Annonce
Judith Butler anklaget for antisemitisme
Filosof og kønsforsker Judith Butler anklages for antisemitisme og støtte til Hamas og Hizbollah efter at være blevet tildelt Theodor W. Adorno-prisen. Butler selv afviser alle anklager, erklærer sig citeret ude af kontekst og fremhæver sin tænknings baggrund i jødisk filosofi.
Den amerikanske filosof og kønsforsker Judith Butler er kommet i et veritabelt politisk stormvejr, efter det er blevet offentliggjort, at hun vil blive tildelt dette års Theodor W. Adorno-pris. Butler, der selv har jørdiske rødder, beskyldes for antisemitisme og for at støtte Hamas og Hizbollah.
Butler, der herhjemme nok er mest kendt for sit bidrag til queerteorien – bl.a. med gennembrudsværket Gender Trouble fra 1990 (en dansk oversættelse med titlen Kønsballade kom i 2011) – har i de senere år mest beskæftiget sig med andre etiske og politiske spørgsmål, bl.a. Israel-Palæstina-konflikten. Det er hendes holdninger i den forbindelse, herunder støtte til en Boykot Israel-kampagne, samt udtalelser hvor hun angiveligt erklærer sin støtte til Hamas og Hizbollah, der har skabt polemik om hendes person.
Adorno-prisen er opkaldt efter den tyske filosof Theodor W. Adorno (1903-1969), der var en af hovedfigurerne i skabelsen af den såkaldte kritiske teori, bl.a. med hovedværket Oplysningens dialektik fra 1947 (skrevet sammen med Max Horkheimer), som er en analyse af totalitarismens opståen. Prisen uddeles hvert tredje år til en person, der arbejder indenfor den kritiske teori bredt forstået, og er tidligere blevet tildelt bl.a. Jürgen Habermas, Jacques Derrida og Zygmunt Baumann.
Artiklen »Frankfurt to award US advocate of Israel boycott« i Jerusalem Post.
Butler: En antisemitisk token-jøde?
Kritikken af Butler tog sin begyndelse med en artikel med overskriften ’Adorno-pris til Hamas-fan’. i det tyske venstreradikale tidsskrift Jungle World, der har tilknytning til den såkaldte Antideutsche-bevægelse, som er kendt for sine stærke pro-israelske holdninger. Siden er kritikken fortsat i en artikel i The Jerusalem Post.
I den sidste artikel udtaler professor i statskundskab ved Bar-Ilan Universitetet, Gerald Steinberg, at boykotkampagnen er antisemitismens moderne form, og at Butler hellere skulle koncentrere sig om syrerne, iranerne og ”de milloner af andre, der er ofre for virkelige og ikke opfundne krigsforbrydelser”. Om Butler selv udtaler han:
”Butler er en af de få token-jøder, som bruges til at legitimere den fortsatte krig mod Israel, der er en fortsættelse af den mørke praksis, der i århundreder er blevet brugt mod jøder i diasporaen.”
Direktøren for Instituttet for Studiet af Global Antisemitisme ved Stanford Universitetet, Charles Small, mener, at tildelingen af prisen til Butler kaster smuds på Adornos minde:
”Adorno – en sand akademiker og mester i studiet af totalitarisme og antisemitisme – blev selv gjort til flygtning af den nederdrægtige ’logik’, som vil blive udstillet, når Butler modtager denne anerkendelse.”
Rabbiner Abraham Cooper fra Simon Wiesenthal Centeret fremhæver også, at han mener prisen til Butler vanærer Adornos minde, og fortsætter:
”Verdensjødedommen forventer ikke, at alle tyskere støtter alle Israels – så mange Holocaustoverleveres hjem – politik, men er det for meget at forlange, at man i 2012 i det mindste ikke vil skade Israel? At ære en tilhænger af boykotten – som vil kunne føre til Israels udslettelse, hvis den bliver ført ud i livet – burde føre til væmmelse blandt tænkende tyskere, ikke hyldest.”
Endelig mener Bruce Bawer, forfatter til bogen The Victims’ Revolution: The Rise of Identity Studies and the Closing of the Liberal Mind, der er en kritik af Butler, at ”hendes venlige ord om Hamas og Hizbollah og hendes entusiasme for boykotten har gjort det klart, hvilken side hun er på, når frie individers rettigheder er oppe mod den politisk korrekte mode-bevægelse, hvor voldelig, intolerant og tyrannisk, den end måtte være”, og fremhæver hendes afvisning af at tage imod en homorettighedspris for en par år siden, fordi hun mente, at arrangørerne bag paraden var medskyldige i racisme og islamofobi, som yderligere et eksempel på denne tendens.
