Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Historie
3. februar 2016 - 14:04

Kolonialismen er elefanten i det københavnske byrum

Kolonialistiske symboler er synlige på bygninger i det historiske København - og sågar på Københavns Rådhus, selv om det er bygget efter kolonialismens ophør.

Avisen Information bragte under overskriften »Slaveland Danmark« den 18. december 2015 en glimrende artikel om kolonihistoriens mange spor i København.

Den tog udgangspunkt i gadeplanet og fandt ikke meget andet end en sukkertop, der var umiddelbart anskuelig.

Jeg færdes en del omkring kolonitidens bygninger og mener anskueliggørelsen også kan skabes ved at se på andre af magtens bygninger end dem omkring Amalienborg. Vi kan kigge op på Frelserkirken og Rådhuset og ind i deres rum.

Christian den Fjerde satte gang i Christianshavn, samtidig med at han sendte en ekspedition afsted til Indien, hvor den grundlagde handelsstationen Trankebar. Trankebar gav ikke meget afkast og konflikterne med Sverige hindrede en ambitiøs samhandel.

Tabet af Skånelandene og etableringen af Øresundsgrænsen satte dog få år efter Roskildefreden en dagsorden for den nyetablerede enevældes almagtsfantasier. Og denne dagsorden fik medløb, da rigdomme fra Trankebar efter årtiers pause ankom med skib til København i Christian den Femtes første regeringsår.

 

Christian den Femte overvågede gennem de næste tre årtier byggeriet af Frelserkirken, hvor han selv afbilledes på det indre pragtorgel som selve kærlighedens symbol (mens et kors står for tro og et anker for håb). Pragtorglet hviler på rigt udstyrede elefanter.  Han viser dermed, hvorfra midlerne til magten og dens iscenesættelse blev bragt til veje.

Elefanten symboliserer Asiens rigdomme. Dem havde Christian den Femte i 1600-tallets slutning adgang til som hersker over en lille bid af Asien.

Er det nødvendigt at fortælle, at Christian den Femte gjorde elefantordenen til noget særligt? Så se på elefanter i den danske magtbryndes selviscenesættelse, så har vi muligheden for at se os om i byrum og fortælle.

Trekroner, som pryder spiret på både Børsen og Christiansborg, er oprindeligt et symbol på Kalmarunionen fra 1397 mellem Danmark-Norge og Sverige. Det er de fleste opmærksomme på, men det er også et symbol på de tre »konger«, der besøgte Jesusbarnet og gav ham gaver fra fjerne egne.

De tre konger var udlagt som repræsentanter for de tre verdensdele, som var kendt før Columbus: Asien, Afrika og Europa.

Derfor fastholdes symbolet også efter anerkendelsen af Sveriges selvbestemmelse og optræder naturligt ved navngivningen af det fort som fra 1800-tallets begyndelse beskyttede indsejlingen til Københavns Havn, ja og selvfølgelig også i form af tre af enevældens kongekroner på Christiansborgs spir.

De tre kroner symboliserer kontrollen med det europæiske hjemland og kolonierne i Asien og Afrika - og de gaver, som kongemagten føler sig berettiget til fra disse egne.

Frelserkirkens spir

Efter etableringen af sukkerplantagerne på St Croix og den nye velstandstilstrømning derfra ønsker Christian den Sjette sig en ny iscenesættelse af magten.

Christian fik efter sin død det smukkeste, men også det mest eftertrykkelige, kolonihistoriske spor i det københavnske Byrum: Frelserkirkens Spir.

De fire snoninger i den himmelstræbende spiral erstatter trekroner-symbolet med afsæt i det nye verdensbillede og dets fire kontinenter, Europa, Asien, Afrika og Amerika. Det nye magtsymbol ser helt bort fra mindelser om det tabte land hinsides Øresund.

Frelseren på toppen skuer mod Syd, mens han planter en besidderisk fane solidt i jordkuglen. På alle fire kontinenter har Christian den Fjerdes koloniale ambitioner nu båret frugt.

I 1700-tallet kan den danske enevælde udstråle global magt fra Christianshavn. Det kongelige »Vi« havde styr på Trankebar i Asien, Christiansborg i Afrika og Christiansted i Amerika.

Strandgade

Når jeg cykler fra min arbejdsplads på Christianshavns Gymnasium og ind til Rådhuset, hvor jeg repræsenterer borgerne, passerer jeg tre relieffer i Strandgade.

Et smukt våbenskjold med sukkerrør, et tableau med Trankebar i prospekt og en afbildning af de romerske guder for handel og søfart.

Neptun og Merkur genfinder jeg som statuer på Børsens rampe. De to statuer er i øvrigt skænket til kongemagten af den christianshavnske købmand og skibsredder Andreas Bjørn, der sendte mange skibe ud på trekantsruten.

Rådhuset

Uden på Rådhuset findes jagtfalke, isbjørne og hvalrosser som påmindelser om faunaen i de nordatlantiske besiddelser. Rådhuset repræsenterer det forrige århundredeskiftes overdragelse af de koloniale fornemmelser i det enevældige "Vi" til et folkeligt og demokratisk "vi".

Inde i Rådhuset er der også en del påmindelser om de koloniale besiddelser. Den dør, som jeg går igennem, når jeg skal ind i Borgerrepræsentationens mødesal, har kokospalmer udskåret i relief. Og der er flere af den vestindiske floras repræsentanter afbildet andre steder - for eksempel er der agaver på Rådhushallens vægge.

Da Rådhuset byggedes var Asien og Afrika tabt land for Danmark, men Vestindien var fortsat dansk.

Derfor ser man i Rådhusets Festsal, lige over det sted, hvor sportshelte træder ud på balkonen mod Rådhuspladsen, de fire oversøiske besiddelsers våbenskjolde: Island, Færøerne, Grønland og Vestindien. De sidder der endnu. Også selv om Island har forladt riget. Og også selv om Vestindien blev opgivet ved en folkeafstemning i 1916.

Valghandlingen i 1916 var egentlig ikke demokratisk, for de danske statsborgere i det berørte område blev ikke kaldt til stemmeurnerne. Det var kun de europæiske danskere, som bestemte, at vestinderne efter marts 1917 skulle styres fra USA.

På Festsalens endevægge hænger også våbenskjolde for de fire sønderjyske købstæder. De blev hængt op efter en folkeafstemning i 1920. Her var det ikke resten af riget, der blev spurgt, men kun det berørte område.

På den måde har vi i Festsalens udsmykning et interessant symbol på en kolonial arv, som vi ikke helt har lært at håndtere anderledes end dengang. For hvorfor er det sådan, at vi så klart skelner mellem europæeres og ikke-europæeres rettigheder i Danmark?

Vi bør gøre mere for at undersøge vores koloniale fortid og tage stilling til, om vi ønsker at fortsætte i dens spor. Og sporene ses overalt i hovedstaden. Vi skal bare få øje på dem. De er elefanten i vores byrum.

Vi kunne for eksempel bruge 100-året for overdragelsen af Dansk Vestindien til at løfte samtalen om og dermed opmærksomheden på de koloniale spor i vores hverdag.

Gorm Anker Gunnarsen er gymnasielærer i historie og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce