Julia Roberts i Skelbækgade

”Glem diskussionen om for eller imod: Hvad handler prostitution i virkeligheden om?”

Med denne vinkel på prostitution stillede Cph Pix skarpt på forestillingen om ”den lykkelige luder” kontra den rå virkelighed som gadeprostitueret på Vesterbro.

Først blev 90’er hitfilmen ”Pretty Woman" (1990) vist i Skelbækgade udenfor ”on location”. Dernæst var der arrangeret debat indenfor i Kødbyen.

Hvis meningen var, at give publikum en følelse af at fryse røven i laser, når man er tvunget til at opholde sig på Skelbækgade under åben himmel, så lykkedes det fint. Det var sgu koldt.

For at få varmen blev jeg nød til at gå, men jeg genså filmen senere. Dybest set har ”Pretty Woman” intet med gadeprostitution at gøre. Ej heller forestillingen om ”den lykkelige luder”. Snarere postulerer den ”blot” - trods ironi og mod alle odds - at ”happy ending” kan blive til virkelighed.

”Pretty Woman” er en romantisk kærlighedsfilm, hvor Julia Roberts og Richard Gere forstår at holde en charmerende flirt kørende fra start til slut. Alt ting er indrettet på at skabe de bedste betingelser for publikums flugt og forsvinden ind i filmens romantiske univers og identifikation med den dejlige steg - ikke luderkvinden Vivian, men skuespillerinden Julia Roberts.

Udover en vis ironisk distance har filmen tydelige referencer til andre Hollywood filmklassikere. En mand på gaden indrammer filmen som et slags eventyr ved i begyndelsen og slutningen at udråbe Hollywood som drømmenes by.

Filmen viser, at eventyret Cinde-fucking-rella kan foregå her og nu. Prinsen kommer! Om ikke galopperende på sin hvide hest med løftet svær, så susende i sin hvide limousine med en buket blomster.

Han trodser sin højdeskræk: Vejen op ad brandtrappen i Beverly Hills er en sand heltedåd, og manden redder kvinden. Om ikke fra hendes indespærring i tårnet, så fra hendes fastlåste liv ”in a dump”.

Findes ”den lykkelige luder” så i virkeligheden?

Debatten

Debatten i Kødbyen tog afsæt i en beretning fra en tidligere gadeprostitueret. Kvinden fortalte om senfølgerne ved gadeprostitution. De kan bestå af symptomer på PSTS (Post traumatisk stress syndrom), intimitetsproblemer og lavt selvværd.

Senfølgerne skyldes bl.a., at ens grænser hele tiden rykkes, uden at ens mentalitet følger med. Prostitutionen kan starte med et blowjob og et skuldertræk: ”var det bare det”.. til, at man går med til samleje, videre til samleje uden kondom og dernæst ”græsk” for det giver ekstra penge.

Det er ikke ens egen lyst eller vilje, der sætter dagsordenen, men (naturligvis) kundens og behovet for penge.

Det efterfølgende debatpanel repræsenterede socialarbejderen, journalisten, filosoffen og debattøren, men ikke sexarbejderen. Man ville ikke have partsindlæg, lød argumentet fra ordstyreren Villads Andersen fra magasinet Ræson. Det var der noget murren over fra både tilhører og paneldeltagere. En debat om andre arbejdsområder ville højst sandsynligvis have en konkret repræsentant tilstede, lød protesten.

Når en tidligere gadeprostitueret talte om senfølgerne af prostitution, kunne det dog have været passende at have en nuværende sex-arbejder til at fortælle om sit arbejdsliv - kunne man tilføje. For findes ”den lykkelige luder" ikke, så kan man i den øvrige debat høre fra nuværende sexarbejdere, at ud fra de foreliggende omstændigheder findes "den ok tilfredse sex-arbejder" faktisk.

For panelet og tilhørerne lykkedes det i stor udstrækning at undgå at diskutere kriminalisering eller normalisering af prostitution. Emnet blev anskuet som et fænomen med flere aspekter.

Socialarbejderen, lederen af Reden, Karen Reiffs hovedfokus var hjælp og forebyggelse: Hvordan hjælper vi den kvinde bedst, der har behov for hjælp her og nu, og som gerne vil ud af prostitution? Hvordan forebygger vi bedst således, at kvinder ikke behøver at vælge prostitution for at overleve? F.eks. ved at informere og tematisere prostitution som et led i seksualundervisningen i Folkeskolen, mente hun. 

Journalisten, Anders Haahr Rasmussen, fokuserede bl.a. på, at prostitution ikke en entydig køb/salg situation: Der findes forskellige former for prostitution. Man bør tale om ”prostitutioner”.

Der kan være stor forskel på dagligdagen og det forudgående valg for at prostituere sig, på den socialt udsatte kvinde og den dyre escort pige. Om man prostituerer sig for at finansiere stoffer eller sine studier. Om man er handlet med frivilligt eller ufrivilligt. Om man er mandlig eller kvindelig prostitueret.

Grænserne for udveksling af penge i forbindelse med sex er mere flydende blandt prostituerede mænd, der har sex med mænd, sagde han, end prostituerede kvinder, der har sex med mænd.

