Klimakrige: Århundredets dræber

Jørgen Steen Nielsen præsenterede på et møde den 31. maj 2012 i Informations kantine med afsæt i bogen Den store omstilling en række tankevækkende og foruroligende iagttagelser vedrørende klima, miljø, presset på råstoffer og de etablerede økonomiske teoriers utilstrækkelighed.

I spørgerunden efter oplægget efterlyste en mødedeltager belysninger af de konfliktscenarier, man vil kunne forestille sig som en følgevirkning af tiltagende knaphed på ressourcer og klimaforandringerne, men der var ingen, der kom op med navne på teoretikere, der har gjort sig bemærket på dette felt.

Men en tysk forsker, Harald Welzer, leder af Center for Interdisciplinary Memory Research i Essen og med tilknytning til universitetet i Flensborg, har faktisk beskæftiget sig ret indgående med denne tematik. Welzer forudser i bogen Climate Wars: Why People Will Be Killed in the 21st Century (2012) nye former for voldelig konfrontation, og de folkedrab, som kastede en markant slagskygge over det 20. århundrede, vil dukke op igen i andre forklædninger.

Overset fare for samfundet

I det 21. århundrede vil det i mindre grad være ideologier, der er årsag til, at folk mister livet. Overgreb og udryddelser vil i meget større omfang finde sted på grund af skærpede konflikter om vandressourcer, fødevarer, råstoffer og øget pres fra klimaflygtninge.

En hovedpointe er, at effekterne af klimaændringerne har været undervurderet og udgør en hidtil overset fare for samfundssystemerne, ikke mindst i vores del af verden.

Hidtil har de vedholdende advarsler om havstigninger, tørke, ørkendannelser, gletsjeres forsvinden, turbulent vejr og faren for, at dele af kloden bliver gjort noget nær ubeboelige, fået det meste af opmærksomheden og omtalen i medierne.

Der har været meget mindre fokus på, at den globale opvarmning også påvirker forholdet mellem etniske grupper, kulturer, nationer m.v. og hele den måde, samfundet fungerer på.

Sociale, etiske og kulturelle normer vil skride, og civilisationens tynde fernis krakelere. Og her kommer økonomerne til kort; deres ensidige teoretiske modeller levner slet ikke plads til de risici og skadevirkninger, som kamp om knappe ressourcer og klimarelaterede konflikter kan medføre for den eksisterende samfundsorden.

Den samme kritik kan rettes mod sociologerne.

Efterlyser ny klimadiskussion

Gamle konflikter blusser op igen i takt med, at kampen om dyrkbare områder, vand, energiressourcer, mineraler etc. intensiveres.

Religionskrigene er tilbage, og samtidig skærpes klassemodsætningerne i den globaliserede verden: Toplederen i den store bilkoncern, den globalt opererende guldflipper i den finansielle virksomhed, IT-specialisten, arbejderen ved samlebåndet i et lavtlønsland og den illegale indvandrer, der hutler sig igennem med tilfældige usselt betalte småjob, udstiller i al deres forskellighed den globale asymmetri, som er så fremherskende, når det gælder økonomiske vilkår og muligheder.

Sortsynet råder i denne bog. Det sandsynlige er et business as usual-scenarie, for de rige lande er næppe indstillede på at lægge kursen om.

Konventionelle løsninger, deriblandt det teknologiske fix, bliver affærdiget. For teknologierne, også de grønne eller "rene", er en del af problemet. Det er hele tilværelsen og samfundsudviklingen, der skal ny- eller gentænkes.

Der er behov for en gennemgribende fornyelse af demokratiet og en vision for "Det gode samfund" med afgørende vægt på individernes ressourcer og muligheder for at handle selv.

Welzer efterlyser en ny reflekteret og kulturelt centreret klimadiskussion. Men udviklingen synes uafvendelig, for hvorfor skulle de, som har indrettet sig på det gode og komfortable liv, dog give afkald på det, de har?

NATO til kamp for ressourcer

Og den voldelige adfærd fra statslige og private magtudøveres side ændrer karakter. I disse år ses klare tendenser til, at visse handlinger bliver gjort strafbare, endog før der er blevet begået kriminelle handlinger de facto.

USA's droneangreb, der har til formål at tilintetgøre suspekte personer i fx Pakistan, peger klart i denne retning.

Man fik i kølvandet på det nyligt overståede NATO-topmøde nærmest indtryk af, at organisationen i sin identitetskrise søgte efter nye fjender og prioriteter. Måske behøver man ikke lede så længe, klimakrisen afføder nye konflikter og uforudsete udfordringer opstår.

Der er ressourcer, rigdomme og reservoirer, der skal forsvares og uønskede individer, der skal holdes på afstand. Det er der givetvis allerede taget højde for i NATOs strategiformulering og scenarieudvikling.

Leif Kajberg er næstformand, Rådet for Bæredygtig Trafik