Jødedom uden statsvold
I et svar med titlen ’I affirm a Judaism Without State Violence’ bragt på hjemmsiden Mondoweiss, afviser Butler anklagerne, omend hun erkender, at hun til dels støtter en boykot af Israel.
I forhold til anklagerne om, at hun skulle støtte Hamas og Hizbollah, understreger hun, at hun altid har stået for ikke-vold og anfører, at hendes bemærkninger om de to organisationer er blevet taget ud af kontekst og forvredet:
”Jeg blev for et par år siden til en forelæsning spurgt, om jeg mente Hamas og Hizbollah var del af ’den globale venstrefløj’. Jeg svarerede med to pointer. Min første pointe var rent deskriptiv: Disse politiske organisationer definerer sig som anti-imperialistiske, og anti-imperialisme er et kendetegn ved den globale venstrefløj, så på den baggrund kunne man forstå dem som del af den globale venstrefløj. Min anden pointe var kritisk: Som det er tilfældet med enhver gruppering på venstrefløjen, må man beslutte sig for, om man er for eller imod denne gruppe, og man må tage kritisk stilling til, hvor de står.”
I forhold til boykotten af Israel, fremfører Butler, at hun støtter den på en meget specifik måde, og at hun støtter nogle versioner og afviser andre:
”For mig betyder boykotten, at jeg er imod investeringer i selskaber, der laver militært udstyr, hvis eneste formål er at smadre hjem. Den betyder også, at jeg ikke taler på israelske institutioner, med mindre de tager skarpt afstand fra besættelsen. Jeg accepterer ikke nogen version af boykotten, der diskriminerer individer på grund af deres statsborgerskab, og jeg fastholder stærke samarbejdsrelationer med mange israelske akademikere.”
I forhold til beskyldningerne om antisemitisme, fremhæver Butler, at hun ”blev introduceret til filosofien gennem jødisk tænkning, og jeg forstår mig selv som en, der forvarer og fortsætter en jødisk etisk tradition”, og fremhæver at det for hende som jøde ”er af yderste vigtighed at tale imod enhver form for uretfærdighed og kæmpe mod alle former for racisme. Det gør mig ikke til en selvhadende jøde. Det gør mig til en, der ønsker at bekende sig til en jødedom, der ikke støtter statslig vold, men støtter en omfattende kamp for social retfærdighed.”
Butler fremhæver desuden sin familiemæssige baggrund:
”For de af os, der er efterkommere af europæiske jøder, der blev tilintetgjort i det nazistiske folkemord (min bedstemors familie blev udslettet i en lille landsby syd for Budapest), er det en meget smertefuld fornærmelse og hån at blive kaldt medskyldig i hadet mod jøder eller at blive kaldt selvhadende.”
Endelig fremhæver hun, at anklagerne ikke kun er et angreb på hende, men på selve muligheden for at debattere på et rationelt grundlag:
”Sådanne anklager søger at dæmonisere den person, der ytrer et kritisk synspunkt, og således diskvalificere synspunktet på forhånd. [...] Anklagen afviser at overveje synspunktet, debattere dets gyldighed, overveje de argumenter, det er baseret på, og komme frem til en holdbar, fornuftsbaseret konklusion. Anklagen er ikke kun et angreb på personer, der har synpunkter, som nogen finder forkastelige, men et angreb på fornuftsbaseret diskussion, på selve muligheden for at lytte og tale i en kontekst, hvor man rent faktisk kunne finde på at overveje, hvad den anden har at sige.”
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Debat
Annonce
Kommentarer
..Butler kan være nok så pragmatisk og velargumenteret, men det er sgu da påfaldende at det konstant er den jødiske stat der skal flashes for voldeligheder eller uretfærdigheder (bare se modkrafts hjemmeside, der stort set kun omhandler Israel ift. udlandsstoffet; Hvor er Vestsahara, Nordcypern, Kurdistan (go Lillian!), romaerne, Nuba-folket, Tibetanerne, Nordkoreanene, Burmeserne, de arabiske kvinder, de arabiske homoseksuelle, de arabiske kristne, de arabiske ateister og frafaldne, de tyrkiske armenere, Somalien, Sydsudan, Darfur, Baluchierne, Sydthailand ...og alle dem vi aldrig hører om fordi vi evig og altid skal baske på en lille stat skabt af flygtninge der bliver nødt til at gemme sig bag miner, mure og pigtråd. Israel har haft en dramatisk tilværelse hvor der konstant har skullet træffes svære valg, og selvfølgelig begår de fejl og overtrædelser som skal kritiseres. Besættelsen og Gaza-blokaden ulykkelig.... det går ud over mange andre mennesker, men sagen er mere indviklet og kompleks end de fleste gider indse....
Det er påfaldende, at hver gang nogen er lidt kritisk overfor den israelske besættelsesmagt, træder der et velorkestreret defameringsprogram igang. "Antisemitisme" råbes der fra zionisterne og deres støtter, og er personen tilmed jøde er brændemærkningen endnu mere sofistikeret: "selvhadende jøde".
Den amerikanske organisation Jewish Voice for Peace har lavet et site MuzzleWatch, hvor de skriver om, hvordan zionisterne arbejder, specielt i USA.
En del af propagandaen organiseres direkte fra israelske ministerier under navnet Hasbara. Her produceres materiale med hvilke emner, der skal diskuteres og detaillerede beskrivelser af debatteknikker, som distribueres til israelstøtter.
Jeg synes du er helt forkert på den, når du skriver, at Modkraft altid skal baske på stakkels Israel og derfor aldrig skriver om alle de andre vigtige konflikter rundt om i Verden.
Nu består Modkrafts redaktioner jo mest af ulønnede aktivister, og det sætter i sig selv nogle begrænsninger, men jeg synes alligevel der bliver plads til artikler fra mange områder af verden, selvom jeg da også kunne ønske mere. Derudover kan Tidsskriftcentret (Modkraft Biblioteket) supplere med mange forskellige emnelister og en tidslinje, der også linker til et væld af artikler om andet end Israel.
Men jeg vil da gerne medgive, at de fleste på venstrefløjen mener, at Palæstinakonflikten er en vigtig kampplads. Og jeg kan jo se, at du også synes det er vigtig. Ellers ville du vel ikke hver gang, der bliver skrevet noget Israel-kritisk straks fylde spalterne med forsvar for besættelsesmagten og sprede løgne om palæstinenserne - helt i Hasbaras ånd.
..udenom-sniksnak, dårlige undskyldninger og konspirationsbortforklaringer.
I P1's morgenprogram kunne man høre om "holocaust i Nordkorea" hvor børn tæskes ihjel for at stjæle fem majs i koncentrationslejre. Gaza og vestbredden er, undskyld mig, Disneyland ift. mange steder i verden.... Og de samme salafister der råbte "danske soldater ryger i helvede" og "de skal hjem i kister" overfor Christiansborg slotsplads på flagdagen onsdag styrer idag Gaza..... primært derfor er Gazanerne fattige og deres situation håbløs.
....Og hvor er de danske aktivister forklædt som turister på vej til Nordkorea eller Marokko eller Iran eller Tyrkiet eller NordCypern? Hvor er artiklerne og aktionerne? Hykleriet skriger til himlen - og ligger vel kun i tråd med en lang europæisk og slavisk antisemitisk tradition (bevisbyrden for at det i virkeligheden kun handler om solidaritet og retfærdighed ligger hos dig Poul..)
Og inden det konspiratoristiske plidder pladder vælter frem til modsvar vil jeg da gerne erklære Netanyahu for at være en skovl og Barak en udbrændt vattot .... men befolkningen (minus religiøse tosser) er for sej, og staten Israel bygger, like it or not, på et demokratisk socialistisk værdigrundlag som mest er blevet utydeligt (måske glemt) pga en fjendtlig omverden.
Befolkningen er for sej? Det var da et ualmindeligt umodent sprogvalg at bruge, for ikke at sige fuldstændigt selvmodsigende. Det er da lige præcis denne befolkning der gang på gang har valgt fanatiske typer som Begin, Netanyahu og Barak. Forhold dig dog til, at størstedelen af Israels befolkning har stemt på dem.
Hej Mikkel
Modkraft tager gerne imod kvalificerede analyser og nyheder om situationen i Nordkorea, Kurdistan, Myanmar/Burma og you name it ..... Du kan blot fatte pennen, så vil redaktionen tage imod med kyshånd - du skal nok blot ændre diskussionsmåde/fokus, så situationen i eksempelvis Nordkorea ikke diskuteres i lyset af Israel-Palæstina konflikten, men på sine egne præmisser.
Venligst
Ole Wugge Christiansen/redaktør
Ja ok! "for sej" er måske ikke den mest modne formulering...men når man i det historiske perspektiv ser hvad det israelske folk har måttet slås med af krigeriske nabolande, terroraktioner, isolation, fordømmelser, tørke, interne spændinger osv så mener jeg det er sejt at de har opbygget et oplyst demokrati for 5-6millioner midt i det mellemøstlige morads af diktaturer hvor der bor 1000mio. mennesker(cirka!?). Israelske unge er veluddannede, samfundsinteresserede, evigt diskuterende, demokratiske mennesker, der henover minefelter og pigtråd betragter en omverden hvor islamofacister, nazister, terrorister og alt for mange fra den europæiske venstrefløj side om side konstant forsøger at forbande eller ødelægge deres samfund. Den Israelske højrefløjs regering er ingenlunde en ønskesituation, men i det store perspektiv er det altså svært at argumentere for hvad israelerne kunnet have gjort væsentligt anderledes undervejs fra grundlæggelsen i 1948.
Ole@ Nu ved jeg mest om Israel og kender israelere (og israelske arabere), derfor har jeg svært ved at skrive om Nordkorea, NordCypern, Marokko osv., men hykleriet kan jeg alligevel sagtens se.
Først og fremmest begår du den væsentlige fejl at drage en lige linje fra pogromer over til Israels befolkning - at være jøde har aldrig været ensbetydende med at være Zionist. For det andet har du ikke styr på din historie. Theodor Herzl definerede allerede ved Zionismen begyndelse at Israel skulle være en stat kun for Israelliter. Projektet startede langt før 1948. Forresten "henover mine felter og pigtråd"? Den form for retorik hører ikke hjemme i en saglig debat
Jeg ved ikke hvad Herzl har rablet af sig i zionistisk begejstring engang i tyverne(?), men der har siden Israels oprettelse alle dage boet og praktiseret masser af kristne, jøder, muslimer, bøsser, ateister, socialister og alle mulige andre grupper i et demokratisk samfund. Grupper der forresten flest lever livet farligt eller undertrykt i resten af Mellemøsten (og verden). Og virkeligheden overtrumfer altså en eller anden Herzl-replik du kan finde nede i arkivet.
Selvfølgelig går der en linje fra progrommer i Europa, Rusland og Arabien til Israels befolkning.... det er jo de samme mennesker (og deres børn og børnebørn).
Og nej zionist er ikke det samme som at være jøde,.... og kan det egentlig ikke også være ligemeget? Bør det ikke være enhvers primære opgave at lære sig selv og sin omverden om menneskeligt ligeværd uanset køn, race, indkomst og religion?
...og hovedpointen skal vi ikke glemme: At den evige Israel-fokus er en "ny" form for ældgammel antisemitisme, der alledage har gennemsyret de Europæiske samfund. Den fuldstændigt uproportionale Israel-fokus er bevis nok medmindre brillerne ikke har været pudset i meget lang tid. Så kan den enkelte kritiker eller forfatter sådan set være nok så korrekt på den.
Om Anti-semitisme og solidaritet med palæstinenserne:
"The struggle against anti-Semitism must be part of the struggle that every leftist party must wage, with zero compromises, against racism directed toward migrant labourers, other immigrants, the Romani people and so on. Solidarity with the Palestinian people is part of the anti-colonial struggle to which every leftist party is committed. The two arenas complete and strengthen each other, and emptying one of its content empties the second one of its moral justification and political efficacy."
Citat fra: Solidarity with Palestinians and Anti-Semitism. Af Michael Warschawski, mangeårig aktivist i Alternative Information Center (AIC), Israel.
Herzl døde i 1904... Men som skaberen af den zionistiske ideologi er det på ingen måde ligegyldigt. og ideen kommer fra hans hovedværk Der Judenstaat (ikke noget han har rablet af) Denne ide om hvorledes staten Israel skulle udformes udtrykkes første gang af Herzl. Det er sidenhen blevet gentaget utallige gange fra Jabotinsky til Netanyahu.
Forresten er det noget vås at kalde kritisk stillingtagen til et land, som gang på gang på gang overtræder menneskerettighedskonventionen for antisemitisme. Det er enormt provokerende at blive sat i bås med antisemitter (som jeg i øvrigt mener aktivt skal bekæmpes). Kritikken af staten Israel er ikke en kritik af en religion. Det må man anerkende hvis det overhovedet skal give mening at føre en debat.
Av mand. Det er ikke jødernes land. Men nu bor de israelske israelere dér og det er ikke engang alle israelske israelere, der er jøder. Jeg ved ikke så meget om Israel, om det over hovedet er et politisk legitimeret og velbegrundet bud på Das Judenstaat, men jeg har ikke indtryk af at nævnte statsform ville give sig udtryk i nogen, udpræget specielt, politisk demokratisk orienteret statur.
Men jeg ved at Hamas og Hizbollah er anti-semitiske organisationer (til trods for at deres egne medlemmer er en slags semitiske folk). Og dét er de af gode grunde, det er nemlig i nogen vis udstrækning deres forældres land og deres bedsteforældres land. Selv om hizbollisterne - nationalt set - er "libanesere".
Der er dog ingen af de to organisationer som er udpræget specielt politiseret venstreorienterede. Hvis de er noget så er de religiøse, fx gudspartisterne må derfor forventes at ville optræde strikt patriarkalsk og feudale når de engang får skubbet israelerne i vandet og skal til at realisere et iransk ideal-samfund.
Da jeg var barn var en racist én, der ikke kunne stave til "nigger", og derfor øvede sig meget i at sige sådan nogen ord. Engang var en racist en slags abe, der helst ville tilbringe tiden sammen med repræsentanter for sin egen art - det ligger til aber at være racister: De vil helst være sammen med sin egen flok.
Og med flok- begrebet gik der politik i sagen. I dag er en racist én, der ikke vil anerkende samfundstraditioner (som "legitime"), hvor mennesker tror at det er helt i sin orden at skære små stykker af sine børn... Jeg synes det er svært, at begrunde noget politisk synspunkt når man hele tiden skal forsvare politisk orientering mod sådant biologiserende mod-politisering.
Det føles som om man slet ikke må mene noget hvis man ikke taler sproget.
I Danmark må man fanme hverken skære hale eller ører af en skide kamphund. Men vi er tættere på et obligatorisk hundeejer-kursus, end vi er på en øremærket FAR-sels-orlov, ja?
Jeg anerkender ikke den determinerende labyrint, opstillet for min politiske forsøgsrotte. Jeg gnaver mit eget gnav dér, og lige igennem væggene i folks fremmedgørende labyrinter. Jeg laver egne ord til mit eget sprog og bruger dem til at generere politiske ideer, og til, at give tænkning form.
Men den er eddermame svær den her med Palæstina, for uanset hvem af dem, man synes skal have lov til at bo dér, når de jo nu engang bor der, så skriger den anden straks "racist" eller anti-det gode efter det givne udsagns afsender (bolden, venner, bolden. Ikke benene, og ikke manden. For f*ndn da osse).
Jeg anerkender ikke den nye, politisk "korreksérede" udgave af ordet racisme. Ikke uden, at klistre den ind i præfikset: KULTUR-racisme, og så ryger jo den biologisticérede politiske bi-betydning (at, naturen er forkert skabt) sig en tur.
Jeg anerkender i det hele taget ikke fænomenet, "racisme", inden for slægten Homo sapiens/ Homo sapiens sapiens. Den biologiske begrebsstige begynder med art, underart, race og så videre: Der er kun ÈN race af vores art, som er en underart til en art af haleløse og til dels oprejst gående specie, der igen er en underart til "aber".
At putte magi i maden, og slå de dyr man spiser, ihjel, i den ene eller anden guds navn - eller at monopolisere så vel det ene eller det andet kødmarked, være sig som spisedyr eller race-avledyr, ændrer vel ikke stort på betingelserne for frembringelse af artens oprindelige materiale: Det handler altsammen om karteldannelse og illegitim konkurrencevirksomhed, ja?
Men jeg begynder at danne mig denne mening, at særligt aggressive underspecier af racen Homo sapiens findes dér hvor de bliver tossede i hovederne af miljøet. Og det miljø de har bygget sig at bo i på den palæstinensiske sandstribe, det er temmelig giftigt kulturelt set. Jeg tror det må være varmen der påvirker deres evne til at omgås sin egen art.
Men hvad ved jeg, jeg har aldrig været udenfor Europa...
@Mikkel Andersen
Jeg havde i første omgang overset din beskyldning om, at jeg skulle være anti-semit.
"Hykleriet skriger til himlen - og ligger vel kun i tråd med en lang europæisk og slavisk antisemitisk tradition (bevisbyrden for at det i virkeligheden kun handler om solidaritet og retfærdighed ligger hos dig Poul..)"
Det er en grov og ubehagelig beskyldning, men det overrasker mig ikke. Det er jo nærmest et vilkår, når man diskuterer med folk, der støtter en besættelsemagt som Israel.
Hvad angår "bevisbyrden", så har jeg under hele vores disskussion givet dig masser af henvisninger til materiale om forholdene i Palæstine/Israel og baggrunden for det. En stor del af det materiale, jeg har lagt frem, er skrevet af nogle af de desværre alt for få israelere, som har forstået, hvad der sker, og som samarbejder med palæstinenserne om at finde en retfærdig løsning på problemet for alle parter. Mere kan jeg ikke gøre. Nu er resten op til dig. Og jeg må videre med de mange andre ting, jeg også beskæftiger mig med.