Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Mødested i Roskilde
29. juni 2015 - 17:27

Kulturhuset INSP! kan ikke sættes på formel

Fredag den 26. juni holdt kulturhuset og den socialøkonomiske virksomhed INSP! i Roskilde sommerfest med omkring 100 deltagere. Modkraft var med og forsøgte at finde ud af, hvad INSP! er for en størrelse. Det var lettere sagt end gjort.

Sommerfesten i INSP! afspejler på mange måder den mangfoldighed, som udgør stedets essens: Som mødested for mennesker.

INSP! opstod i 2011 og holder til i lokaler, der før i tiden tilhørte den gamle slagteriskole, tæt på Roskilde Station.

INSP! er en forening, der driver socialøkonomisk virksomhed. Der er 12 ansatte, hvoraf størstedelen er deltidsstillinger. Der kommer i gennemsnit cirka 1.000 brugere på stedet i løbet af en ugen.

Halvdelen af udgifter til aktiviteterne i INSP! dækkes af egne indtægter. Resten finansieres af dels af puljer og fonde, dels af en basisstøtte og køb af ydelser fra Roskilde Kommune.

– Det bedste ved INSP! er, at det er en adgang til at møde meget forskellige mennesker, fortæller Troels, festens ældste deltager på 79 år.

Han sammenligner INSP! med et busstoppested, fordi man her har mulighed for at falde i snak med vidt forskellige mennesker.

– Men INSP! er alligevel bedre, mener han

– For samværet rækker længere end til det tidspunkt, hvor en bus dukker op.

Vi sidder på hver vores træbænk og nyder solen og udsigten til en scene, der lige er blevet sat op. Det sidste er ved at blive gjort klar inden »fredagsjazz« begynder.

Først griner jeg af Troels’ busstoppesteds-symbolik.

Men når man kigger udover forsamlingen, kan man godt se, hvad han mener: Her er virkelig et usædvanligt bredt udsnit af unge og gamle, midaldrende damer og indvandrerdrenge, skjorter og piercinger.

Og det er tilsyneladende ikke kun noget, der gør sig gældende for dagen i dag, men i lige så høj grad for husets dagligdag.

Det forstår jeg på Jonatan, som er 20 år gammel og som lever af at danse hiphop.

– Det er virkelig smart. Jeg lavede fx en dansevideo, hvor jeg skulle bruge et sværd, og så viste det sig at Fabian ovre fra værkstedet lige kunne lave et til mig, fortæller han og udpeger et værksted, hvor en flok rollespilsentusiaster dagligt holder til for at lave våben og rustninger.

Det bekræftet af Tes og Pawlos, to unge flygtninge, der denne dag har haft anledning til at snakke dansk, da de serverede mad fra deres hjemland, Eritrea, til husets øvrige brugere.

Ida, som er RUC-studerende og kommer fra Skælskør, er en relativt ny beboer i Roskilde. Hun flyttede hertil for et halvt år siden. Hun fortæller, at det som ny i byen har været virkelig dejligt at kunne komme her.

Siden hun en dag blev inviteret med til onsdags-madklub af en ven fra kollegiet, har hun blandt andet deltaget i gratis yoga og været med til at afvikle lyrikspor, et tværkreativt kunstprojekt der blander lyrik og fotokunst.

Der er imidlertid ingen, som jeg snakker med, der helt kan give mig et klar definition af, hvad INSP! egentlig er.

– Så må vi først slå fast, at en forklaring altså godt kan være god uden at være udtømmende, siger Troels. Hvorefter han forklarer mig at INSP! er en legeplads, hvor man kan blive inspireret.

– Det er en kulturtransformer, der får spor til at høre sammen, siger Jonatan.

– Det er et temmelig flydende sted, en slags grobund, mener Ida.

Da jeg lidt senere forsøger at få fat i husets daglige leder, Anni, er jeg nødt til først at afbryde hende i en dans med både hiphopper-Jonatan og en ældre herre, der står helt oppe foran scenen i gården, der nu er fuld af musik.

Det lykkes. Men da jeg spørger Anni, hvad INSP! er for et sted, vender hun spørgsmålet om og spørger hvad INSP! er for mig.

Det bliver jeg ikke meget klogere af, men hendes pointe er vel, at hun gerne vil protestere imod mit behov for en definition.

Det er hæmmende altid at ville putte ting ned i bestemte kasser, mener hun, og det gælder lige så meget de mennesker, der bruger huset, som det gælder huset selv:

– Her kommer man ikke som ’ledig’, ’ung’ eller ’syg’, forklarer hun og med henvisning til den gruppe af henholdsvis arbejdsløse og psykisk sårbare unge, som de kommunale institutioner er begyndt at sende over til INSP!.

– På den måde kan man sige, at vi udnytter potentiale. Vi får møder til at opstå, der ellers ikke ville have fundet sted. Og det kan netop ske, fordi vi ikke ser hinanden i bestemte kasser, siger hun.

Mangfoldigheder sker dog heller ikke automatisk:

– Kunsten er jo hele tiden at lede efter dem, der ikke er her, og så se, hvad der skal til for at skabe plads til dem. Hvis alle havde sådan noget hår som dig, så ville der nok være nogle andre, der ikke følte sig velkomne, siger hun.

Jeg fører en hånd op til mit uglede hår, mens Anni tilføjer, at det virker så længe folk respekterer hinanden.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce