Indiansk-canadiske kvinder dør og forsvinder i tavshed

Ifølge en rapport fra Native Women’s Association of Canada (NWAC) fra 2010 viser tal, at der mellem 2005 og 2010 er 580 aboriginske kvinder og piger, der er myrdet eller forsvundet i Canada. Det tal steg officielt til det dobbelte i 2014, da canadisk politi udgav en rapport, der redegjorde for knap 1.200 myrdede og forsvundne kvinder og piger, mange af dem helt unge, siden 1980.

Tallet udgør 16 procent af alle dræbte kvinder og 11 procent af alle savnede kvinder i den samlede befolkning. Mens aboriginske kvinder udgør blot fire procent af Canadas kvindelige befolkning.

Nu tales der endog om 4.000 døde og savnede kvinder, beretter CBC News den 15. februar.

Læs artikel »Confusion reigns over number of missing, murdered indigenous women« hos CBC News

Tallet kommer bag på regering, medier og det canadiske samfund. I medierne føres nu en intens diskussion om tallene og hvad, de dækker over. Dog har ministeren for kvinders status, Patty Hajdu, udtalt, at tallet nærmer sig de 4.000. Det antal baseres blandt andet på formodning om underrapportering fra politiets side samt manglende efterforskning af kvinders forsvinden.

Ministeren for aboriginske anliggender, Carolyn Bennett, fortæller om dødstilfælde, der tilskrives selvmord, selvom den døde for eksempel er blevet skudt bag i hovedet, men det undersøges ikke nærmere. Dødsfald tilskrives i stort omfang ulykker, selvmord, overdoser eller naturlige årsager.

Canada vil derfor nu iværksætte en landsdækkende undersøgelse af situationen.

Læs artikel »Canada To Launch Nationwide Investigation Into Murdered, Missing Aboriginal Women« på NPR.

Skepsis mod undersøgelse

Men den aboriginske befolkning er i stort tal skeptiske, fortæller Carolyn Bennett, til canadiske medier: »Det virker som om der er megen stor vrede og kynisme. Folk stoler ikke på regeringen og politiet. Og de er skeptiske over for, om en sådan undersøgelse overhovedet vil hjælpe noget«, siger hun, efter at hun har rejst rundt på en mødeturne i landet op til den landsdækkende undersøgelse senere i år.

En ikke ubegrundet tilgang, da den føderale regering allerede i 2014 enedes om, at den ville iværksætte en rundbordsdiskussion, som skulle løbe af stablen i februar 2015, uden at det har ført til ændringer. Den daværende konservative premierminister, Stephen Harper, havde længe afvist at starte en undersøgelse, da han ikke mente, at det var et ’samfundsmæssigt problem’.

Læs artikel »Tina Fontaine's death focuses attention on missing and murdered aboriginal women« på CBC News.

Diskussionen om de mange dræbte og savnede aboriginske kvinder blev efterfølgende et valgemne op til det canadiske valg senere i 2015, hvor den nye premierminister Justin Trudeau blev valgt, blandt andet på at gå ud at sige, at man ville til bunds i sagen.  

Kolonial arv

Aboriginske kvinder befinder sig i en højrisikogruppe i forhold til at blive udsat for vold. NWAC gør opmærksom på, at gruppen lever med konsekvenserne af nedarvede kolonialistiske samfundsforhold. Organisationen mener, at koloniseringen af landet har indeholdt en bevidst strategi om at underminere aboriginske kvinders oprindelige indflydelse, respekt, og socioøkonomiske og politiske rolle indenfor det aboriginske samfund. Den er i stedet blevet erstattet af et europæisk patriarkat og dettes udlægning af femininitet og maskulinitet.

Konsekvensen af denne vedblivende koloniale historie er ifølge NWAC dårligere fysisk og mentalt helbred, traumer som er gået i arv, en overrepræsentation af aboriginske børn i det sociale system, manglende social og juridisk tryghed samt økonomisk ulighed.

Ifølge rapporten fra NWAC fokuserer megen forskning på volden indenfor aboriginske samfund, i stedet for at sætte problematikken ind i en samfundsmæssig kontekst. Organisationen mener, det er nødvendigt at se på om overgrebene får den påkrævede opmærksomhed af politi, domstole, regering og samfundet som sådan, netop pga. ofrenes race og køn. Aboriginske kvinders risiko for at blive dræbt af en vildfremmed er således også højere end for en ikke-aboriginsk kvinde.

Men der er ikke megen forskning på området, og den, der er, fokuserer mest på den vold kvinder og piger udsættes for internt i familier. Det bliver altså ikke synliggjort, hvilken vold - dens omfang og konsekvenser - som aboriginske kvinder og piger møder fra det ikke-aboriginske samfunds side.

Ifølge en rapport fra 2004 fra General Social Survey i Canada er det tre en halv gang mere sandsynligt, at en aboriginsk kvinde udsættes for fysisk eller seksuel vold samt røveri end en ikke-aboriginsk kvinde. Vold i ægteskaber er tre gange højere, og næsten en fjerdedel af alle aboriginske kvinder oplever en eller anden form for partnervold.

Rapporten konkluderer, at for at forstå volden, må man forstå landets koloniale historie og dens betydning for de aboriginske befolkningsgrupper i Canada. Det er en fortælling om vedvarende vold, racisme og diskrimination, og en fornægtelse af aboriginsk kultur, sprog, traditioner og identitet. Og lovgivningen underbygger, at det varer ved, mener NWAC.

Læs rapport fra Native Women’s Association of Canada

Flere aboriginske familiemedlemmer er trådt frem og fortæller om aldrig fundne kvindelige familiemedlemmer og kvinder, der er døde under mistænkelige forhold, men som ikke er blevet efterforsket tilstrækkeligt.

Samtidig har den canadiske politichef Bob Paulson udtalt til CBC News, at han er klar over, at der findes racister i korpset, og han opfordrer alle, der oplever racisme, til at klage eller kontakte ham personligt. Politirapporten, der viser, at antallet af myrdede og savnede aboriginske kvinder er højere end antaget, bliver dog samtidig kritiseret for netop at lægge ansvaret for volden mod aboriginske kvinder over på aboriginske mænd.

Læs artikel om racisme i canadisk politi »Bob Paulson says he doesn't want racists inside RCMP ranks«

Aboriginske grupper gør således opmærksom på, at aboriginske kvinder i flere år blandt andet har indgivet klager om overgreb fra politiets side, men de er blevet pure afvist.