Indien: Opgør med ikonet Mahatma Gandhi

Arundhati Roy, der er en verdenskendt indisk globaliseringskritiker, feminist og forfatter – blandt andet til den prisvindende slægtsroman »De små tings gud« – har skabt debat i Indien med kritik af den åndelig leder for landets uafhængighedsbevægelse, Mahatma Gandhi.

Det skete ved et foredrag i sommers på et universitet i den indiske delstat Keralas hovedstad, hvor den 52-årige forfatterinde anklagede Gandhi for at være tilhænger af landets kontroversielle kastesystem og peger på, at hans verdenskendte ikke-voldsdoktrin derfor i virkeligheden baserer sig på et uhyre voldeligt system.

Det førte den 17. juli til en politianmeldelse for bagvaskelse og fornærmelse af landsfaderen, da udtalelserne faldt en studerende og flere politikere for brystet.

Ifølge Arundhati Roy bygger hendes kritik af Mahatma Gandhi på research i forbindelse med en kommende bog.

– Jeg kender myten om Gandhi. Jeg er selv blevet opflasket med den som skolepige i min hjemegn i Kerala. I dag ved jeg bedre. I forbindelse med et nyt bogprojekt har jeg i månedsvis gennemtærsket Gandhis skrifter. Desto mere jeg læste, desto mere blev jeg chokeret, fortæller Arundhati Roy i et nyt interview med det tyske ugeblad Der Stern.

Læs artiklen »Arundhati Roy accuses Mahatma Gandhi of discrimination« hos The Guardian.

Hør Arundhati Roy's foredrag om Mahatma Gandhi.

»En mand af establishmentet«

Mahatma Gandhi er på linje med Nelson Mandela blevet verdensberømt som forkæmper for ret og frihed.

Han stod i 1930’erne og 40’erne i spidsen for store folkelige civile ulydighedskampagner, der var med til at tvinge den britiske kolonimagt i knæ, og hans lære ”Satyagraha”  - den ikke-voldelige modstand - gjorde ham til et globalt forbillede for mange.

Men ifølge Arundhati Roy stod Gandhi politisk et helt andet sted, end verdensoffentligheden antager.

Han har således aldrig været tilhænger af en radikal samfundsforandring til gavn for de svage og de fattige, men derimod en, som ville bevare klasse-  og kastesystemet, lyder kritikken.  

Gandhi, der døde efter et attentat i 1948 begået af en hindu-fundamentalist, var simpelthen »en mand af establishmentet« og »en der ’helliggjorde’ status quo«, mener Arundhati Roy.

Tilhænger af kastesystemet

I Sydafrika, hvor Gandhis kampagne startede og hvor han levede i 20 år af sit liv, var han ifølge Arundhati Roy en ivrig tilhænger af den britiske kolonimagt og fortaler for raceadskillelse.

Det fremgår ifølge Arundhati Roy, af Gandhis egne skrifter, at han efter et af sine mange fængselsophold omtalte Sydafrikas sorte fanger som »uciviliserede og skruppelløse ’kafirs’« (vantro, red.).

Efter sin tilbagevenden til Indien i 1914 lod han sig finansiere af storindustriejere og på et tidspunkt henvendte en ejer af en stor bomuldsfabrik sig til Gandhi for at bede ham om hjælp imod oprørske arbejdere.

Derpå tog Gandhi initiativ til dannelse af en fagforening, hvor arbejderne overhovedet ingen indflydelse havde i forhandlingerne med arbejdsgiverne – ifølge Roy var der kun en, der havde en sådan indflydelse: Gandhi selv.

I 1930’erne gik Gandhi i sultestrejke for at forhindre, at England gav Indiens kasteløse en egen kvote i forbindelse med valg og da Gandhi lavede et opråb til skatteboykot mod englænderne, gjorde han samtidigt opmærksom på, at afgifterne til feudalherrerne »naturligvis fortsat skal betales af landets småbønder«.

Læs mere om Arundhati Roy på Wikipedia.

Et aktuelt problem

Arundhati Roy mener, at et kritisk blik på fortiden kan være en hjælp til at forstå hvorfor nutidens Indien ser ud som det gør i dag.

Og hun har blandt andet skrevet et aktuelt forord til en ny udgave af bogen »Afskaffelsen af kasterne« fra 1936, der skrevet af den indiske intellektuelle Bhimrao R. Ambedkar, som var Gandhis venstreorienterede politiske konkurrent.

Hun minder om, at Indiens store medie - og virksomhedskoncerner for størstedelens vedkommende kontrolleret af Banias-kasten, der kun udgør to procent af Indiens befolkning.

Det er denne kaste, som Mahatma Gandhi kom fra, og han er igennem hele hans liv angiveligt blevet støttet af store indiske virksomhedsdynastier som Tatas, Birlas og Bajaj-grupperne.

Glorificeringen af Gandhi bruges ifølge Roy af de høje kaster og af regeringen til at fremhæve det herskende system som ligeså ufejlbarligt som dets verdensberømte ikon.

En fortælling, der står i kontrast til det faktum, at 80 procent af Indiens befolkning, dvs. 800 millioner mennesker, lever af en indtægt på under 2 kroner om dagen samtidig med at de 100 rigeste indere ejer omkring 25 procent af landets værdier.

Kastesystemet er også forsat et problem for kvinderne i det indiske samfund.  

- Den 16. december 2012 blev en 23-årig medicinstuderende fra en højere kaste brutalt overfaldet, voldtaget og myrdet i en bus i hovedstaden Delhi. Samme år blev 1.574 andre kvinder i hovedstaden ofre for en sådan forbrydelse. Men i modsætning til de omfattende protester i det første tilfælde, så var der ingen større opstande for de andre kvinder. De kom allesammen fra de kasteløses rækker, siger Arundhati Roy til avisen Der Stern.

- Alt dette tager verdensoffentligheden ikke notits af. Man tiltror ikke en stat, der har Gandhi som ikon den slags brutalitet. Gandhi og det sekulære demokrati er således en perfekt camouflage for den hæmningsløse repression, som hinduernes førende kasters udøver i deres permanente krig mod resten af Indiens befolkning.

Læs artiklen »Mahatma Gandhi was a casteist, Arundhati Roy says« hos Time of India.