Kalkuleret romantik - når sex bliver en del af selvhjælpsbølgen

Nogle gange kan kulturelle tendenser afspejle en mental tilstand er. Et eksempel kunne være den stigende omtale af sex i medierne.

Det interessante med sex i denne sammenhæng er ikke, hvor dejligt og smukt det kan være. Derimod hvordan primært medierne taler om danskernes sexvaner på.

Der er en tendens til, at danskernes sextrang og vaner partout gøres til noget frigørende, som var sex et andet ord for frihed.

I denne fremlægning overser medierne (og flere andre angiveligt), at danskernes sexvaner ikke giver stærke associationer til frihed. Snarere vidner sexvanerne om et behov for klare regler.

Sex som selvhjælp

Sex fremstår som en facet af den voksende selvhjælpsbølge.

Hele denne absurde bølge er styret af mantraet ‘fordi du kan, så skal du’. Der synes ikke at være særlig mange, der reelt spørger, om de virkelig har lyst, ønsker og begærer at have sex med mange.

Ligesom mange heller ikke stiller sig kritisk over for de – typisk kapitalistiske – idealer, som synes at være den såkaldte bedste version af os selv.

Nogle eksempler kan illustrere, hvordan sex kan ses som en del af selvhjælpsbølgen. Et første eksempel kunne være bogfænomenet Fifty Shades of Grey, der florerede for nogle år tilbage.

I forbindelse med receptionen af bogen talte flere om feminisme og frigørelse, selvom de former for sex som fylder i bogen, f.eks. bondage og (sado)masochisme er kendetegnet ved at være sex fuld af regler.

Derudover er feminisme bedre beskrevet af Virginia Wolf, Doris Lessing eller Simone de Beauvoir (for at nævne nogle forfattere, der reelt kan skrive).

En kop kaffe er grænsoverskridende

De belyser blandt andet, hvordan kønnet er forhindret i fri udfoldelse – ikke kun seksuelle – på grund af patriarkalske idealer, men også socioøkonomiske vaner og fordomme om, hvad kvinder kan og bør.

Et andet eksempel er de såkaldte  swingerklubber, hvor deltagerne kan have sex med hinanden. Sådanne klubber kan umiddelbart virke frigørende, men – og dette overser de fleste – reelt handler det om at omgås andre mennesker under nogle klare regler. Ingen forventer at blive grebet i røven, når klubben forlades.

Endelig kan nævnes de såkaldte sugardaddies (og mødre). Her synes historien at være, hvor frigørende det er at kunne have sex med hvem som helst, når som helst.

Praksissen markedsføres sjældent som prostitution, fordi denne term ikke klinger med selvhjælpsbølgens mere positive vokabular.

Med hensyn til sugardaddies er der ligeledes nogle klare retningslinjer med hensyn til spilleregler. Man gør kun det ved hinanden, som man har aftalt forinden. En kop kaffe kan efterfølgende virke grænseoverskridende.

Konklusionen må være, at danskerne godt kan lide klare roller. Det uvisse og ukendte finder de færreste pirrende.

Forudsigelige tosser

Den franske filosof Michel Serres sagde engang, at en tosse er kendetegnet ved sin forudsigelighed. »Må jeg gerne slå dig i røven?«

Hvis denne tendens er et billede af danskernes mentalitet, betyder det, at denne er rimelig fantasiløs.

Det skræmmende er selvfølgelig ikke, at det handler om sex. Snarere det faktum, at selv når danskerne (jeg beklager generaliseringen) dyrker sex, handler det om ham eller hende.

Glæden ved at nogle fremmede mænd jagter min røv. Glæden ved at jeg, som midaldrende, kan få adgang til yngre kroppe. Denne omsiggribende narcisisme ender ofte i depression. Depressionen forsøger nogle så at overvinde ved at arbejde endnu mere med sig selv.

Det vil sige hele baduljen gentages: selvhjælp, sex og surrogat-konsumering. Dette tydeliggør ligeledes, hvordan selvhjælpsbølgen er møntet på den bedrestillede middelklasse, som måske nok keder sig, men om ikke andet har råd til at bruge flere tusinde kroner om måneden på sex.

Set i dette lys er det ikke svært at forstå, hvorfor mange har svært ved at tage ansvar for sine handlinger. Sandsynligvis fordi ethvert ansvar kræver to ting, som ikke er til stede. For det første: et udsyn der vitterligt transcenderer ens eget grådige ego. For det andet: fantasi.

Elsk dig selv først

Ansvarlighed udspringer af evnen til at forestille sig alternativer.

Danskerne tror – i hvert fald den del, der er underlagt den mindre lødige selvhjælpsfilosofi – at de må elske sig selv før de kan elske andre.

Filosofien har de fundet, da de rejste jorden rundt for at realisere sig selv. Her hørte de stewardessen fortælle, hvordan man først skal tage sin egen iltmaske på, før man giver sit barn iltmasken på. Lufthavnsfilosofiens moral er: Du kan kun elske andre, hvis du elsker dig selv.

Det er indlysende, at det er sundt at tage vare på sig selv, men at elske sig selv er absurd. Kærlighed er noget ydre, noget som gør mig stærkere, noget som giver mig glæde.

Netop fordi mit erfaringsrum udvides. Jeg overskrider mig selv. Desværre efterlever mange denne lufthavnsfilosofi, fordi den stemmer overens med tidens neo-liberale ego-begær, hvorved andre mennesker aldrig bliver til andet end redskaber i opfyldelsen af ens eget projekt.

Det er derfor, at swingerklubber og sugar-ordninger er populære, fordi alt er forudsigeligt, hvorved deltageren kan have en fiktiv forestilling om at være i kontrol.

Og det er netop ordet kontrol, der gør tidens sex-tendenser så umådeligt tamme og triste. Kapitalismen er gradvist ved at kapitalisere det frigørende i sex. Sex var engang noget, som to eller flere dyrkede, mens de i fællesskab udforskede grænser og opfandt nye positioner. Kapitalismen har det bedst med faste positioner og roller, det er derfor at den har det så svært med kreativitet og innovation.

Tendenser er selvfølgelig ikke andet end vage generaliseringer.

Finn Janning er forfatter og filosof.