Videre angreb på overførselsindkomster på vej?

1. Mette Frederiksen: »Det skal kunne betale sig at arbejde«

Grundessensen i forslagene fra Mette Frederiksen vedrørende nedsættelse af ydelser for »unge« fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere er den samme som ofte udtrykt af den tidligere VK - regering.

Nemlig at det »skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig«. Bemærkelsesværdigt nok ikke ved, at lønindkomst eller SU forhøjes. Men ved, at overførselsindkomster tvinges ned, for at gøre det relativt mere gunstigt at arbejde eller uddanne sig.

Så kan uddannelsessøgende respektive beskæftigede føle, at de »har det økonomisk og indkomstmæssigt bedre« end ikke-uddannelsessøgende respektive folk udenfor arbejdsmarkedet.

Udbredes tankegangen om, at det skal kunne betale sig bedre at arbejde eller uddanne sig, kan det imidlertid føre til et sandt »ræs mod bunden«.

Konsekvensen kan nemlig blive, at alle overførselsindkomster i yderste konsekvens reduceres til betydeligt under dagpenge eller endog på SU niveau.

Det ses der allerede tendenser til.

2. Lav kontanthjælp til unge 25–29 årige »ressourcestærke« enlige er i sig selv problematisk

Det oprindelige forslag om at 20–25 årige unge enlige, der af kommunen er kategoriseret »arbejdsmarkedsparate«, er i sig selv problematisk, fordi prædikatet »stærke« på disse snyder.

Der er nemlig i høj grad tale om unge, der har haft det svært i folkeskolen, hvis forældre også var uden uddannelse og arbejde etc. Deres selvtillid er i forvejen lille. Og om unge, som derefter forsøger sig med en erhvervsuddannelse, men mislykkes hermed og dropper ud og således henter endnu et uddannelsesmæssigt nederlag.[1]

Det er i sig selv tvivlsomt, om det vil være effektivt og hjælpsomt bare at »sparke disse« uddannelsesfremmede unge økonomisk bagi og tvinge dem til uddannelse, hvis problemet nok så meget handler om selve det at uddanne sig?

I stedet bør indsatsen for at få dem til at uddanne sig handle om uddannelsessiden i en styrkelse først og fremmest af betingelserne for at gennemføre erhvervsuddannelser, der i dag skæmmes af, at mere end en tredjedel falder fra.

Ud fra denne vinkel handler det i stedet om flere praktikpladser, så unge under uddannelse kan få den fornødne erhvervserfaring. Og det handler ikke om bedre uddannelsestilbud rettet mod ikke-boglige unge dvs. om mere praktisk orienterede uddannelser.

I den forbindelse skal det ikke undlades at pege på, at ikke mindst for svage unge vil bedre undervisningsvilkår på erhvervsuddannelserne være afgørende: Væk fra individualisering, akademisering og ansvar for egen læring, som i høj grad må vurderes som en af årsagerne til at ikke - bogligt stærke unge falder ud af disse uddannelser.[2]

3. KL vil nu udvide lav kontanthjælp til alle unge 25–29 årige ledige uden uddannelse

Men nu er der tilmed tilløb til yderligere udbredelse af forringelseskrav i forbindelse med Bettina Posts og Mette Frederiksens forslag om ”lav kontanthjælp” for unge 25 til 29 årige.

Forslaget er som anført fremlagt som rettet mod ”ressourcestærke” i de øverste matchkategorier. Og som herunder rettet mod enlige uden børn, for ikke at børnefamilier skal rammes.

Men Kommunernes Landsforening er nu gået videre og kræver, at ALLE unge ledige under 30 år, som ikke har en uddannelse, skal omfattes af en ydelse på SU – niveau. Altså have halveret deres ydelse. [3]

Hermed vil den omfattede gruppe blive væsentligt udvidet:

Hidtil har forslaget fra Bettina Post som anført omhandlet de 6.587 ”arbejdsmarkedsparate” 25 – 29 årige på kontanthjælp. Men nu vil KL udstrække kravet om ydelse på SU - niveau til udover kontanthjælpsmodtagere også at omfatte de 18.100 25 til 29 årige på dagpenge.  Hermed omfattes yderligere 18.100.

I alt vil hermed op mod 24.500 unge ledige uden uddannelse blive omfattet.[4] En fem - dobling af de omfattede.

Udover, at dagpengemodtagere således også skal medinddrages, er der hermed også tale om en anden udvidelse, idet kravet udover de enlige uden børn også omfatter 5.000 unge med forsørgerpligt.

Alle skal de ifølge KL omfattes af en maksimal ydelse på 5.662 kr om måneden før skat samt uddannelsespålæg. [5]

4. Lav kontanthjælp til unge enlige 25–29 årige i sig selv problematik

Men KL-forslaget om at medindbefatte forsørgere må siges at være for smed at rette bager, idet deres muligheder for uddannelse og arbejdssøgning må vurderes som væsentligt ringere end ringere. 

