige noget om, hvad der kan lade sig gøre rent teknisk, forklarer kilden.

Potentiel trussel

– Før terrorangrebet i Norge blev højreekstremisme ikke taget alvorligt i Danmark. Myndighederne fokuserede næsten udelukkende på radikal islam. I dag er der rigtignok mere fokus på problemet, men ikke nok, mener Chris Holmsted Larsen.

– Staten er forpligtet til at beskytte samtlige af landets indbyggere mod had, chikane og overgreb baseret på hudfarve, religion eller seksuel orientering. Jeg mener imidlertid, at danske myndigheder har haft en lidt for liberal holdning, siger han.

Chris Holmsted Larsen mener, at den forebyggende indsats bør styrkes gennem øget satsning på forskning om højreekstremisme på nettet og online radikalisering.

– De, der arbejder med unge, skal have opgraderet deres kompetencer på området, siger han og understreger, at højreekstremisme på nettet udgør en potentiel trussel, hvis den får lov til at fortsætte med at vokse i det skjulte:

– Sådan som situationen ser ud aktuelt i et kriseramt Europa, er det min bestemte mening, at den yderste højrefløj kun kommer til at vokse. Så højreekstremisme og online radikalisme er definitivt noget, man skal være på vagt overfor i tiden, som kommer.”

Holdningskabende arbejde

En stor udfordring for indsatsen mod online højreekstrem radikalisering er internettets uoverskuelighed.

– I England har de tidligere gjort forsøg på at lukke såkaldte 'hate sites', men det har fungeret dårligt. Lukker man et site, dukker der bare et nyt op på en anden adresse. Det er umuligt at kontrollere internettet og censur er definitivt ikke nogen løsning. En mulig løsning er imidlertid at møde de unge online. Men så skal man ind på de forskellige sites, hvor radikaliseringen foregår. Dette er svært og prekært for myndighederne i praksis og kræver, at man går i direkte debat omkring meninger og holdninger, fortæller kilden, der arbejder indenfor det forebyggende området.

Chris Holmsted Larsen mener, at den forebyggende indsats mod højreekstremisme og online radikalisering bør bestå af både kriminalpræventive og demokratifremmende tiltag.

– Førstnævnte er politiets ansvarsområde, men sidstnævnte kan foregå som undervisning og holdningsskabende arbejde på skoler, siger han.

Lærdom fra Sverige

Erfaringer fra Sverige viser, at holdningsskabende arbejde og undervisning kan have en effekt.

– Det svenske initiativ, Exit, er værd at bemærke for deres høje grad af innovation og succes. Gennem bl.a. aktiv deltagelse i debatten på højreekstreme netfora, udfordrer de holdninger og kan så tvivl blandt deltagerne, siger kilden med erfaring fra forebyggelse.

Kilden forklarer, at metoden har vist sig effektiv til at udfordre de fordomme og den sort-hvide tankegang, der præger retorikken på sådanne debatfora.

– I Malmø har politiet også god erfaring med brug af Facebook og Twitter til at dæmpe konflikter og sprede gode budskaber, siger kilden, der foreslår, at myndighederne, f.eks. SSP, gør noget tilsvarende i Danmark.

– Et andet vigtigt tiltag er at lære unge grundlæggende kildekritik. På ekstreme netfora bliver de unge ofte fodret med manipulerede fakta. Afsenderen fortæller dem, at mainstream medier lyver og at, det kun er på sådanne fora, at de får sandheden at vide. De unge må lære sig at udfordre denne type påstande, stille kritiske spørgsmål og på denne måde klæde afsenderen af, forklarer kilden.

Et spørgsmål om holdninger

Kilden mener imidlertid, at det ikke kun er myndighedernes ansvar at tage kampen op mod ekstreme og hadefulde holdninger.

Også medierne bør være deres ansvar bevidst i bekæmpelsen af intolerance og fremmedfrygt:

– Det handler til syvende og sidst om holdninger, og tonen i den offentlige debat spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Der er en tendens til, at medierne kører på med sager, som bidrager til ekskludering af visse grupper i samfundet. Et eksempel er sagen om halalkød i offentlige institutioner. Den blev blæst fuldstændig ud af proportioner i agurketiden. Denne type sager skaber lynhurtigt en hadsk stemning på nettet – noget, der kommer til udtryk på avisernes debatfora. Således er også den offentlige debat med til at skabe og fastholde fordomme og intolerance, siger kilden.

Ida Veiden Brakstad er historiker, freelancejournalist og antifascistisk aktivist.