Filosoffen Carsten Fogh Nielsen mente ikke, at prostitution er et problem i sig selv. Tidligere anså man prostitution som moralsk forkasteligt, og prostituerede kvinder blev ekskluderede af det øvrige samfund. Problemet i dag er ikke, sagde han, at nogle kvinder vælger at sælge deres krop, men at nogle af dem, der gør det, kommer til skade ved det. Her anlagde han samme vinkel som socialarbejderen: Hvordan hjælper vi disse kvinder bedst?

Outdating af det moralske problem har dog ikke fået stigmatiseringen af prostitution og den prostituerede kvinde til at forsvinde, måtte filosoffen tilføje.

Kvinden, der fortalte om prostitutionens senfølger, og lederen af Reden, Karen Reiff, havde erfaring for, at prostituerede kvinder kun kan hjælpes den dag, de har fået nok og vil have hjælpen. Ikke før.

Det gør det svært at bruge eksistensen af senfølger som bevis for, at prostitutionen har skadende virkninger (og bør kriminaliseres). Man kan ikke bruge det som argument generelt. For dem, der ikke oplever senfølger eller ikke har mærket dem endnu, er dette at skulle forholde sig dem blot en yderlig stigmatisering og en offergørelse, som de naturligvis ikke interesseret i.

Synet på seksualitet

Kønsdebattøren Nanna Kalinka Bjerke mente, at det mest interessante ikke er prostitution i sig selv, men vores generelle syn på seksualitet. Hvordan påvirker prostitution vores syn på seksualitet i øvrigt? Ikke mindst synet på kvinders seksualitet.

Hvis en kvinde har mange partnere og dermed er ”løs på tråden”, så opfattes hun (stadig) som luder. Hvis hun så også tager penge for det, er hun ”dobbeltluder”. Men hvilken form for seksualitet er sund og hvorfor ?

Nanna Kalinka Bjerke påpegede også, at ligeså vel som den perverse kunde, som misbruger den prostituerede, er en skændsel og BØR stigmatiseres, ligeså vel er prostitution også udtryk for menneskers almindelige og generelle behov for  berøring og omsorg gennem seksualitet.

En tilhører mente dog, at det var noget kønsspecifikt og en bestemt problematik forbundet med mænds brug af prostitution - og voldtægt for den sags skyld. Det er udtryk for, at mænd åbenbart føler, at de har ret til sex, selvom der ikke er nogen, der frivilligt vil have sex med dem.

Nanna Kalinka Bjerre indskød hertil, at også gifte mænd går til prostituerede. Ofte for at udleve en speciel seksuel variation, som konen ikke vil gå med til. Altså ”same difference” kunne man tilføje - for også her er der vel tale om, at mænd køber sig til seksuelle ydelser, hvis ikke de kan opnå dem i en frivillig relation eller kontakt.

Det fik mig til at tænke: Måske mangler vi en bedre kodificering eller simpelthen en regulær kultur for at praktisere ”løse seksuelle forbindelser”?

Ville det være en måde at komme noget af den usunde prostitutionen til livs på ? Selvom prostitution på mange måder kan være ok, så længe ingen kommer til skade, så har det næppe noget at gøre med en gensidig seksuel kontakt mellem to mennesker? Det er vel forskel på at tage penge for sex og ikke at gøre det? 

Andre tilhørere påpegede migrationsaspektet. Danske og grønlandske prostituerede kvinder oplever, at gaden efterhånden fyldes af mange udenlandske prostituerede og føler sig klemt. De østeuropæiske kvinder er der om dagen, de afrikanske tager over om aftenen. På den måde har gadeprostitutionen på Vesterbro helt konkret forandret sig. Ligesom resten af  gadebilledet i Danmark, kan man sige.

Et tilbagevendende punkt i debatten denne aften var stigmatiseringen som prostitutionens ”adelsmærke” og måske største problem for dens udøvere og til dels for dens kunder, som også rammes. Spørgsmålet om, hvorvidt det er ønskværdigt og hensigtsmæssigt at komme stigmatiseringen helt til livs, stod åbent tilbage.

Happy ending

Gadeluderen Vivian i ”Pretty Woman” er heldig. Først får hun arbejde som luder for mange penge på en forholdsvis sjov måde. Hun er Edwards date i en uge og får  masser af nyt tøj.

Dernæst vinder hun prinsen og det halve kongerige: Hun bliver Edwards udkårne og får adgang til hans mange penge.

Man kan selvfølgelig spekulere på, om det er kærligheden, hun opnår, eller blot prostitution i ægteskabelige rammer. Den første ”ordning”, tilbudt til Vivian af Edward, med egen lejlighed, underhold til uddannelse og frivilligt kæresteri ved siden af, havde måske været bedre.

Og hvorfor begynder Vivian ikke bare at klare sig med afsæt i de indtjente penge. (Hun er faktisk på vej til det, før hun bliver ”reddet”). Et helt almindeligt arbejde ved siden af eventuelle studier kunne Edward vel til nød skaffe hende, og samtidig kunne de kæreste så meget, de lystede i øvrigt.

Måske eventyrets fulde realisering siger noget om vores almene syn på seksualitet: At et element af prostitution i relationer sådan set er helt i orden – ja faktisk bare en ”happy ending”!

Pretty Woman og gadeprostitution i Skelbækgade. Cph Pix – arrangement ”Film on location”, tirsdag d. 16. april.