Lækket handelsaftale mellem EU og Canada indeholder stærkt kritiseret »investorbeskyttelse«

Den 14. august 2014 blev teksten til en kommende frihandelsaftale mellem EU og Canada (CETA) lækket.

Aftalen indeholder bl.a. en ordning om såkaldt investorbeskyttelse (ISDS), som vil give virksomheder ret til at sagsøge stater ved særlige internationale domstole og dermed trumfe nationalstaternes suverænitet.

Se den lækkede aftale (pdf-fil - på engelsk)

Samtidig har Europa-Kommissionen netop afsluttet en høring om samme slags ISDS-model i handelsaftalen mellem EU og USA (TTIP).

Der kom næsten 150.000 høringssvar, hvilket tyder på, at der er stor interesse og bekymring om ISDS i Europa.

Teksten om ISDS i den lækkede aftale er meget identisk med den ISDS-model, som kommissionen fremlagde under konsultationen om ISDS i forbindelse aftale med USA.

– Europa-Kommissionen har altså ikke vurderet høringssvarene, inden den nu forsøger at gøre samme ISDS-model til en del af handelsaftalen med Canada, siger Louise Meisner fra miljøorganisationen NOAH.

– Det viser også, at ISDS-høringen blot var et pr-stunt, og at Kommissionen egentlig ikke ønsker at høre befolkningen, men har planer om at indføre ISDS i alle sine frihandelsaftaler, siger hun.

Borgerne i EU risikerer derfor at få en aftale om de kontroversielle særdomstole ind ad bagdøren. Ordningen giver en udenlandske investorer ret til at føre retssager mod stater ved en international særdomstol, hvis der gennemføres lovgivning, som går udover investorens forventede indtjening.

Tidligere har eksempelvis energiselskabet sagsøgt Tyskland for at udfase atomkraft i lignende aftaler. Desuden har Philip Morris har sagsøgt Australien pga. cigaretmærkning og Veolia har sagsøgt Egypten for at hæve mindstelønnen.

Massiv modstand mod investorbeskyttelse

ISDS-ordningen har vakt opstand blandt en bred vifte af interesseorganisationer over hele EU og USA, som er bekymrede for aftalens konsekvenser for regeringers suverænitet og ret til at regulere og lovgive i overensstemmelse med borgernes interesser.

Fordi ISDS er blevet så kontroversielt i debatten om TTIP, valgte EU Kommissionen at iværksætte en offentlig høring om emnet i marts 2014. Kommissionen vil ikke kommentere på høringssvarene før november, men den har altså valgt den samme model i aftalen med Canada, som ikke er sendt til høring.

Et af de mere højprofilerede svar på høringen kom fra en gruppe af 120 forskere, hvoraf flere er professorer i jura og international ret. Eksperterne kritiserer blandt andet Kommissionen for ikke at argumentere for brugen af ISDS og for ikke at rejse spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet ønsker, at ISDS indgår i frihandelsaftalen.

»Investor-statslige voldgifter giver unødige strukturelle fordele til udenlandske investorer og risikerer at forvride markedet på bekostning af indenlandsk ejede selskaber,« hedder det i deres høringsvar.

Forskerne mener, at ISDS-ordningen giver fordele og eksklusive rettigheder til udenlandske investorer, herunder evnen til at præsentere fakta og argumenter uden, at parterne, hvis rettigheder og interesser bliver berørt, er til stede. Derudover spiller udenlandske investorer en særlig rolle i indretningen af tribunaler og i udnævnelsen af organer, som står direkte til ansvar overfor investorerne. 

Se gruppens høringssvar hos University of Kent (engelsk)

Usikkerhed om videre forløb

Den endelige CETA-aftale bliver offentliggjort den 25. september i Ottawa. Der har blandt andet været rygter om, at Tyskland vil modsætte sig CETA aftalen, hvis ISDS indgår.

Det har ført til spekulationer om, hvorvidt Canada i så fald vil acceptere en aftale uden ISDS.

Det er samtidig et åbent spørgsmål hvordan, de afsluttede forhandlinger med Canada vil påvirke den kommende frihandelsaftale med USA.

– Men nu ser det altså ud til, at Europa-Kommissionen under alle omstændigheder vil føre ISDS-ordningen ind ad bagdøren på trods af den store modstand mod dette i befolkningen, siger Louise Meisner.

Problemet med CETA og TTIP begrænser sig ifølge Noah ikke kun til ISDS. Frihandelsaftalerne lægger også op til en harmonisering af lovgivningen på bl.a. miljø- og sundhedsområdet, hvilket medfører regulering mod laveste fællesnævner og bringer miljøets og borgeres interesser i fare.