En række enhedslistemedlemmers kritik af partiets støtte til våbentransport til kurdiske styrker i Irak hviler på forkerte antagelser. De har tydeligvis læst nogle, men ikke alle svar fra forsvarsministeren.
I indlægget »Betingelserne for Enhedslistens støtte til våbentransport til Irak blev ikke opfyldt« på Modkraft argumenterer en række enhedslistemedlemmer – Castellani, Frølich, Helbak, Nielsen og Mølgaard – for, at Enhedslisten skulle have stemt nej til transport af våben til de kurdiske styrker, der kæmper mod Islamisk Stat (ISIL).
Der er ingen tvivl om, at det er et svært spørgsmål, og derfor mener jeg også, det er vigtigt med diskussion.
Desværre bygger en stor del af kritikken på en række forkerte antagelser.
Først og fremmest slås Enhedslisten i skoene, at vi ikke har interesseret os for problemerne i Irak eller for kurderne tidligere. Det er ganske enkelt forkert.
Enhedslisten var selvfølgelig modstandere af den ulovlige krig i Irak, som Fogh og Bush indledte i 2003, og som har skabt det nuværende kaos i Irak. Men vi har også i de seneste år haft et stort fokus på situationen i landet og krævet, at skiftende udenrigsministre skulle lægge pres på Maliki-regeringen i Bagdad for at stoppe den sekteriske politik, der ekskluderede det kurdiske og sunni-muslimske mindretal i Irak.
Ligeledes har vi haft fokus på problemerne for yazidierne og andre af Iraks religiøse mindretal, som eksempelvis Feyli-kurderne i Bagdad.
Under de sidste tre års borgerkrig i Syrien har vi argumenteret for, at der skulle lægges pres på Tyrkiet for at stoppe støtten til de ekstreme islamister, og at landet skulle åbne grænsen til de kurdiske områder i Syrien, der længe har været omringet af ISIL på den ene side og en lukket tyrkisk grænse på den anden.
Det har udelukkende været os, der har råbt op om behovet for at lægge pres på Saudi Arabien og Golfstaterne for at stoppe støtten til ISIL.
Vi har altså aktivt arbejdet for at udstille Vestens hykleri og vil selvfølgelig fortsætte.
Enhedslisten har haft et langt og tæt samarbejde med de kurdiske organisationer i Danmark.
Vi har helt konkret også taget initiativ til, at formanden for det pro-kurdiske parti i Syrien, PYD, besøgte Folketinget i marts i år, og at en delegation fra de kurdiske områder i Syrien var på Christiansborg og i udenrigsministeriet i juni.
Desværre har ingen andre partier eller nogen af de skiftende udenrigsministre ville mødes med kurderne fra Syrien.
Ligeledes var vi ene om at mene at de syriske kurdere skulle inkluderes i fredsforhandlinger i Geneve.
Det er altså ganske enkelt ikke korrekt, at Enhedslisten ikke har presset på for politiske løsninger på konflikten i regionen, og vi vil selvfølgelig fortsætte med at gøre dette.
Der er ikke en militær løsning på konflikten i Irak. Der er brug for pres på bagmændene bag ekstremisterne, inklusion af alle etniske og religiøse grupper i Irak i den politiske styring af landet, så de kan samles i kampen mod ISIL og for at Vesten stopper klapjagten på kurderne.
Castellani m.fl. har tydeligvis læst nogle af svarene fra folketingsbehandlingen, men overser fuldstændig andre.
Det fremgår tydeligt af svar fra forsvarsministeren, at det er den progressive demokratibevægelse, Goran, der har ledet det kurdiske forsvarsministerium.
Det er resultatet af den samlingsregering, der er blevet dannet i Nordirak, og som har betydet, at der er blevet skabt et tæt samarbejde med de socialistiske guerillastyrker fra den syriske og tyrkiske gren af PKK.
Det er derfor også værd at bemærke, at Enhedslisten efter støtte til kurdernes kamp har modtaget et takkebrev fra samtlige kurdiske organisationer i Danmark.
Og at den Kurdiske National Kongres, der rummer de PKK orienterede kurdiske partier m.fl., har opfordret Vesten til at støtte kurderne militært i kampen mod ISIL.
Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at forsvarsministeren anerkender at styrkerne fra PKK har været afgørende i kampen mod ISIL, og at hverken statsministeren eller udenrigsministeren kan garantere at PKK ikke vil få del i de våben, som Danmark transportere til den kurdiske regionalregering i Nordirak.
Eksempelvis har Vice News for få dage siden lagt en video på nettet, der viser en PKK enhed, der kører rundt i et amerikansk Humvee militærkøretøj ved fronten mod ISIL. Bilen har de selvfølgelig fået af deres nære samarbejdspartnere i den kurdiske peshmarga-hær i Nordirak.
Både før og efter behandlingen af forslaget i Folketinget har Enhedslisten kritiseret terrorstemplingen af PKK.
Ikke alene er EU’s terrorstemplingen en hindring for en fredsaftale mellem PKK og den tyrkiske regering. Det svækker også kampen mod ISIL i Nordirak og kurdernes kamp for frihed, demokrati og mangfoldighed i det nordlige Syrien.
Man kan som Castellani m.fl. mene at Enhedslisten burde stemme imod forslaget om transport af våben til kurderne, indtil terrorstemplingen af PKK er fjernet, men så indtager man et modsatrettet synspunkt end samtlige kurdiske organisationer i Danmark og ignorerer PKK’s opfordring til at støtte kurdernes kamp.
Det er ganske korrekt, at det folkeretsligt er den irakiske regering, der beder Danmark om hjælp til at beskytte sin civilbefolkning. Og at der i forslaget nævnes både kurdiske og irakiske styrker. Alt andet ville også være umuligt hvis hjælpen skulle ydes i tråd med Folkeretten.
Men Castellani m.fl. har fuldstændig overset, at forsvarsministeren i svarene til Folketinget slår fast, at den irakiske hær ikke har brug for våben, og at den bruger amerikanske våben, og ikke de russiske våben, som Danmark skal transportere fra Østeuropa.
Udover at den irakiske hær ikke har brug for våben, har den også store problemer med loyalitet. Derfor vurderes det af forsvarsministeren at risikoen for insiderangreb fra irakiske styrker mod de danske er »middel«.
Med andre ord er det tydeligvis planen at levere våbnene til kurderne, hvilket også fremgår af den danske og internationale debat.
Der rejses en relevant bekymring for, at USA vil engagere sig aktivt i den syriske borgerkrig og måske ligefrem allierede sig med den brutale diktator Assad. Jeg deler til fulde denne bekymring.
Men der er intet i dette beslutningsforslag, der tillader, at Danmark deltager aktivt i borgerkrigen i Syrien.
Beslutningen tillader transport af våben fra andre lande til Irak. Ikke til Syrien. Skal der gives tilladelse til det, vil det kræve en ny beslutning i Folketinget.
Det fremgår ligeledes tydeligt af udenrigsministerens svar til Folketinget, at det vil kræve en ny beslutning, hvis regeringen skulle ønske at sende danske kamptropper eller kampfly til Irak. Ligeledes kan flyet ikke hjælpe amerikanerne med at genindsætte kamptropper i Irak uden en ny beslutning.
Her vil Enhedslisten selvfølgelig stemme imod. Skal våbentransporten forlænges til efter 1. januar 2015, vil der på ny skulle samles et flertal for det i Folketinget.
Enhedslisten kan på ingen måde støtte indsættelsen af kamptropper eller kampfly i en ny Irak-krig. Vi støtter udelukkende, at Danmark transporterer våben og humanitærhjælp til kurderne, der bekæmper ISIL og forsvarer civilbefolkningen mod etnisk udrensning.
Jeg synes, der er alt mulig grund til at være kritisk overfor USA, og grundlæggende gør jeg mig ingen illusion om Obamas bevæggrunde til at støtte kurderne.
Derfor så Enhedslisten selvfølgelig også helst, at det var FN, der ledte an i støtten til kurderne, og det er positivt, at FN har taget styringen af den humanitære indsats i Nordirak.
Men der er samtidig ingen tvivl om at støtten til de kurdiske styrker sker i fuld overensstemmelse med Folkeretten, som selvfølgelig er en klar forudsætning for Enhedslisten.
For mig er der ingen tvivl om, at en beslutning som denne altid er svær.
Man kan meget vel tage fejl i sine vurderinger eller opleve, at regeringen løber fra sine forsikringer overfor Folketinget.
Derfor gjorde jeg inden afstemningen også opmærksom på, at Enhedslisten trækker støtten, hvis regeringen løber for sine forsikringer overfor Folketinget.
Men samtidigt er det vigtigt at huske, at det at stemme imod støtte til kurderne kan have mindst lige så fatale konsekvenser. Ikke mindst i lyset af at de lige nu kæmper en desperat kamp for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb, som Amnesty International har betegnet som etnisk udrensning.
I dette konkrete tilfælde har Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppe vurderet, at det er bedre at støtte kurdernes kamp mod ISIL end at stemme imod.
Den beslutning, mener jeg, er rigtig.
Nikolaj Villumsen er medlem af Folketinget og forsvarsordfører for Enhedslisten
Læs Imdat Yilmaz og Allan Ahmads debatindlæg »Våben til kurderne« på Modkraft.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96