Kommentar: Nostalgipolitikkens sidste dødskramper?

Vores tidsregning burde nulstilles NU.

Der er tilsyneladende ikke ret mange der har registreret, at menneskeheden er ved at ankomme til en helt ny geologisk og geopolitisk tidsalder 'Anthropocene'.

En tidsalder der i modsætning til den forrige 'Holocene', der startede for 11.700 år siden, er kendetegnet ved at en enkelt art (menneskeheden) afgørende ændrer forudsætningerne for livsmulighederne på kloden ved at forrykke de naturlige balancer gennem vores uhæmmede forurening.

Vores kultur ændrer naturen

I nostalgipolitikken skelnede man klart mellem natur og kultur. Denne verdensforståelse er det ikke længere muligt at opretholde.

Naturen, biosfæren og klimabalancerne er nu så kraftigt påvirket af ikke mindst de sidste 50 års såkaldte »fremskridt«, at det begynder at flyde sammen.

Ikke sådan at vi fuldt ud kan kontrollere naturen, slet ikke, men sådan at vores kultur afgørende ændrer naturen – som så igen ramme vores kultur i nakken som en boomerang.

I mangel af bedre kan man godt argumentere for, at miljøminister Esben Lunde Larsen (V) havde ret, når han betegnede en kornmark som natur.

Der findes nemlig stort set ikke noget uberørt natur i Danmark. Alt er en slags kultur/natur.

Vi bestemmer nu, hvad det er for en natur/kultur vi vil have.

Vi er ikke i, som vi var i landbrugssamfundet, totalt prisgivet naturens luner (som mange mente var gudsgivet).

Med vores enorme naturpåvirkning (forurening) er vi med til at skabe vores egne livsopretholdende systemer, der aktuelt bliver langt dårligere end dem, vi havde fået foræret af evolutionen i den holocene tidsalder.

Intellektuelt retarderet

Nostalgipolitik (retro-politik) – der foregiver, at vi kan få det gamle Danmark og den gamle Verden tilbage – er derfor intellektuelt retarderet.

Overgangen fra Holocene til Anthropocene er om noget menneskehedens »syndefald« (for nu at blive i miljøministerens religiøse terminologi).

»Æblet« var vores uhæmmede og stigende afhængighed af fossile brændstoffer (olienarkomani), og »slangen« var vores egen dovenskab til at indtænke forholdet mellem de globale naturlige grænser og vores eget individuelle virke og de begrænsninger, vi burde pålægge os selv (både som individ og samfund), hvis den antropocene tidsalder ikke skal udvikle sig til et sandt mararidt. 

Hvis frihed er et andet ord for ubegrænset ressourcefråseri, er det opskriften på en dødekultur. 

DF ankommer med røven først

På det seneste har vi set, at Dansk Folkeparti forsøger at gi' nostalgi-politikken kunststigt åndedræt, samtidig med at de benægter, at f.eks. de klimaændringer, vi kun har set begyndelsen af, er menneskeskabte.

Dansk Folkeparti er så at sige ved at ankomme til den antropocene tidsalder med røven først, samtidig med at de febrilsk forsøger at genstarte den respirator der kan holde liv i deres nostalgiske illusionen.

Problemet er selvfølgelig, om der er nogle der tror på projektet.

For det er godt nok en af de største politiske dødssejlere, vi har set i mange tusind år. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er muligt at integrere Dansk Folkeparti i den virkelige virkeligheden – eller om de vil insistere på at forsvare deres nostalgiske tegneserie-politik?

En nulstilling af vores tidsregning ville måske få dem til at vågne op?

Per Henriksen er medlem af SF.