Ligesom det næppe er rimeligt, at børnene i sådanne familier vil blive ramt hårdt af et sådant liv på »nye fattigdomsydelser«.

Hertil kommer, at det også er svært at se det fornuftige i, at unge ufaglærte på dagpenge skal TVINGES i uddannelse på SU-vilkår, blot fordi de er ledighedsramt i en periode.

Uddannelse er godt. Men hermed ville man ganske givet ende med at tvinge mange i uddannelse, som ikke på nogen måde er motiveret herfor.

Det er vanskeligt at se, hvad godt der i sidste ende kommer ud heraf?

5. De borgerlige lugter blod

Men hvorfor stoppe her med tankegangen om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, ved unge under 30 år?

Det kan jo på tilsvarende måde hævdes, at det samme problem gælder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, at de også har »for lille« motivation til at arbejde eller uddanne sig.

Ja, samme tankegang kunne såmænd også hævdes vedrørende personer i ressourceforløb, på førtidspension mm.

Der er i virkeligheden ingen grænser for, hvor mange offentlige ydelser, der kan forringes med begrundelse i tankegangen om, at det skal kunne »betale sig at arbejde og uddanne sig«.

Arbejdsgiverorganisationerne har da også længe krævet generel nedsættelse af en lang række overførselsindkomster. [6]

Og det borgerlige, højreorienterede dagblad Jyllandsposten har i en leder taget den yderste konsekvens af, at kravet om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde og uddanne sig i virkeligheden er grænseløst.

På lederplads skriver Jyllandsposten: »Løsningen er enkel: Folkepensionens grundbeløb på 5.713 kr. skal danne udgangspunkt for samtlige overførselsindkomster, herunder kontanthjælp og førtidspension.«[7] ( min understregning – hhl)

Således skal ikke blot alle »unge« være omfattet, uanset om de er på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension o.l.

Men også alle over »unge-alderen« – enten det nu er 30 eller 40 år – skal omfattes.

Begrundelsen fo,r at også ældre skal tvinges ned på SU, er, at så kan man få de mange i uddannelse, som ikke har andet end folkeskolen.

6. »Kapløb mod bunden«

Men det er svært at se andet end, at det handler om, at man fra borgerligt hold ligefrem ønsker »et ræs mod bunden«, hvor ydelserne for flere og flere sættes ned, så det »bedre kan betale sig at arbejde«.

Det er også en tankegang, som man som nævnt ikke er fremmed for blandt arbejdsgiverorganisationerne.

Næppe tilfældigt. Kan man stille lønmodtagerne tilfredse med, at de om ikke andet tjener mere end folk udenfor arbejdsmarkedet, så kan man måske spare at forhøje lønnen i sig selv.

Og man får et ekstra argument for, at også lønningerne skal holdes nede.

Så kan vi alle til arbejdsgivernes glæde konkurrere om, hvem der skal have de laveste indkomster.

Men det vil i sidste ende også ramme de beskæftigede. For jo mere ydelserne under ledighed sættes ned, jo mere vil også selve lønnen blive presset.

7. Er et generalangreb på overførselsindkomster i gang?

Nu kan man selvfølgelig hertil sige, at et er, hvad et borgerligt, højreorienteret dagblad tænker, noget andet er, hvad der besluttes og gennemføres.

Men som anført er forslaget om lav kontanthjælp til unge jo ikke en enlig svale fra regeringen.

Også forslaget om ydelsesnedsættelser for fremtidige »unge« personer i ressourceforløb og fleksjob kan betragtes som udtryk for denne tankegang, selvom der også er andre begrundelser herfor.

Og forslaget om udvidelse af lav ydelse til at omfatte mange flere »unge« er ikke det eneste punkt, hvor overførselsindkomster er under angreb fra KL.

KL har også fostret et forslag om, at satsreguleringen af overførselsindkomster ændres fra i dag at regulere svarende til både de generelle løn- og prisstigninger, til fremover kun at omfatte en lavere regulering for kun prisstigninger.[8]

Effekten heraf vil blive en hurtig udhuling af overførselsindkomster i forhold til lønindkomster.

Som det allerede kendes fra arbejdsløshedsdagpengene, hvor der i mere end 3 årtier ikke har været fuld satsregulering, og hvor resultatet er en betydelig udhuling af dagpengenes dækningsgrad i forhold til tidligere.

8. KL – den nuværende regerings svar på VK's CEPOS?

Og KL – og dets formand Jan Trøjborg – er i den forbindelse ikke hvem som helst.

KL's bestyrelse og Jan Trøjborg har efterhånden fået samme funktion for den nuværende regering, som CEPOS havde for den forringe regering: Herfra varmes op til nye velfærdsforringelser, som regeringen senere vil gennemføre.

Måske i lidt mere behersket udgave, hvorved regeringen kan fremstå som »moderat«. Men det, som KL bebuder, skal nok før eller senere komme fra regeringen.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

Ikke partitilknyttet medlem af Centrum – Venstre

Kendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene "KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ) kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle rapporter og artikler kan downloades fra www.henrikherloevlund.dk under ”Artikler og rapporter”