Annonce

Medier
10. februar 2014 - 17:35

Magtkritisk netmagasin med milliarder i ryggen åbner med NSA-afsløring

Ny amerikansk hjemmeside, The Intercept, vil udfordre økonomiske og politiske magthavere. Det åbner med historie om NSA's rolle i CIA's droneprogram. Bag står EBay-milliardæren Pierre Omidyar.

Mandag den 10. februar lancerer mediefirmaet FirstLook webmagasinet The Intercept – eller på dansk: »opsnapningem«, et efterretningsudtryk for at fange information.   

Magasinet åbner med en historie om, hvordan CIA og det amerikanske militær i stigende grad må forlade sig på overvågning af elektronisk kommunikation snarere end menneskelige informanter, når mål for førerløse droner skal udpeges.

Læs »The NSA’s Secret Role in the U.S. Assassination Program« hos The Intercept

Vant territorium

At The Intercept åbner med en artikel om droner og NSA, og med Snowden som kilde, er ingen overraskelse.

For det er vant territorium for de mest fremtrædende medlemmer af magasinets redaktionelle stab.  

Den tæller journalisten Glenn Greenwald og filmdokumentaristen Laura Poitras, der har arbejdet tæt sammen med whistlebloweren Edward Snowden, der engang arbejdede for NSA, og siden hjalp offentligheden med at kende til omfanget og rækkevidden af tjenestens spionage.

Og den tæller Jeremy Scahill, journalist på The Nation Magazine, forfatter til bogen »Blackwater«, om lejesoldaterne i firmaet af samme navn, og »Dirty Wars« om brugen af droner og specialstyrker i krigen mod Terror.

Ebay-milliarder til journalistisk uafhængighed

Pengene, det koster at drive The Intercept, kommer fra Pierre Omidyar. Han har kastet en kvart milliard dollar i selskabet FirstLook, firmatet bag det nye magtkritiske magasin, der med tiden vil søsætte andre medieforetagender.

Pengene til de overvågningskritiske journalister har han tjent på auktionshjemmesiden EBay, der blev grundlagt i 1995.

På trods af de mange penge, som Omidyar har kastet i det ny internet-magasin, lægger Greenwald, Poitras og Scahill vægt på redaktionel uafhængighed, og på at magasinets ansatte leverer journalistik, der taler magten midt imod.

– Vi har samlet et hold af erfarne og uafhængige journalister og redaktører. Vores vigtigste mission er at stille de mægtigste kliker blandt de økonomiske og politiske magthavere til regnskab, skriver de tre i den kommentar, der byder læserne velkommen til The Intercept.

Læs »Welcome to The Intercept« hos The Intercept
https://firstlook.org/theintercept/2014/02/10/welcome-intercept/

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce