Kamp for mindsteløn vinder delsejre i USA

Amerikanske fastfood-arbejdere har i den seneste tid vundet en række sejre. De kalder sig Fight for $15, og de vil have en minimumsløn for ansatte i fastfood-industrien.

For nylig stod det klart, at mindstelønnen bliver hævet til $15 i New York City og staten New York. En lønstigning, der dog først træder i kraft i henholdsvis 2018 og 2021. Men ikke desto mindre en vigtig delsejr, selvom der er utilfredshed med, at stigningen ikke indføres nu.

Den føderale mindsteløn i USA er $7,25, men mange stater har en højere mindsteløn.

Læs artiklen »New York moves to raise state minimum vage to $15 for fast food workers« hos CNBC

To andre eksempler på fastfood-arbejdernes sejre kan findes i Chicago og Los Angeles.

I Chicago hæves mindstelønnen fra $8,25 til $10 med en yderligere stigning i 2019, hvor den bliver hævet til $13.

I Los Angeles vil mindstelønnen stige fra $9 til $15 i 2020. Det er altså ikke kun i New York der er en forandring i gang, men mange steder i USA.

Læs »McDonald's Oak Brook headquarters swarmed with wage protesters« hos Chicago Tribune

McDonalds lover lønstigning – men kun til de få

Amerikanske ansatte hos McDonald protesterede dagen før aktionærerne skulle holde deres årlige møde i Oak Brook, Illinois. De ansattes krav er $15 i timen.

McDonalds annoncerede i april, at de ville give en lønstigning på mere end 10 procent. Det betød en stigning til $9,90. Ved udgangen af 2016 ville lønnen ryge over $10.

Der er bare det problem ved McDonalds udspil til lønforhandling, at stigningen kun gælder 10,7 procent af de ansatte ved McDonalds. Den omfatter nemlig kun de arbejdere, som er direkte ansat af McDonalds – og dermed ikke de godt 750.000 personer, der er ansat i en franchisebutik (det vil sige, at en butiksejer køber retten til at bruge McDonalds’ brand og åbne sin egen burgerrestaurant).

Læs artiklen »Protestors storm McDonalds headquarters« hos Business Insider

Fagforening får medhold i 19 klagesager

Heidi Barker, som er talskvinde for McDonalds, har udtalt, at McDonalds ikke har magten til at fastsætte lønnen for folk ansætte i en franchise. Hun påpeger, at det er muligt, at franchiseejerne vil følge i McDonalds spor.

Denne argumentation køber Service Employees International Union (SEIU, en fagforening for folk i servicebranchen) dog ikke.

SEIU mener at McDonalds har et fælles ansvar med franchiseejerne. Dette var The National Labor Relations Board (et uafhængigt agentur, der træffer afgørelser i nogle tvister mellem fagforeninger og private virksomheder) enig i, så fagforeningen fik medhold i 19 klager, som omhandlede 101 overtrædelser af arbejdsrettigheder.

McDonalds har beskrevet protesterne mod kæden som »en kampagne, som er startet og ledet af SEIU og har meget få McDonalds- eller uafhængige franchiseansatte som deltagere.«

Flere sager på vej mod McDonalds

SEIU har ligeledes bedt Federal Trade Commission om at undersøge, hvor meget McDonalds har indbygget løn i franchisebutikkernes økonomi.

McDonalds kan f.eks. modarbejde lønforhold ved, at franchisen skal give et vis overskud for at kunne beholde retten til at være en franchise. På den måde bliver franchisebutikkerne af McDonalds tvunget til at sætte lønnen ned, hvis de vil beholde retten til at være en franchise.

Desuden er der en række sager om, at ansatte, som har deltaget i protester imod McDonalds, har fået færre timer og dermed mindre løn.

Disse sager skal Federal Trade Commission også tage stilling til i oktober.

Lønnen stiger ikke med leveomkostninger

Tidligere i år protestere mere end 1.000 personer for en højere mindsteløn. Ti repræsentanter talte med repræsentanter for McDonalds i 30 minutter, og de fik lov til at aflevere en million underskrifter for at få en mindsteløn på $15.

En af de ti repræsentanter er Adriana Alvarez. Hun er ansat i McDonalds og er enlig mor. Hun påpeger, at problemet er mere omfattende end bare lønnen.

Hun har fået en timelønstigning på $1,75, men samtidigt er hendes udgifter blevet større, og der er blevet skåret i børnehjælpen.

Men det er ikke kun de sociale forhold, der medfører kritik af McDonalds. Også sager om de ansattes etniske sammensætning har bragt burgergiganten i skudlinjen.

Læs artiklen »Protesters deliver petition of demands to McDonald's« hos Chicago Tribune

Beskyldninger om racisme mod McDonalds

Organisationen National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) har spillet en vigtig rolle i borgerrettighedsbevægelsen og for bekæmpelse af racisme. NAACP støtter $15-bevægelsen.

Men kritik af McDonalds fra NAACP er ikke nyt. I 1984 opfordrede organisationen til ikke at støtte McDonalds-franchises ejet af hvide. Baggrunden var, at farvede personer kun ejede butikker i farvede kvarterer – og ikke i hvide kvarterer, hvor omsætningen er større.

Ligeledes bestilte McDonalds ikke varer fra butikker, der var ejet af farvede personer.

Læs artiklen »MAACP starts boycot of McDonalds Chain« fra The Palm Beach Post (1984)

Men der er fortsat alvorlige problemer med McDonalds franchisebutikker, ifølge NAACP. Organisationen støtter ti sorte arbejdere, som alle er blevet fyret fra tre forskellige McDonald-franchises.

Ifølge NAACP skyldes fyringerne, at franchisetagerne  i de tre butikker ønskede at reducere antallet af farvede ansatte. Angiveligt fordi dette gav franchisen et »ghetto image«.
Sagen har vakt en vrede. Ikke mindst da det forlød, at McDonalds supervisors har refereret til butikkerne som »ghettobutikker« og til de ansatte som værende »ghetto«.

En supervisor er blevet anklaget for sexchikane imod en kvindelig ansat og en anden har angiveligt udtalt: »Hvordan slipper vi af med disse niggers«i en samtale, der handlede om få flere hvide ansatte – og at komme af med ikke-hvide.

Læs artiklen »Fired McDonalds workers say they were dismissed for being minorities« hos Washington Post

McDonalds mener heller ikke i disse tilfælde, at firmaet har et medansvar for, hvad der foregår i deres franchises. Sagen om de ti fyrede afventer nu at blive behandlet i en retssal, mens fastfoodbevægelsen fortsætter kampen for rimelige lønninger.