Annonce

Adoptionskritik I
28. juni 2012 - 13:25

Kritik af transnational adoption

Maja Lee Langvad læser op fra sin kommende bog om transnational adoption og åbner for spørgsmål og kritikker af transnational adoption som praksis og fænomen. Det er det første indlæg, Queerkraft bringer af en række eksempler på den voksende kritik af transnational adoption. 

I de kommende dage bringer Queerkraft en række eksempler på den voksende kritik af transnational adoption.

Store dele af denne kritik fomuleres af voksne adopterede, og selvom kritikken allierer sig med forskellige politiske idealer, består et fællestræk i at problematisere dominerende og idealiserede forestillinger om transnational adoption som den altid, allerede bedste løsning for alle involverede parter.

Forestillinger der usynliggør de underliggende præmisser af økonomisk ulighed, fattigdom og racisme, som betinger fænomenet, og som afskærer en politisk forpligtelse til at tænke i strukturelle forandringer.

De adoptionskritiske projekter, som Queerkraft bringer uddrag fra, afsøger på forskellig vis fortrængte aspekter ved transnational adoption. Det kan fx være racisme og assimilationstænkning, men også illegitime følelser af vrede, tab og ubehag.

Spørgsmålet om identitet for den adopterede kan hverken siges at være objekt eller endemål for disse former for kritik.

Identitet tjener i højere grad som afsæt for en vidtrækkende social kritik af den stærke, vestlige efterspørgsel på adopterbare børn og konsekvenserne ved at imødekomme efterspørgslen fremfor at udarbejde alternativer til bortadoption.

Nedenfor er første bidrag fra Maja Lee Langvad, der læser op fra sin kommende bog.

 

Maja Lee Langvad er forfatter. Hun debuterede med tekstsamlingen Find Holger Danske i 2006. I øjeblikket er hun i gang med at skrive en bog om international adoption baseret på sine egne erfaringer med at have boet i Sydkorea i 3 år. Den oplæste tekst er fra fra hendes kommende bog. 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce