Annonce

Skattely
18. januar 2016 - 15:27

IBIS-chef: Vi har ikke råd til skattely

Det er et sygt system, der tillader virksomheder at gemme formuer i skattely og 62 personer at eje det samme som verdens 3,6 milliarder fattigste, mener IBIS-chef Lars Koch.

Det burde ikke være så svært at forstå, mener IBIS-chef Lars Koch. Når 62 personer ejer det samme som de 3,6 milliarder fattigste i verden, behøver man sådan set ikke forstå mere.

- Enhver kan se, at det er er sygt system, der har sådan en formuefordeling. Det er foruroligende og fuldstændigt absurd, siger Lars Koch, politik- og kampagnechef i udviklingsorganisationen IBIS, der netop har præsenteret en rapport sammen med Oxfam om ulighed i verden.

Her står skattely som den store skurk og forklaring på, at den fattigste halvdel af verdens befolkning for eksempel kun har modtaget én procent af den samlede formuevækst globalt set siden århundredeskiftet. Velstandsstigningen er i stedet gået til den rigeste ene procent.

Læs Modkraft-artiklen »Rapport: 62 personer ejer det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning«

- Vi diskuterer, om vi har råd til velfærd, råd til flygtninge og uddannelse. Vores spørgsmål lyder derimod, om vi har råd til skattely. Hvorfor har vi råd til skattely, som koster Danmark og udviklingslandene mange milliarder kroner i tabte indtægter hvert eneste år, som kunne bruges på uddannelse, flygtninge osv., spørger Lars Koch og tilføjer:

- Regeringen skærer over otte milliarder kroner på uddannelse i Danmark. Det er hat og briller i et langsigtet investeringsperspektiv. De penge kunne man sagtens få ind ved at få lukket skattehuller.

Korruption

IBIS og Oxfam opfordrer verdens leder til et endeligt opgør med skattely, og i rapporten henviser de til, at Verdensbankens præsident Jim Yong Kim har kaldt det en form for korruption.

Læs rapporten her.

- Det er korruption på den måde, at vi har et system, som vi i rapporten kalder en økonomi for den ene procent. Vi ser, at magtfulde rige mennesker og selskaber har en meget stor politisk indflydelse. Helt konkret kan det være, når en bank finansierer et parti, som argumenterer for selskabsskattens afskaffelse og topskattelettelser til de rigeste. Men det er også, når finans- og medicinalsektorerne investerer mange milliarder i lobbyister i Bruxelles og i Washington for at få gennemført politik, der er i deres interesse, forklarer Lars Koch.

Udover politisk vilje kræver det et vedvarende, folkeligt pres at gøre op med skattely, mener han. Derfor har Oxfam om IBIS lanceret en global underskriftindsamling mod skattely.

- Vi har set, hvordan et folkeligt pres de sidste fem år rent faktisk har skabt en dagsorden i forhold til skatteunddragelse. Det folkelige pres skal der bygges videre på. Dagsordenen flytter sig også, fordi der står en række finansministre og kigger ned i statskasserne og tænker, at de egentligt godt kan bruge de penge, der fiser ud, siger Lars Koch, som har indtryk af, at der er det, han kalder større skattemoral blandt danske rigmænd og selskaber.

Hyklerisk opgør med skattely

- Men på den anden side har vi en lovgivning, der muliggør at tænke kreativt med skatten. Det er der helt sikkert også mange, der gør. Det er svært at vurdere, men et ædrueligt bud er, at vi mister omkring 10 milliarder om året i skatteindtægter på den konto.

Og når den britiske premierminister David Cameron efterlyser et opgør med skatteunddragelse, er det hykleri og fup, mener Lars Koch.

- Han sidder selv og er ansvarlig for Cayman Islands, Seychellerne og en række helt centrale skattely, som han kunne ændre på. Men det vil han ikke. For de store banker i finansdistriktet City of London, som er en vigtig del af den engelske økonomi, har selskaber i skattely. Og det samme gælder USA, som også har delstater som Delaware, der fungerer som skattely.

Ebola og skatterabatter

Som konkret eksempel på, hvilke konsekvenser skattely har i den fattige del af verden, nævner Lars Koch ebola-epidemien.

- Det er ikke tilfældigt, at det sker i lande som Sierra Leone og Liberia, hvor sundhedssystemerne er kørt fuldstændigt i sænk. Hvis man før epidemien havde investeret i et ordentligt sundheds- og uddannelsessystem, ville den ikke have bredt sig på den måde, mener Lars Koch.

Men særlige skatteaftaler er med til at snyde landets statskasse for milliarder, forklarer han.

- I Sierra Leone laver de største fem mineselskaber skatteunddragelse og har aftaler med regeringen om skatterabatter, der svarer til alle velfærdsydelser i landet på et år. De kunne i stedet have finansieret en udvikling, der kunne have reddet tusindvis af mennesker.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce