Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
25. april 2016 - 14:53

Kommentar: Hvad er råddent i den danske stat?

Du har tillid til, at din stat tager ordentlige beslutninger. Men hvad nu, hvis det ikke var til at stole på? Freedom of Movements giver en etisk, juridisk og økonomisk analyse af statens retfærdiggørelse af asyllejre, en statsracistisk asyllovgivning og inviterer læseren til at stille sig selv en række spørgsmål.

»Selvom det er vanvid, er der metode i det.« – Polonius i Shakespeares Hamlet

Du tror måske, at en lejr er en god idé. En lejr, der er i virkeligheden er mere tæt på et fængsel, omgivet af hegn og gennemskåret af hegn. Inde i lejren, udenfor lejren, hegn, der synes at være der for at hindre direkte veje, for at tvinge dig til at tage den lange vej rundt, for at komme fra A til B. Evigt. En lejr, der forvaltes af Kriminalforsorgen, øde indeni, isoleret udadtil.

Se fotoserien »Demonstration foran Vridesløselille statsfængsel« hos Modkraft

Du tror måske, at en lejr er en god idé, fordi hvad skal samfundet ellers gøre med folk, der på ret og juridisk vis er blevet afvist som flygtninge af den danske stat? Du tror måske, en lejr er en god idé, og du har tillid til, at din stat tager ordentlige beslutninger.

Men hvad nu hvis det ikke var til at stole på at den danske stat tager ordentlige beslutninger? Dette er utænkeligt for mange mennesker i Danmark.

Men når vi objektivt analyserer spørgsmålet om lejrene, og når vi bruger vores sunde fornuft, vil vi ikke kun se, hvad der er råddent i staten Danmark. Vi vil også se, at selvom det er vanvid, er der metode i det, og at metoden er det, der får det til at se fornuftigt ud.

Den følgende tekst ser på rationalet i denne vanviddets metode:

Hvad retfærdiggør eksistensen af lejrene?

– I etisk forstand, siges det, at når folk kommer til Danmark og søger asyl, så er vi nødt til at huse dem et sted. De kan ikke anbringes i det generelle samfund, fordi de ikke er en del af det.

De kan kun stræbe efter at blive en del af det danske samfund, hvis den danske stat accepterer dem som flygtninge. Vi giver dem midlertidige boliger, mens deres sager håndteres. Det er det mindste, vi kan gøre. I virkeligheden er dette det mindste, vi faktisk er nødt til at gøre i etiske og juridiske termer.

– I juridisk forstand er mennesker, der kommer til Danmark et andet sted fra, ikke danske statsborgere. Derfor kan de ikke nyde de samme rettigheder og privilegier som folk med dansk statsborgerskab. Derfor gælder almene borgerrettigheder ikke for asylansøgere. Det gør andre retlige rammer. Det er derfor, vi har den danske Udlændingelov.

– I demografisk forstand siges eksistensen af lejrene, og de juridiske foranstaltninger i den danske Udlændingelov som motivationsfremmende foranstaltninger og loven om migranters værdier, at være nødvendige—Danmark er et lille land, og der er ikke plads til så mange mennesker her—ganske enkelt økonomisk og fysisk.

– På det økonomiske plan er lejrene den billige løsning: vi bruger statsejede bygninger, der ikke er i brug, eller ikke så meget i brug, og vi huser asylansøgere der. Hvis vi mangler plads, opretter vi teltlejre. Fordi som vi alle ved, Danmark står over for vanskelige økonomiske tider, og det er grunden til, at regeringen laver nedskæringer i uddannelse og sundhed.

De etiske, juridiske, demografiske og økonomiske grunde, der hjælper med at retfærdiggøre lejrene fordrer hinanden, og de er en del af vanviddets metode: de fremstår som sund fornuft, når de i virkeligheden er langt fra at være almindelig sund fornuft.

De er bygget ovenpå lag og lag af partiske, usandfærdige oplysninger, og lag og lag af løgne og bedrag. Disse løgne og bedrag forhindrer os i at tænke disse spørgsmål igennem ved hjælp af sund fornuft, og de forhindrer os i at forstå, hvad der er på spil i disse løgne og bedrag. Men lad os se på objektivt på de etiske, juridiske, demografiske og økonomiske spørgsmål og bruge vores sunde fornuft.

Hvad begrunder afskaffelsen af lejrene? Her er objektivitetens og den sunde fornufts svar:

– I etisk forstand siger den sunde fornuft simpelthen, at når en anden person er i nød og beder om hjælp, så giver du hjælp. Den sunde fornuft er, at ingen finder stolthed og værdighed i at bede om hjælp, at ingen vælger eller nyder at være i et offerposition.

Sund fornuft er også at det, at være et offer er en situation af hjælpeløshed, og at i det øjeblik du er i stand til at bede om hjælp, har du taget det første skridt til at overvinde denne hjælpeløshed. I det øjeblik du beder om hjælp, har du indset, at noget er råddent, og at du har brug for at gøre noget ved det.

Du er nødt til at overvinde det, at ændre det, at overskride det. Så at bede om hjælp er i sig selv en handling, hvorved du overvinder offerrollen, hævder en stemme, handler for forandring. Mange mennesker i Danmark har ikke oplevet krig, ikke tæt på sig selv, eller tæt på deres kære.

Mange mennesker i Danmark ser ud til at tro, at de kan tale om, hvad det vil sige at opleve krig og nød, uden nogensinde at have oplevet disse, uden nogensinde at have læst, hvad der er skrevet om det, uden at bekymre sig om at lytte. Selv de fleste blandt det sundhedspersonale, der arbejder med asylansøgere—læger, sygeplejersker, psykologer—har ikke den fjerneste idé om, hvad krig og nød gør ved dig.

De synes at ignorere eller glemme, at der er en sammenhæng mellem krop, sind og ånd, der ikke kan heles med paracetamol.

– Juridisk set er det sandt: mennesker, der kommer til Danmark er ikke danske statsborgere, og derfor kan de ikke nyde de samme rettigheder og privilegier som folk med dansk statsborgerskab.

I stedet bestemmer den danske Udlændingelov rammerne for deres liv. Den danske Udlændingelov er vanvid sat i metode.

Den danske Udlændingelov forudsætter, at mennesker, der kommer til det danske land er fjender, løgnere, kriminelle, terrorister. Den danske Udlændingelov legaliserer også tyveri af de materielle goder, som de der allerede har mistet for meget i social, og psykologisk forstand kan have med sig.

Den danske Udlændingelov forudsætter, at folk kommer her med penge, og at de lyver. Den tolker mennesker i nød, som om de var rige og bedrageriske—som om flygtninge faktisk var den danske elite.

Ifølge den idé har flygtninge på eller anden måde spontant besluttet sig for at tage en dejlig tur til Danmark for at udnytte danskerne og deres system. Enhver, der bruger en smule sund fornuft kan se, hvor latterligt det er. Det minder om tv-serier som »Dynasty« eller »Dollars«.

Den danske Udlændingelov omfatter også det, der er kendt som motivationsfremmende foranstaltninger. Formålet og intentionen med disse foranstaltninger er at påføre skade på asylansøgere, og især afviste asylansøgere.

Som lederen af Sjælsmark Udrejsecenter sagde i et interview med os: »I det lange løb kan enhver indbygger (I udrejsecentret) blive her for evigt ... hele pointen er, at der ikke bør være nogen udsigter for dig ... du kan oversætte det som at individer, der ikke har udsigter for at få ophold i Danmark skal blive her, indtil den dag de dør. Det er den politiske ambition«.

I forhold til den kommende forflyttelse af afviste asylansøgere fra Sjælsmark Udrejsecenter til det nyåbnede Kjærshovedgård Udrejsecenter i Ikast, siger han at har hørt, at dem, der ikke kan udvises (på grund af nationale eller internationale legale rammer), bliver dem, der flyttes til Kjærshovedgård.

Fordi det er også sådan, at selvom du er blevet afvist som asylansøger i Danmark, så er det ikke svarende til, at du rent faktisk kan rejse herfra.



Mange mennesker er fanget i den situation, og den danske stats svar på det er, at sende dem et sted hen, hvor de på ubestemt tid isoleres yderligere, nedbrydes yderligere, påføres yderligere mere skade. Enhver der bruger lidt sund fornuft kan se, at der er noget pilråddent i et samfund, der bevidst påfører skade på udvalgte grupper af personer.

Dette er, hvad den danske stat gør, og selv om mange mennesker kan se det, vælger de at overse det. Det er også råddent, og det kan gøres meget bedre.

– I demografiske termer berettiges eksistensen af lejrene og de juridiske foranstaltninger i den danske Udlændingelov med at gøre henvisning til, at Danmark er et lille land, og at der ikke er plads til så mange mennesker her.

Selv om det er rigtigt, at Danmark er et lille land, er det også rigtigt, at vi er i en demografisk situation, hvor der er for mange ældre mennesker, og for få unge mennesker til at tage sig af dem.

Denne situation er ikke bæredygtig for et land—for ethvert land som er en del af den globale kapitalistiske økonomi. Fordi det betyder, at landet vil have for mange materielt »uproduktive« mennesker, og for få materielt »produktive« af dem.

Læs artiklen »Socialdemokratisk nostalgi vil aldrig kunne bryde med velfærdschauvinismen « hos Modkraft

Så dette er grunden til, at den danske stat blandt andre foranstaltninger betaler et beløb pr barn til hver familie, så familier vælger at få flere børn, når de ser, at det er økonomisk muligt. Faktum er, at selv inden for den dominerende kapitalistiske logik, har Danmark brug for flere mennesker.

Så det er ikke rigtigt, at Danmark ikke har råd til at have flere mennesker her—Danmark betaler sine borgere, bogstaveligt talt, til at producere flere mennesker!

– Økonomisk set får vi at vide, at lejrene er den billige løsning, og at vi ikke har råd til at have så mange mennesker her. Fordi som vi alle ved, står Danmark over for vanskelige økonomiske tider, og det er grunden til, at regeringen laver nedskæringer i uddannelse og sundhed.

Vi ved også, at den danske stat investerer flere og flere penge i sikkerhedssektoren og krigssektoren: den bruger penge i de krige, der gør at mange asylansøgere kommer til Danmark, den bruger penge i sikkerhedssektoren til at overvåge og forfølge muslimer.

Samtidig gør den det umuligt at beskytte mennesker mod forfølgelse. Faktisk er det sådan, at i ytringsfrihedens navn har den danske regering, de fleste politikere fra højre og venstre, og medierne generelt, brugt mindst de sidste 10 år på at delegitimere den såkaldte racismeparagraf i den danske straffelov (Straffelovens § 266 b) som straffer enhver der »i offentligheden, fx i en avis, på tv, i radioen eller på et forsamlende møde, udsiger truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser/ytringer mod en gruppe af mennesker på grund af deres race, hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, religiøse overbevisning eller seksuelle orientering.«

Der er ingen anden økonomisk krise end den, der skabes og opretholdes gennem den danske stats prioriteringer. Den danske stat er holdt op med at investere i sine borgere, den forfølger i stedet specifikke grupper på grund af deres race, hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, og religiøse overbevisning, og den investerer i stigende grad i krig, terror og sikkerhed.

Dette er ikke til fordel for nogen i Danmark, bortset fra dem, der nyder godt af de transnationale industrier, der tjener tykt på denne forretning.

Denne galskab har et navn: racisme. Dens metoder er skaber død. I lyset af denne galskab, i lyset af vanviddets metoder, i lyset af det, der er råddent i staten Danmark, inviterer vi dig til at stille dig selv disse spørgsmål:

– Når nogen i nød beder om hjælp, hvad gør du så?

– Når nogen ikke har nogen rettigheder, og inviterer dig til at hjælpe hende i at opnå rettigheder, hvad gør du så?

– Når nogen er i Danmark, men står over for udsigten til at leve i en lejr for evigt, hvad gør du så?

– Når en person, der er kommet til Danmark beder om hjælp, så lever uden rettigheder, og derefter bliver sat i den situation, at skulle leve i en lejr for evigt fortæller dig, hvad der er råddent i staten Danmark, hvad gør du?

Valget er dit: du kan vælge at handle på grundlag af løgn og bedrag, eller du kan vælge friheden. Hvis du vælger det sidste, er vi her stadig, vi er stærkere og vi kæmper for et bedre liv for alle. Du finder os udenfor Udlændingeservice i København på onsdag den 27. april kl 15:00, og vi byder din deltagelse, din støtte, og dit valg velkommen.

Se begivenheden »Refugees out of prison camps/Flygtninge ud af fængselslejre« på Facebook

Se manifestet på engelsk

Steve Ross, aktivist i Castaway Souls of Sjælsmark og Freedom of Movements

Julia Suárez-Krabbe, aktivist i Freedom of Movements og Lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet

Læs artiklen »Utænkelige frigørelser« hos Modkraft

Se Modkrafts tema »Freedom of movements«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce