Hykleri og selvmodsigelser står kø hos de borgerlige

»Straksopbremsning« er ikke et ord, som findes i danske ordbøger. Ordet er opfundet som en del af den lovpakke, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance vedtog den 26. august i år.

Loven betyder, at Danmark skal holde op med at hjælpe, beskytte og give husly til nødlidende og forfulgte flygtninge.

Loven blev præsenteret som et modspil mod »dem«, som flygter til vores attraktive sociale ydelser! Hvad »de« flygter fra fandt ja-partierne til »straksopbremsningen« ikke væsentligt.

1. september blev de nye ydelser en realitet: Et ægtepar over 30 år med børn vil få 16.638 kroner om måneden før skat, og der skal indføres et »optjeningsprincip« for retten til børnetilskud. En enlig uden børn vil få 5.945 kroner før skat.

Begge beløb er en minimal fattigdomsydelse.

Regeringen fjernede samtidigt - meget belejligt - den officielle fattigdomsgrænse den 14. september, som er beregnet efter den mindste indkomst en person/familie kan eksisterer på uden at leve i fattigdom.

Ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) kan fattigdom ikke kun måles i kroner og øre, og derfor er den officielle fattigdomsgrænse ikke det rette værktøj til at måle fattigdom.

»Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget,« udtalte ministeren.

Hun mener, at et socialpolitisk fokus bør ligge et andet sted end ved en økonomisk bundlinje.

Flygtninge vil heller ikke længere kunne medregne bopælstid i det land, de er flygtet fra, ved beregning af folkepension: Et »optjeningsprincip« skal erstatte alder!

Det vil betyde, at en 60 årig flygtning vil få meget år til at »optjene« folkepension.

De nye satser vil - ifølge integrationsminister Inger Støjberg - ikke skabe fattigdom, men være en motivation til at integrere sig i Danmark og arbejde! Det er samme Støjberg, som indrykker annoncer i udenlandske aviser og kraftigt advarer flygtninge mod at søge til Danmark.

De nye satser gælder for nytilkomne, men regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance er enige om, at det også skal gælde folk, som allerede har opholdstilladelse i Danmark. Bliver det mon anden del af »pakken«?

Hvad er det for et menneskesyn, flertallet i den danske regering har?

Den byder flygtninge »velkommen« til et land:

• hvor hver fjerde dansker stemmer på et racistisk parti, dronningen udtaler sig om »dem« og »os«, og hvor regeringspartierne hellere ser flytninginges hæl end tå.
• hvor der mere end antydes, at flygtninge ikke gider arbejde og flygter op til de danske sociale ydelser.
• hvor flygtninge skal leve i fattigdom, hvor deres børn ikke skal have samme muligheder som danske børn, hvor flygtninge skal »optjene« rettigheder og finde arbejde i et land, hvor der ikke er arbejde til alle, og hvor flygtninge står bagerst i køen.
• som har deltaget i mange af de krige, som folk er flygter fra, og som har efterladt lande i kaos i »demokratiets navn«.
• hvor Dansk Folkepartis Martin Henriksen får taletid i alle medier en hel dag, fordi han er »bekymret« over at en kommune vil placere flygtninge ved en børnehave, så danske børn ser flygtninge, uden at bekymre sig om de hundredetusind ikke-danske børn, som er flygtninge.
• og ikke mindst: hvor en strammere lovgivning mod flygtninge og mennesker af anden herkomst end dansk er i vente.

Da de første flygtninge gik på de danske motorveje i starten af september, i håbet om at nå til Sverige og et liv som ligeværdige borgere med svenskerne, var integrationsminister Inger Støjberg harmdirrende over »at ’de’ var så utaknemmelige og ikke ville være i Danmark«.

Har vi en minister i Danmark, som ikke sætter egne udtalelser og handlemåder i kontekst, til hvordan hendes retorik bliver modtaget?

Indtil begyndelsen af september havde flygtningene ikke et ansigt.

Men det ændrede sig, da billedet af en treårig kurdiske drengs lig flød op på stranden i Bodum i Tyrkiet og ryddede verdens forsider.

Det ændrede ikke det politiske billede, men billedet af hvem flygtninge er hos mange danskere, og hvilken tragedie de var vidner til. 

»Flygtningestrømmen« - et utroligt negativt ord - op gennem Europa blev med den kurdiske drengs død nu til familier, som ønskede noget så simpelt: At være i live og at have et sted at bo i fred og tryghed.

Den blev til mennesker, som risikerede deres eget og deres børns liv. Den blev til nødlidende desperate mennesker.

Civil ulydighed blev en dagsorden for lovlydige borgere i Danmark: Hundreder af danskere hentede flygtninge og kørte dem i sikkerhed til et fremtidigt anstændigt liv - i Sverige – fordi de ikke skal gå på en motorvej, udmattede, sultne og med børn på armen. Tusinder af danskere donerede penge, mad, tøj, bleer, klapvogne og andet til de som søgte vores hjælp.

Der vil komme tusinder af flygtninge til Danmark i den nærmeste fremtid: Velkommen til dem.

De er en menneskelig ressource. Vi har overskud, råd og plads til alle.

Hvis Danmark stopper aftalen om indkøb af kampfly til forsvaret for 30 milliarder kroner, kan vi gøre en forskel. Det er bare at flytte penge fra en kasse til en anden.

Og kampflyene vil kun øge diverses kriges rædsler og øge antallet af flygtninge.

Vi har plads, og vi har råd, og vi har pligt.

Den 13. september druknede 28 flygtninge ved den græske ø Farmakonis i Grækenland. Fire af dem var spædbørn - ti af dem var børn.

I dagene efter druknede flere under den farefulde færd over Middelhavet. Den 20. september ramte en færge en gummibåd, som var på vej fra Tyrkiet til Grækenland: 13 mennesker omkom og 13 er savnet.

Vi ser ikke mange billeder mere - omend det kort bliver nævnt - for det er ikke længere nogen nyhed: Flygtninge drukner jo hver dag!

De mange tusinder af flygtninge blive nu mødt med lukkede grænser, pigtrådshegn i Ungarn, tåregas og vandkanoner og lejre uden fornødenheder, sygdom og kolde nætter i det fri.

Hvor svært kan det være? Lad dem flyve!

Annette Mørk er medlem af Horserød-Stutthof Foreningen.