Klimasynderen, ingen tør røre ved

I 2012 kunne man i Verdensnaturfondens årlige rapport Living Planet Report læse, at Danmark nu indtager fjerdepladsen blandt nationerne, der forbruger flest af klodens begrænsede ressourcer.

Læs mere om Living Planet Report 2012 på WWF's hjemmeside

En del af danskernes enorme forbrug – kun overgået af de Arabiske Emirater, Kuwait og Qatar – kan forklares med danskernes stadigt stigende forbrug af kød og andre animalske produkter. Statistikken viser, at kødforbruget i Danmark er steget konstant siden 1960'erne til et niveau, der er dobbelt så højt som for bare 50 år siden[1], og den gennemsnitlige dansker spiste i 2010 næsten 90 kg kød om året.

Globalt set er forbruget af kød ligeledes stigende, i takt med at verdensbefolkningen stiger og en voksende middelklasse skifter til en kødbaseret kost[2]. Fra 1960'erne frem til årtusindskiftet er jordarealet brugt til produktionen af kød og mælk steget med næsten 350 % globalt[3].

Men på trods af at vi kontinuerligt bliver anbefalet at reducere vores kødforbrug, er det globale kødforbrug stadigt stigende. Både nationalt og internationalt er en reduceret dyrebestand ikke noget, der har megen politisk opbakning. Diskursen omkring dette emne er ofte, at en eventuel reduktion af kødforbruget er et spørgsmål om den privates forbrug, og dermed negligeres behovet for politisk handling.

Animalsk produktion bag 80 % af landbrugets udledninger

Beregninger af, hvor stor indflydelse landbruget har på den globale opvarmning, giver meget svingende resultater, da feltet indenfor måling af udledning stadig er forholdsvis nyt. FN's fødevareorganisation, FAO, vurderede i 2006, at landbrugets udledning af drivhusgasser svarede til 18 % af den samlede globale udledning. Efterfølgende vurderinger anslår, at landbruget er ansvarligt for mellem 14 % [4] og helt op til 51 % af den globale udledning. [5]

Uanset hvilke af estimaterne der er mest præcise, er der dog ingen tvivl om, at landbrugets betydning for den samlede udledning af drivhusgasser er ganske omfattende.

Den animalske produktion i landbruget (medregnet transport og produktion af foderstof) er ansvarlig for 80 % af landbrugets samlede udledning[6]. I denne sammenhæng er det også vigtigt at pointere, at 80 % af den samlede danske korn- og planteproduktion benyttes som foderstof.[7]

Udleder kraftigere drivhusgasser end CO₂

Der er tre typer drivhusgasser fra landbruget, der alle bidrager til den globale opvarmning: kuldioxid (CO₂), metan og lattergas. Metan udledes af drøvtyggernes fordøjelse og af gyllelagre, mens lattergas udledes ved brugen af kvælstofgødning.

Selvom der samlet set udledes langt større mængder af kuldioxid, har udledningen af både metan og lattergas også en betydelig indflydelse på den globale opvarmning. Blandt andet fordi metan og lattergas henholdsvis har 21 og 310 gange større effekt på den globale opvarmning end kuldioxid.[8]

Til beregningen hører derudover også gassernes liv i atmosfæren, hvor metan har en halveringstid på blot 8 år mod kuldioxids 100 år. Denne forholdsvise korte halveringstid medfører, at en reduktion af metanudledningen vil resultere i en meget hurtig effekt på klimaforandringerne. Hurtigere end selv en total omstilling til vedvarende energi[9].

Lattergas har derimod med en halveringstid på 114 år en endnu længere levetid i atmosfæren end kuldioxid og spiller med den 310 gange større opvarmningsfaktor en afgørende rolle på trods af de forholdsvis beskedne mængder, der bliver udledt.

Landbrug fritaget for reduktionsforpligtelser

I Danmark er landbruget i dag stort set fritaget for reduktionsforpligtelser. I regeringsudspillet ”Vores Energi” fremhæver regeringen vigtigheden af også at reducere drivhusgasudledningerne fra andre sektorer end energisektoren og særligt fra landbrug og transport. Men disse visioner er endnu ikke udmøntet i politisk handling.

Man kan håbe, at landbruget bliver forpligtet til også at tage ansvar i regeringens kommende klimaplan. Tænketanken Concito har ved flere lejligheder fremhævet en reduktion af Danmarks kvægproduktion samt skovrejsning på sandjord som effektive virkemidler, og Danmarks Naturfredningsforening fremhæver ligeledes, at økologien skal fremmes og kødforbruget nedsættes.

Klima- og Energiministeriets pressechef, Claus Kaae-Nielsen, udtaler, at den kommende klimaplan vil omfatte ”transportsektoren, bygningerne og landbruget. I alle tre sektorer vil der komme krav om at begrænse udledningen af drivhusgasser”. Men om dette vil komme til udtryk på en tilstrækkelig ambitiøs måde, er ikke til at sige noget om, før Klimaplanen offentliggøres.

Intensivering rammer klima, miljø og dyrevelfærd

For at imødekomme efterspørgslen på animalske produkter stiger forbruget af areal til især græsning ligeledes. Skovrydning af regnskov er set fra et klimaperspektiv et kolossalt problem.

Hvis den øgede efterspørgsel på animalske produkter skal efterkommes uden konsekvenser for miljø og klima i form af f.eks. skovrydning vil det kræve en enorm intensivering af den nuværende produktion, men det er tvivlsomt, om dette kan ske på en måde, der er forsvarlig overfor det lokale miljø og det globale klima.

Derudover vil brugen af antibiotika, kemisk gødning og hormoner stige, hvis landbruget skal intensiveres, og de i forvejen meget kritisable forhold, landbrugsdyrene lever under, vil komme under endnu større pres som følge af intensiveringen.

Kan landbrugets produktion hæves nok til, at efterspørgslen på animalske produkter kan efterkommes? Det er et regnestykke, der er meget svært at få til at gå op. Hvis det skal ske, er landbruget tvunget til at hæve produktionen til et niveau, der er tre gange højere end det nuværende – uden at landbruget lægger beslag på et større areal [10].

Konklusionen må lyde, at en så omfattende intensivering ikke er mulig, uden at konsekvenserne for klimaet vil være katastrofale.

Behov for handling nu

Ligesom der er nødt til at blive foretaget en radikal ændring indenfor energi- og transportsektoren, er der også nødt til at ske noget indenfor landbruget. Selvom landbruget er helligt i mange politiske udspil og i de mere populære behandlinger af klimaforandringerne som for eksempel Al Gores En Ubekvem Sandhed, er landbruget et oplagt sted at sætte ind.

Kampen for dyrevelfærd bliver ofte affejet med det argument, at kampen for menneskers velfærd er vigtigere. Der er dog grund til en snert af optimisme, da kurven for kødforbruget i USA faktisk er knækket og er faldende [11]. Dette viser, at en reduktion af kødforbruget selv i et land som USA ikke er umulig.

En reduktion af det animalske landbrug vil ikke bare forhøje dyrevelfærden, den vil samtidig være vital for afhjælpningen af den globale klimakrise.

Klimakampen bør ikke udelukkende være en kamp om energi og transport – klimakampen bør være en altomfattende kamp indenfor alle områder, der udleder unødvendige drivhusgasser i jagten på profit.