Annonce

Sparepolitik
13. juni 2014 - 15:27

IMF kræver græsk lovgivning imod massefyringer væk

Den Internationale Valutafond, IMF, advarer mod græsk »reformtræthed« og kræver lovgivning mod masseafskedigelser ophævet og fortsatte nedskæringer.

Den græske regering skal finde besparelser på yderligere et par milliarder euro næste år og 1,7 milliarder i 2016. Sådan lyder et at kravene fra den Internationale Valutafond, IMF som er en del af den Trojka, som står for det låneprogram, den græske stat er underlagt.

IMF offentliggjorde tirsdag den 10. juni sin femte rapport om den græske økonomi, hvor den på den ene side roste den borgerlige regerings nedskæringspolitik og samtidig advarede om, at »reformtræthed« kan spænde ben for yderligere »nødvendige« nedskæringer.

»Den finanspolitiske justering i Grækenland har nået imponerende resultater uden global sidestykke«, hedder det i IMF’s rapport. Men den løfter samtidig løfter en advarende pegefinger: Fonden forudser at den politiske vilje til fortsatte nedskæringer vil alvorligt udfordret de kommende måneder.

Og det er ikke kun det folkelige oprør mod nedskæringspolitikken og udsigten til, at det venstreorienterede parti Syriza, der blev størst ved EU-valget, kan blive det næste regeringsparti, som lægger sten i vejen for regeringens politik.

Domstol underkender fyringer

Også domstolene lægger hindringer for de aftaler, som regeringen har indgået med Trojkaen.

I maj måned underkendte en domstol f.eks. fyringen af 400 rengøringsassistenter i finansministeriet. De fyrede har i månedsvis dagligt demonstreret foran finansministeriet mod fyringerne. Rengøringspersonalet har opstillet telte uden for ministeriet og kræver med svingende mopper, at bliver genansat.

Regeringen har forsøgt at få Grækenlands højesteret til at udsætte domstolens afgørelse om at genansætte de fyrede. mener ikke domstolen havde ret til at dømme i sagen, og at fyringerne var i nationens interesse.

Torsdag den 12. juni gav højesteret regeringen ret i udsættelsen ind til den endelige afgørelse, den forventes at falde i september måned.

Netop den græske lovgivning mod masseafskedigelser er en af de forhindringer, som IMF vil have fjernet. Andre personalegrupper har kunne fået medhold i at fyringer har manglet lovgrundlag ved græske domstole.

IMF ønsker at regeringen indfører et helt nyt lønsystem i det offentlige. Det vil samtidig have indført ny lovgivning for fyringer af offentligt af ansatte, som ikke består en evalueringstest, også selvom det er udtrykkeligt forbudt i den eksisterende lovgivning.

Ansatte granskes

Regeringens forsøg på at nå de sparemål, som er aftalt med Trojkaen, fik den tirsdag til at iværksætte en storstilet granskning af 40.000 statsansatte, som oprindeligt var ansat i et midlertidigt job, men som senere er blevet fastansat.

Et korps af inspektører vil granske deres ansættelsespapirer for at se, om der er folk som er blevet »uberettiget forfremmet,« f.eks. med fiksede eksamenspapirer. Hvis inspektørerne finder uregelmæssigheder, vil de formastelige blive fyret med øjeblikkelig virkning.

Det sker samtidig med, at det administrative personale på universiteterne onsdag indledte en tredages strejke for at redde 399 kolleger, som risikerer endelig fyring.

De blev sidste år fjernet fra deres arbejde og placeret i en »arbejdskraftpulje« til dramatisk nedsat løn, for senere eventuelt at blive flyttet til andre job.

De ansattes fagforening kræver garantier for deres fortsatte ansættelse. Hvis det ikke sker truer den med nye strejker, som »kan true det akademiske år.«

Artiklen er oprindeligt bragt på hjemmesiden for EU-fagligt netværk. Den er lettere redigeret og opdateret.  

Læs også artiklen »Greece War With Courts Over Ways to Slash Budget« i New York Times

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce