Københavnerne skal ikke inddrages, de skal engageres

Hvordan vil vi på venstrefløjen have, at København skal udvikle sig? Det har altid været en levende diskussion.

Vi vil have en by, der bygger på fællesskab og engagement. Vi vil have en blandet by, hvor der også er plads til fattige mennesker, og hvor der er plads til forskellighed. Vi vil have en åben by, der lægger op til involvering og engagement. Der er mange ting, vi er enige om.

Men diskussionen de sidste par årtier har også vist, at vi ikke er lige så enige, når det kommer til, hvordan den by, vi ønsker, så skal se ud, og hvordan vi når frem til den by, vi ønsker.

Venstrefløjen kan, hvis vi vil, sætte rammerne for det fremtidige København. Hvor der før var biler, er der nu cykler. Hvor der var mørke gårde, har vi fået fælles gårde og lys.

Hvor man før fokuserede på at gøre trafikken lettere for biler, er det nu de bløde trafikanter, der er forrest i planlægningen. Hvor man før fokuserede på, at pladser og torve skulle være pæne, er det nu bylivet, der er i fokus – hvordan mennesker, forskellige mennesker, kan indtage byen.

Det var ikke sket uden græsrødder og venstrefløj!

Kommuneplanerne

Hvis vi skal fortsætte med at sætte vores præg på byen, skal vi kunne diskutere, og vi skal kunne rejse os fra diskussionen og komme ud og ændre byen.

Jeg er enig med Hanne Schmidt, når hun i sin kommentar »Retten til byen skal også gælde mindrebemidlede« skriver, at der er mange punkter i den nuværende kommuneplan, som ikke er gode.

Vi er imod at lave en byudvikling, der baserer sig på, at vækst er godt. Vi er imod at lave en byudvikling, der tvangsforflytter fattige. Vi er imod at lave en byudvikling, der ignorerer miljøproblemerne.

Derfor skal vi turde modsætte os de holdninger, der ligger til grund for den tankegang. Og vi skal turde gøre det i dagligdagens praksis, ikke kun i flotte skåltaler.

Vi – i Enhedslisten – vil et København, hvor fællesskabet og engagementet er bærende. Vi vil give plads til forskellighed, også til at forsøge nye utraditionelle ideer. Det er nemlig ikke alle, der vil bo på samme måde.

I Enhedslisten-København har vi i de seneste års kommunale bugetter sikret forskellige boliger i fremtiden – fra basisboliger til unge på ungeydelse og andre, der er ramt af regeringens reformer, til ældrebofællesskaber. Vi har været med til at bevilge over 1 milliard i grundkapital til bygning af almene boliger, bare de sidste år: Det er almene boliger for over 10 milliarder kroner, der på denne måde kan bygges i byen.

Vi skal kunne tage de svære diskussioner sammen med københavnerne. Udvikling af demokratiet kommer til at være en kampplads i byen fremover. Det handler ikke om at inddrage borgerne i noget, for borgerne er allerede en del af byen. Det handler om at engagere borgerne i udviklingen af den.

Vi skal have en by, der både kan holde fast i sin kultur og historie og samtidig kan udfordre den. Enhedslisten sikrede i kommuneplanen i 2009, at Indre By og Christianshavn blev defineret som områder, hvor der ikke skal bygges højhuse. Ikke fordi, vi er modstandere af højhuse som princip. Men det skal fungere, når der skal bygges højhuse.

På Carlsberg har vi stemt imod højhusene, fordi de ikke passer med det byggeri, der kommer omkring. Det er nemlig ikke med til at skabe en god by.

Ude ved Krimsvej på Amager har vi stemt for et sæt højere huse, fordi konteksten var i orden.

Vi sikrede også i kommuneplanen i 2009, at nye lejligheder bliver mindre: fra 75 m2 i gennemsnit til 65. Det gjorde vi, fordi flere bor alene: cirka halvdelen af københavnerne er singler. Og vi gjorde det, fordi mindre lejligheder er billigere end større. Den ændring gælder stadig for byen.

Vi har også været med til kæmpe igennem, at parkeringsnormerne for ungdomsboliger er ændret, så der bliver mindre plads til bilerne og derigennem billigere ungdomsboliger. Derfor stemte vi for kommuneplanen i 2009 – for første og hidtil eneste gang.

Vi undlod at stemme i 2011, fordi overborgmesteren fik for mange ord med i planen om vækst for vækstens egen skyld – samtidig med, at de tidligere nævnte forbedringer trods alt blev fastholdt.

Vi kan kun fastholde en god by og en god kultur, hvis vi bevarer mangfoldigheden. Vi vil have en by hvor der også er plads til fattige og til skæve mennesker. Enhedslisten har længe presset på for at få ændringer i planloven, så vi kan fastlægge et vist antal almene boliger i lokalplanerne. Det er nu blevet muligt, ikke mindst takket være vores pres på socialdemokraterne.

Den mulighed skal bruges – uden diskussion og uden undtagelse.

Og de steder, hvor vi ikke kan bruge den, skal vi bruge den anden, nye mulighed vi fik med finanslovsforliget: at kunne give tilskud til de almene boligorganisationer, så de kan købe grunde og bygge inden for de rammer, der gælder for støttet byggeri. Dét er også med til at give flere almene boliger i København.

Mangfoldigheden handler også om hvordan vi indretter byens rum. De skal indbyde til brug af forskellige grupper. Både når det gælder pladser og parker – fra Fælledparken til Tåsinge Plads. Og når det gælder lommeparker og byhaver.

Vi skal bruge naturen til at gøre byen bedre. Vi bliver flere københavnere, og derfor er det ikke nok blot at bevare de grønne områder, vi har nu. Vi skal også udvide dem, og anlægge nye.

Før sommerferien fik Enhedslisten i »Kommuneplanstrategi 2014« sikret, at byen skal etablere så meget nyt, grønt areal, at det passer med, hvor mange flere indbyggere vi bliver. Det er første gang, Borgerrepræsentationen har vedtaget et aktivt mål for antallet af m2 grønt i byen.

I øvrigt ville hverken de konservative, Venstre eller Liberal Alliance stemme for kommuneplanstrategien, fordi de mente, den ikke indeholder nok målsætninger om vækst og gode formål for erhvervslivet.

Det er klart, at lykkes det de partier at få dét ind i den endelige kommuneplan, når den skal vedtages i 2015, så stemmer Enhedslisten ikke for.

Det grønne København handler også om engagement. Jeg har inviteret de grønne organisationer med ind i udviklingen af en ny Grøn Strategi for København, så de ikke først bliver hevet ind til at kommentere på allerede udarbejdede oplæg.

Det er også Enhedslistens fortjeneste, at adgangen til vandet på det kommende Enghave Brygge bliver stor og offentlig. Vi skal bruge havnen til at skabe nye blå rum for borgerne i byen. Havnen skal være til for alle københavnere, ikke kun for de få indviede.

Uenigheden i Enhedslisten

København vokser, og der er uenighed i Enhedslisten-København, om vi skal kæmpe imod flere indbyggere, eller om vi skal udnytte det til at gøre byen bedre.

Jeg er helt klar i min holdning på dette punkt. Jeg synes, at København er en storby, og det må den gerne blive ved med at være.

I mange år var det standard, at folk flyttede ud af byen, når de fik børn. I dag bliver mange boende. Det giver et fantastisk liv til København, at byen også er en børneby. Det ville jeg ikke undvære.

Men selvfølgelig giver det udfordringer. Både skoler, institutioner, legepladser, parker og boliger har ikke tidligere været gearet til så mange børn. De problemer skal vi turde kaste os ud i.

Det er i øvrigt også holdningen i den vedtagne politik i Enhedslisten-København. I Handlingsprogrammet for Borgerrepræsentationsgruppens arbejde 2014-17, som er det dokument, vi præsenterede københavnerne for forud for kommunalvalget i november 2013, har vi vedtaget at udbygge byen grønt og socialt.

Prognoserne siger, at der kommer flere københavnere. Men det er ikke bare prognoser. Vi har også set fødselstallene eksplodere over de sidste mange år. Halvdelen af befolkningstilvæksten i byen er »egen avl«.

Jeg vil ikke en by, som smider sine unge ud af byen, når de skal flytte hjemmefra: Også derfor skal vi bygge boliger, for der skal være både ungdomsboliger, almindelige familieboliger og bofællesskaber til både dem, der er vokset op i byen eller som ønsker at flytte hertil.

Og allerede i dag er der mangel på studieboliger.

København bliver dyrere at bo i, hvis vi ikke bygger flere boliger. Prisen på de boliger, vi allerede har, vil blive banket op, hvis vi lader være med at bygge nyt, fordi der er større efterspørgsel på boligerne. Vi skal igen og igen tale imod, at adgang til boliger afhænger af ens pengepung, som det vil ske, hvis markedskræfterne alene bestemte.

Derfor er de to nye redskaber, der kom til med finanslovsforliget, så vigtige.

For jeg vil ikke en by som London eller Paris, hvor man med en almindelig indtægt ikke har råd til at bo tæt på sin arbejdsplads.

Jeg var i Bristol i oktober, hvor borgmesteren fortalte, at togene mod London var fyldt hver morgen med lærere, kontorfolk og andre med gennemsnitsindkomst, der blev nødt til at pendle halvanden time for at komme på arbejde.

Sådan en byudvikling er både asocial og miljømæssigt helt forrykt. Derfor skal vi bygge boliger i København.

Enhedslisten i København kæmper konstant for, at der kommer mere grønt, mere rekreativt, mindre spekulation, mindre udnyttelse, mere menneskeliv, mere byliv, mindre ulighed, mere frihed osv. osv. i byen.

Vi er faktisk gode til at formulere nye ideer og få andre med på dem. Det er vi ikke mindst, fordi vi har et godt samarbejde med lokale kræfter, både lokaludvalg, græsrodsbevægelser og beboergrupper.

Vi kan se, at de andre partier faktisk lader sig rokke af pres fra borgerne. Og vi kan se, at samspillet mellem aktivismen og de politiske gulve på rådhuset, faktisk flytter ting, gør byen til en bedre by.

Der er mange punkter, hvor vi gerne vil en anden vej end flertallet i byen, og derfor giver det ikke mening at diskutere ud fra en forudsætning om, at Enhedslisten på rådhuset ligger under for en neoliberal tænkning. Det er meget langt fra virkeligheden.

Hanne Schmidt skriver i sin kommentar, at jeg som borgmester følger trop bag investorerne på Enghave Brygge. Det er ikke korrekt.

Grundlæggende ser planerne for Enghave Brygge anderledes ud, end investorerne ønskede det. Bare se på det oprindelige forslag til lokalplan, som jeg var med til at forkaste i 2012 på baggrund af de indkomne høringssvar. Det havde en massiv mur af bygninger ud mod vandet; det nye projekt er åbent ud mod havnen og er mere grønt end tidligere.

Enhedslisten har sikret både mindre bebyggelse, bedre adgang til vandet, og nu flere almene boliger end de 8-9%, der indtil nu har været tale om.

Men det er rigtigt, at byen ændrer sig, når vi bygger. Jeg synes, det er i en god retning, Hanne Schmidt er uenig.

Den uenighed handler mere om, hvilken by man ønsker. Jeg ønsker en by med plads til københavnerne, også de nye.

Hanne Schmidt skriver, at kritiske høringssvar og alternative planer afvises pga. investorerne. Det er heller ikke korrekt. Der er lyttet til rigtigt mange høringssvar, der er ikke lyttet til andre. Enhedslisten har kunnet få projektet ændret, blandt andet på grund af høringssvarene.

Høringssvarene har heller ikke gået i samme retning, og derfor kan alle ikke få ret. Men det er heller ikke sådan at man får ret, fordi man siger noget. Og det er ikke sådan, at fordi folk organiserer sig i en forening, så skal vi som Enhedsliste bakke op om dem.

En af de grupper, der protesterer mest over byggeriet på Enghave Brygge, er en gruppe folk, der bor på Havneholmen. De har købt dyre lejligheder, deres udsigt bliver nu begrænset, og de mener, at det er strengt, at deres ejerlejlighedspriser falder. Det mener jeg ikke er et problem, som vi i Enhedslisten skal kæmpe for at løse.

Hanne Schmidt skriver, at Teknik- og Miljøudvalget har hastet lokalplanen igennem, mens der var forhandlinger i Folketinget om at give flere muligheder for almene boliger i nybyggeri. Igen skyder hun ved siden af.

Lokalplanen har været seks år undervejs og blev egentlig vedtaget i juni 2013; kun et forhold om at sikre boliger mod støj gjorde, at lokalplanen måtte endnu en tur omkring Borgerrepræsentationen i dette efterår.

Ændringerne i planloven har givet anledning til at arbejde med, hvordan der kan sikres flere almene boliger i mange kvarterer i København. Planlovsændringen kan ikke bruges på Enghave Brygge, men her kan vi bruge det andet redskab: tilskud til grundkøb, som betyder, at andelen af almene boliger vil stige til mindst de 20%, som er gennemsnittet for resten af byen.

Vi skal konfrontere den neoliberale logik, når vi støder på den. Om det drejer sig om markedsbegejstring, om udsalg af offentlige værdier, om udgrænsning af fattige eller besværlige, om bureaukratisk magttænkning eller om begrænsning af indflydelse, så skal vi råbe op og kæmpe imod.

Men vores svar er ikke et kulturkonservativt opråb, om at byen skal være, som den var før. Der er ikke noget romantisk eller socialistisk over skimmelsvamp, mørke baggårde eller giftige grunde.

Vores svar skal være fællesskab og engagement i en erkendelse af, at hverken fællesskabet eller engagementet er uforanderlige. De defineres af de mennesker, der tager del i det. Ligesom København skal defineres af de mennesker, der bor her. Også når vi bliver mange flere i byen.

Morten Kabell er medlem af Enhedslisten og teknik- og miljøborgmester i København.