Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Analyse
27. september 2013 - 0:27

Klimabenægtere på krigsstien

FN's nye klimarapport forsøges miskrediteret af velfinansierede »skeptikere«. Olieselskaber spytter i kassen for at skabe tvivl og udskyde klimatiltag.

»Pas på: En tsunami af dumhed kommer bragende hen over verden på fredag,« advarede miljøbloggeren John Upton forleden på Grist.org.

Fra USA over Europa til Australien mobiliserer højreorienterede organisationer nemlig for at miskreditere FN's rapport om klimaets tilstand, som offentliggøres i Stockholm i dag.

FN's klimapanel, IPCC, offentliggør første del af sin nye status over verdens klima. Denne femte statusrapport bygger på hundreder af forskeres arbejde gennem seks år og sammenfatter resultater fra 9.000 videnskabelige artikler.

Rapporten slår med større sikkerhed end nogensinde fast, at den truende globale klimaforandring skyldes udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Men benægterne af menneskeskabt global opvarmning er på forhånd gået i offensiven.

»Vores mål er at informere offentligheden, forskersamfundet og medierne om, at den kommende IPCC-rapport ikke har det videnskabelige grundlag for at foretage informerede vurderinger,« siger en talsmand for Heartland Institute, en liberalistisk tænketank med sæde i Chicago.

Vi skal se nærmere på organisationerne og deres bagmænd, men først lidt om deres budskaber.

Fem faser af benægtelse

Klimabenægtelsen kan inddeles i fem faser, mener miljøforskeren Dana Nuccitelli:

  1. Benægt, at problemet eksisterer.
  2. Benægt, at det er menneskeskabt.
  3. Benægt, at det er et problem.
  4. Benægt, at vi kan løse det.
  5. Det er for sent.

Når én påstand er blevet manet i jorden, kan man gå videre til den næste – og alle påstandene fra 1 til 4 florerer i forskellige medier. Den sidste påstand – at det er for sent at gøre noget – er de færreste klimabenægtere nået til. Men, påpeger Nuccitelli, »desværre kan denne fase være selvopfyldende. Hvis vi venter for længe med at sætte ind mod problemet, kan vi få uafvendelig kurs mod til katastrofale klimaforandringer.«

Læs artiklen »The 5 stages of climate denial are on display ahead of the IPCC report« hos The Guardian

Cherry-picking

Længe afviste de såkaldte skeptikere selve det, at der foregår en global opvarmning. Det gjorde de som regel ved at stille spørgsmålstegn ved de foretagne temperaturmålinger, og det kom de ikke særlig langt med. Men det sidste par år er den rene benægtelse af opvarmningen vendt tilbage: med påstanden om, at Jorden ikke er blevet varmere de sidste 15 år. Det billede tegner man ved hjælp af to greb: dels ved at udvælge et rekordvarmt år som basisår, dels ved kun at se på overfladetemperaturerne.

I Stillehavet sker der nogle naturlige klimaudsving, der påvirker Jordens gennemsnitstemperatur: Under det tilbagevendende El Niño-fænomen føres massive mængder varmt vand over Stillehavet i retning af det amerikanske kontinent, og det trækker temperaturen op. Omvendt er der La Niña, der trækker temperaturen ned. Tilbage i 1997-98 indtraf en kraftig El Niño, og det gav et heftigt ryk opad på termometeret.

Derfor er det bekvemt at vælge 1998 som startpunkt, hvis man vil vise, at opvarmningen er stoppet. Det er den teknik, der kaldes »cherry-picking«, dvs. at man plukker de tal, som er bedst til at understøtte ens påstand.

Læs mere om »cherry-picking« og klimamyter hos Skeptical Science

Opvarmningen under overfladen

Det er imidlertid rigtigt, at opvarmningen af luften ved Jordens overflade har været bremset op i det seneste tiår – og det har klimabenægtere kastet sig over. De vælger blot at se bort fra, at luften kun aftager 2 procent af den globale opvarmning, mens 90 procent af opvarmningen går til at opvarme oceanerne.

»Når vi tager højde for alle dataene, ser den globale opvarmning faktisk ud til at accelerere,« skriver Dana Nuccitelli.

Tydelig tendens

Corinne Le Quéré er professor ved Tyndall Centre for Climate Change Research og en af de forskere, som i den seneste uge har siddet i Stockholm for at færdiggøre det resumé for beslutningstagere, der offentliggøres fredag. Hun siger om den senere tids lavere tempo i overflade-opvarmningen:

»Ligesom vejret skifter fra år til år, er klimaet også påvirket af det naturlige miljø. Vulkanudbrud køler kloden ned, og vi har haft et dusin mindre vulkanudbrud siden 2005. Kan du huske den islandske vulkan, der lammede europæisk flytrafik i seks dage i 2010? Varmen i Stillehavet svinger naturligt, og den ligger for tiden i den kølige ende. Det samme gælder Solen; den bliver varmere og køligere med omkring 11 års mellemrum. Ikke meget, men det er det, vi taler om her: små ændringer oven i en meget tydelig langsigtet tendens.

Det er midlertidige effekter, der kan ses i Jordens overfladeopvarmning. Ikke desto mindre er klimasystemet blevet ved med at samle energi: Havet under overfladen er fortsat med at blive varmere, sne og is er fortsat med at smelte, og isdækket på Arktis er fortsat med at krympe.«

Isens lange nedtur

Netop Arktis har Corinne Le Quéré som oceanograf fulgt nøje. Sommersmeltningen her i 2013 blev mindre end sidste år, men sidste år var den rekordstor. Alligevel har klimabenægtere brugt 2013-tallet til at hævde, at det arktiske isdække er voksende. Igen bedriver de tal-plukning og ignorerer den langsigtede tendens. Corinne Le Quéré slår fast:

»De forandringer, der finder sted i Arktis, er forbløffende. Isdækket i september er svundet ind fra 7,5 mio. km² i starten af 1980'erne til 4,6 mio. km² de seneste fem år.«

Læs »IPCC climate change report, 2013: 'This makes me nervous'« hos The Guardian

Betalt benægtelse

Men de organiserede og velfinansierede »skeptikere« lader sig ikke bremse af, at deres påstande gang på gang bliver tilbagevist. En del fakta tyder på, at der er særdeles kontante grunde til, at toneangivende klimabenægtere er resistente over for forskningens resultater.

»Der er særinteresser, som hele tiden betaler for miskreditering af forskere. Vi er nødt til at være forberedte på det,« advarede Halldór Thorgeirsson op til offentliggørelsen af IPCC's rapport. Thorgeirsson er en af de FN-embedsmand, der arbejder med de internationale klimaforhandlinger.

Læs artiklen »Big business funding climate change sceptics« hos The Guardian

I USA blev 120 millioner dollar fra anonyme donorer uddelt i årene 2002-2010 til 102 grupper, som har benægtet menneskeskabt global opvarmning og bekæmpet miljølovgivning. To fonde har stået for at formidle pengene: Donors Trust og Donors Capital Fund. De hemmelige donationer har hjulpet med til at opbygge et stort netværk af tænketanke og aktivistgrupper.

Læs artiklen »Secret funding helped build vast network of climate denial thinktanks« hos The Guardian

Koch Industries

»Benægtelsesmaskinen køres i dag af et netværk af frit markeds-tænketanke, overvejende baserede i USA, men med forposter rundt om i verden,« skriver Greenpeace i en ny rapport.

Hent rapporten »Dealing in Doubt« hos Greenpeace

Som eksempel beskriver rapporten Heartland Institute, en amerikansk tænketank, som er blevet et centrum for enkeltpersoner og organisationer, der benægter menneskeskabt global opvarmning.

Heartland Institute blev kendt sidste år, da det kørte en kampagne med store reklameskilte, der sammenlignede klimaforkæmpere med bombemanden Ted Kaczynski.

Pengene til Heartland Institute kommer blandt andet fra Koch Industries. Det er et Kansasbaseret konglomerat med især olie og kemisk industri. Omkring 100 milliarder dollars i årlig omsætning, aktiviteter i næsten 60 lande og 70.000 ansatte. Alligevel har mange aldrig hørt om Koch Industries, for dets varer sælges under andre navne, og med brødrene Charles og David Koch som ejere har det ikke aktier til salg på børsen.

Allerede i 2010 satte en rapport fra Greenpeace søgelyset på Koch Industries og Koch-brødrenes rolle i klimapolitikken:

»Selv om Koch bevidst holdes uden for offentlighedens søgelys, spiller selskabet nu en rolig, men dominerende rolle i en højt profileret national debat om politikken i forhold til den globale opvarmning. Koch Industries er blevet et økonomisk omdrejningspunkt for benægtelsen af klimavidenskaben og modstanden mod ren energi. Dette privatejede, tilbagetrukne selskab er nu en partner for ExxonMobil, American Petroleum Institute og andre donorer, der støtter organisationer og frontgrupper imod progressiv ren energi- og klimapolitik.

Faktisk havde Koch overhalet ExxonMobil i finansieringen af disse grupper i de seneste år. Fra 2005 til 2008 brugte ExxonMobil 8,9 mio. dollars, mens Koch Industries-kontrollerede fonde bidrog med 24,9 mio. dollars i støtte til 'klimabenægtelsesmaskinens' organisationer.«

Greenpeace dokumenterede 40 klimabenægter- og modstandergrupper, som havde modtaget tilskud fra Koch-stiftelser og konkluderede:

»Kombinationen af stiftelsesfinansierede frontgrupper, store udgifter til lobbyvirksomhed, donationer til valgkampsfonde og direkte kampagnebidrag gør Koch Industries og Koch-brødrene til nogle af de mest formidable hindringer for at fremme en politik for ren energi og for klimaet i USA.«

Tvivlen er deres produkt

Foruden Heartland Institute har også andre konservative grupper som Competitive Enterprise Institute, Heritage Foundation og Cato Institute modtaget mange millioner dollars fra olieselskaber samt beslægtede interesser som General Motors, for at så tvivl om klimavidenskaben og behovet for politiske tiltag, der begrænser udledningerne af drivhusgasser.

»Nogle af de involverede skikkelser har tidligere arbejdet for at benægte kendsgerningerne vedrørende hullet i ozonlaget, syreregn og sammenhængen mellem tobak og lungekræft. Og deres taktik er stort set den samme som den, de brugte i tobakskrigene. Tvivlen er stadig deres produkt.« skriver den britiske Greenpeace-leder John Sauven i tidsskriftet »Index on Censorship« (juli 2013).

Endnu i dag fortsætter den fossile brændselsindustri med at stille sig i vejen for løsninger, skriver Greenpeace i sin rapport »Dealing in Doubt«. Den slutter med disse ord:

»De enkeltpersoner, organisationer og kapitalinteresser, der udgør 'klimabenægtelsesmaskinen', har forvoldt skade og har forlænget vores reaktionstid. Som følge heraf vil vi til slut betale en langt højere pris, når vi skal håndtere virkningerne, både de økonomiske og de økologiske.

I sidste ende vil disse interesser blive draget til ansvar for deres handlinger.«

 

Læs også »Termostaten står på klimakaos« hos Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce