Knald eller fald for Syriza - og Grækenland

Da Grækenlands nye finansminister, Euclid Tsakalotos, i ugen efter folkeafstemningen i Grækenland søndag den 5. juli mødtes med eurolandenes finansministre, havde han vist fejlvurderet situationen.

Han må have troet, at folkeafstemingen og ministerskiftet ville gøre finansministrene klar til en hel ny omgang forhandlinger. Det var de ikke.

Situationen er den, at nedskæringerne i den græske økonomi har bevirket at der var smule vækst og en lille fremgang i beskæftigelsen i græsk økonomi i 2014. 

Dette kan dog ikke løse Grækenlands gældsproblem, og derfor er diskussionen selvfølgelig om Grækenland skal have nedskrevet gælden.

Syrizas problem er, at den beskedne fremgang, der var i 2014, nu er fuldstændig smadret pga. konflikten mellem Troikaen og den græske regering. Dvs. at eurolandenes finansministre kan nu sidde tilbagelænede velvidende, at hvis ikke den græske regering kommer med en ’acceptabel’ løsning, så ødelægger den sit eget lands økonomi.

Statsbankerot kombineret med at måtte forlade Euroen, vil være en katastrofe for landet.

På den anden side er der også vigtige lande som Italien, Frankrig og Belgien, der ikke synes, at de skal udsættes for noget tilsvarende pga. deres (dog mere moderate) underskud og statsgæld.

Derfor er der også en vis vilje til at finde løsninger, som alle kan leve med.

Uansvarlige græske regeringer

Baggrunden er, at Grækenlands tidligere regeringer siden tilslutningen til Euroen i 2000 og frem til krisen har opført sig fuldstændig uansvarligt økonomisk set.

I 2006 og 2007 var de offentlige udgifter 16-17% større end indtægterne. Hvis ikke der skal tages yderligere lån, indebærer et underskud på 16% en forøgelse af pengemængden på 16% fratrukket vækstprocent og rentefald.

Da Grækenland ikke kan styre pengemængden af Euro, må det altså føre til galoperende låntagning.

At forkaste en sådan uansvarlig frådsepolitik har intet med austerity at gøre.

Når diverse ledende SF’ere vigtede sig af at føre ansvarlig økonomisk politik, så tilsluttede SF sig en austerity-politik om, at underskuddet på de offentlige budgetter ikke må overskride 1% af BNP (dvs. ca. 2% de offentlige indtægter). Det er noget helt, helt andet end 16-17% af det offentliges indtægter.

Inden krisen havde Grækenland altså både en kæmpegæld på ca. 110% af BNP og et alt for stort underskud på de offentlige finanser, så landet havde intet at stå imod med, da krisen kom.

Fra 2008 begyndte udgifterne at vokse stærkt, og fra 2009 begyndte indtægterne samtidigt at falde.

I 2009 var de offentlige udgifter 39% større end indtægterne.

Den amerikanske nobelpristager Paul Krugman er inde på, at det bagvedliggende problem er, at Grækenlands indtræden i Eurozonen har ændret finansieringen af underskuddet på betalingsbalancen afgørende. ’Overimporten’ blev finansieret gennem billige eurolån

Men det værste var at allerede fra 2000 blev disse lån ikke brugt til at finansiere produktiv realkapital, men snarere til byggelån, forbrugslån, m.m. 

Så den årlige vækst på 4% i BNP i 2000-2007, blev ikke modsvaret af en vækst i den produktive kapital.

Og efter krisens indtræden er kapitalapparatet tværtimod formindsket ganske meget pga. af fallitter. Så nu kan Grækenland ikke uden investeringer vende tilbage til 2000-niveauet hvad angår produktion, og statsgælden er tilmed over 170% af BNP, så det er tvivlsomt at Grækenland overhovedet kan betale sin gæld af uden nedskrivning af lånene.

Troværdighed?

Det burde være klart at ingen vil støtte et land, som har ført en så uansvarlig økonomisk politik, hvis ikke dets regering viser klar vilje til at ændre på dette. Man må, også på venstrefløjen, nødvendigvis stille krav til at et land har nogenlunde styr på de offentlige udgifter og indtægter.

Og det har Syriza da også accepteret - uenigheden går på, hvor lille et under-/overskud, der skal være på de offentlige budgetter.

Syriza har rimeligt nok ikke accepteret, at der skulle blive et overskud på de offentlige budgetter på henholdsvis 1, 2, 3 og 3.5 pct. af BNP i 2015, 2016, 2017 og 2018, som EU krævede. 

Det skal ses i lyset af, at siden 2009 er der sket en reduktion af de offentlige udgifter på 25-30%. Det har ført til et fald i BNP på ca. 25%, og arbejdsløsheden ligger på ca. 25%.

At komme op på 3,5% overskud af BNP, vil kræve yderligere ca. 10%’s nedsættelse af udgifter eller tilsvarende forøgede skatter, og det må forventes at give et yderligere tilsvarende fald i BNP og beskæftigelse.

Det kan Syriza selvfølgelig ikke gå med til. Syriza er jo gået til valg på, at nu måtte det være slut med nedskæringer.

Med i billedet hører dog at den høje vækst fra 2000 til 2007 på over 4% om året i høj grad har været lånefinansieret.

Med andre ord: Det forholdsvis høje BNP i 2007 forudsatte det uholdbare underskud på de offentlige budgetter. Så det holder ikke at påstå, at man bare kunne have undgået den økonomiske nedtur for Grækenland (uanset hvad IMF har fablet om).

Kreditorerne frygter selvfølgelig at hvis man hælder flere penge i Grækenland, vil den græske regering bare vende tilbage til en uansvarlig økonomiske politik.

Som en ansat i IMF siger, skal den græske regering virke troværdig, selvom man skulle blive enige om lavere overskudsmål for de offentlige budgetter end de 3,5% i 2018, og det vil tilmed kræve, at kreditorerne accepterer en vis nedskrivning af gælden. 

Hvad nu Syriza?

IMF-udmeldinger skal selvfølgelig tages med forbehold: IMF havde regnet med at nedskæringerne ville føre til vækst og ikke dyb depression, og det er eurozonens finansministre udmærket klar over.

Men tilbage står, at eurozonens ministre vil være sikre på, at Grækenland ikke bare genoptager den uansvarlige økonomiske politik. Derfor kræver de bindende konkrete forslag fra den græske regering

Problemet er, hvad der er troværdigt? Frankrig og Italien har været ude at støtte Grækenland i at gælden må nedskrives, og EU-kommissionen er også blevet klar over at situationen er uholdbar.

Det er formentlig derfor, at EU-kommissionen gerne ville regne på det principforslag, som finansminister Tsakalotos fremlagde onsdag den 8. juli.

Noget tyder desværre på at et flertal i Eurozonen mener, at troværdighed fra græsk side indebærer yderligere drastiske besparelser og yderligere destruktion af landets økonomi.

Troikaen er øjensynlig ikke Grækenlands værste modstandere mere!

Så budskabet til fra Eurozonens flertal til Syriza er: Hvis I ikke kommer op med et troværdigt aftaleforslag nu, så ødelægger I selv Jeres land. ... Og troværdige forslag indebærer også, at I ødelægger Jeres land ....

Det er nok baggrunden for at den græske regering nu har fremlagt et kompromisforslag, som er næsten identisk med Junckers forslag, som grækerne stemte om, incl. 3,5% overskud på statsbudgetterne fra 2018. 

Så nu er presset på Merkel for at gå med til gældssanering enormt. 

Flemming Bjerke er cand. polit