Annonce

Al-Jazeera på anklagebænken
10. marts 2014 - 18:52

International bekymring over 'terrorsag' mod journalister i Egypten

Australien og Letlands regering kræver den fængslede journalist, Peter Greste, fra tv-stationen Al-Jazeera løsladt og afviser de egyptiske myndigheders terroranklager mod ham og 19 andre mediefolk fra tv-stationen.

Den australske og lettiske regering går nu offentligt ind i sagen om den australske Al Jazeera-journalist Peter Greste, der sammen med to andre journalister fra tv-stationen i mere end to måneder har siddet fængslet i Egyptens hovedstad Cairo.

Journalisten, der har dobbelt statsborgerskab i de to lande, er ligesom de øvrige anholdte anklaget for terror-støtte og 'propaganda' mod den egyptiske stat.

Ifølge de egyptiske myndigheder støtter Al-Jazeera terror ved i deres nyhedsdækning, at være ukritiske overfor den islamistiske oppositionsbevægelse Det Muslimske Broderskab, der blev erklæret for en »terrororganisation« efter at militæret sidste år kuppede broderskabets fra magten i landet.

Der er rejst sigtelser mod i alt 20 mediefolk fra tv-stationen, men de voldsomme anklager han intet hold i virkeligheden, mener Australien og Letland.

– Han (Peter Greste, red.) har ikke begået nogen forbrydelse, og vi forventer hans umiddelbare løsladelse, siger den lettiske udenrigsministers talsmand Karlis Eihenbaums til den australske avis Brisbane Times.

Han bakkes op af Australiens premierminister, Tony Abbott, der ifølge avisen, kalder sagen »foruroligende«.

Læs »Peter Greste: PM Tony Abbott ’deeply concerned’ by charges« i Brisbane Times.

Læs artiklen »BBC news chief signs open letter calling for Peter Greste's release« hos The Guardian.

Læs artiklen »One journalist released, Al-Jazeera trial begins in Egypt« hos Committee to Protect Journalist.

Samarbejde = terrorstøtte?

De australske og lettiske protester kom efter at Peter Greste, sammen med hans kollegaer Mohammed Fahmy og Baher Mohammed onsdag i sidste uge var for retten i et fængsel i Cairo.

Her overværede de tre fra et bur anklagemyndigheden fremlægge sagen mod dem og de 17 andre journalister med tilknytning til Al-Jazeera, hvor af flere har forladt landet og derfor er sigtet in absentia.

Egentlige beviser blev ikke fremlagt, og anklagerens sag beror tilsyneladende alene på de anklagedes tilknytning til Al-Jazeera.

TV stationens dækning er efter de nye militære magthaveres opfattelse, for venlig over for den gamle regering ledet af det Muslimske Broderskab.

– I samme øjeblik de samarbejdede med Al-Jazeera og disse terrorgrupper, var de skyldige i at tilhøre det Muslimske Broderskab, sagde et af anklagerens vidner, en højtstående politiofficer, ifølge Christian Science Monitor.

De sigtede havde alle deres gang i en suite på Marriott Hotel i Cairo, hvor Al Jazeera havde oprettet et midlertidigt redaktionslokale efter at myndighederne tidligere har lukket deres kontorer.

I Egyptens statskontrollerede medier omtales de sigtede som »terrorcellen fra Marriott Hotel« og militæret har  en dramatisk video, der viser hvordan de stormede hotelværelset den 29. december.

Læs »Egypt: Al Jazeera Had ‘Marriott Cell’ Of Terror« i Daily Beast.

Læs artiklen »Peter Greste and other al-Jazeera journalists return to court in Egypt« hos The Guardian.

Se indslaget »Egypt attacks Al-Jazeera TV on charges of aiding ’enemy’«.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce