– Fredsspørgsmålet er ikke et område vi kan mobilisere på for øjeblikket, erkender Peter Schjerning fra gruppen Nej Til Krig. Uenighed på venstrefløjen og i antikrigsbevægelsen samt en generel udmattelse i græsrodsbevægelserne er en mulig forklaring.
Forud for den USA-ledede invasion af Irak den 3. marts 2003 afvikledes de største fredsdemonstrationer i nyere tid. Millioner var på gaden verden over den 15. februar 2003.
I København gik omkring 40.000 mennesker i protesttog mod danske troppers deltagelse i, hvad der viste sig at være en ulovlig krig.
Siden er det blevet sværere og sværere at mobilisere til protester, når Folketinget har sendt Danmark i krig i fjerne egne af verden.
Spørgsmålet er hvorfor.
Siden beslutningen om dansk deltagelse i den amerikanskledede koalition, der skal bekæmpe gruppen Islamisk Stat i Irak, har der kun været få aktiviteter i Danmark.
Det drejer sig om et møde på Christiansborg Slotsplads den 30. september under overskriften »Nej Til Krig i Irak«, som var indkaldt af ’Fredsfestivalen’ og blev anbefalet af grupperne Valby og Sydvest mod krig, Fredsvagten, Aldrig mere krig, Stop terrorkrigen, fredsministerium.dk, Budskab fra Græsrødderne, Århus mod krig og terror og STS Intersol.
Omkring 20 mennesker deltog og mødet blev afsluttet med en opfordring til, at de fremmødte tog initiativ til yderligere aktiviteter.
Det har indtil videre kun udmøntet sig i en invitation til endnu et møde samme sted den 19. oktober i anledning af årsdagen for krigen i Afghanistan, der begyndte for 13 år siden.
Læs mere om begivenheden her (facebook).
I Odense delte aktivister fra gruppen Nej til Krig løbesedler ud foran banegården fredag den 3. oktober, mens gruppen Århus mod Krig og Terror i Aarhus i weekenden den 4. og 5. oktober afholdt en Fredsfestival, hvor omkring 80 mennesker deltog, og der var en demonstration.
Demonstrationen havde parolen »Stop Krigspolitikken! Nej til krigsfly - Ja til velfærd« og blev anbefalet af APK, EL, DKP, KPiD, KP og LO Århus.
Begge disse aktiviteter var planlagt inden Folketingets hastebeslutning om at sende Danmark i krig igen og havde hovedsageligt et andet fokus: Folkelig mobilisering mod indkøb af nye jagerfly til den danske hær til en estimeret pris på mindst 30 milliarder kroner.
Om ideen med konferencen i Aarhus kan man læse på Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)'s nyhedsside KPnet:
»Hvad stiller vi op mod den uendelige krigspolitik, om krigsbeslutninger uden debat og mod den reelle fare for en tredie verdenskrig? Hele landet var inviteret og fredsfestivalen lagde op til fælles inspiration om retningen for den så voldsomt nødvendige mobilisering og bevægelse«
I et opæg holdt af fredsforsker Jan Øberg, som kan ses herunder, blev fredsbevægelsens tilstand og fremtid også kort berørt.
På konferencen var der repræsentanter fra Fredsvagten ved Christiansborg, Randers mod Krig og Terror, Valby- og Sydvest mod Krig, Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed fra Skive/Aarhus, Kvinder i Sort, Aldrig mere Krig, Fredsministeriet, Boykot Israel, Pink Army ARTillery og Århus mod krig og Terror.
Om udbyttet af konferencen skriver KPnet:
»Krigen i Irak og Syrien og Danmarks deltagelse i bombetogterne har udsigt til at kunne blive langvarig. En modstand må opbygges nede fra, internationalt og herhjemme så mange steder i landet som overhovedet muligt. Det ligger allerede fast, at der indkaldes til demonstration i København d. 19. oktober, der er 13 - årsdagen for krigen i Afghanistan og dermed også årsdag for Fredsvagten. Idéudvekslingen vil fortsætte fremover på tværs af byerne.«
Samtidig blev Danmarks kommende køb af kampfly bragt i spil.
– Vi må samle mange med kravet om at droppe købet af nye krigsfly. Rigtig mange kan slutte op om, at 30 milliarder kan bruges bedre på velfærd, end på kampfly og mere krig, opfordrede Gerd Berlev ifølge KPnet.
Desuden blev deltagerne på konferencen »Århus mod Krig og Terror fredsfestival 2014« enige om to udtalelser, som kan læses nederst i denne artikel.
Se KPnets reportage fra Århus mod Krig og Terrors Fredsfestival.
Se indslaget »Stop Krigspolitikken! - Fredsfestival og markeringer i uge 40 2014« her.
Se og hør fredsforsker Jan Øbergs oplæg på fredsfestivalen i Aarhus.
På spørgsmålet om, hvorfor der ikke sker mere, så skyder man hos Nej Til Krig i Odense bolden til København.
Lene Junker er ledelsesmedlem i gruppen og hun efterlyser, at der bliver taget initiativer i København.
– I Odense og Aarhus kan venstrefløjen og krigsmodstanderne enes. I København burde de grupper, der ønsker mobilisering sætte sig ned og diskutere fælles initiativer mod den nu tredje Irakkrig, siger Lene Junker til Modkraft.
Peter Schjerning fra Nej til Krig i København afviser, at årsagen til den manglende aktivitet er, at fredsfolkene ikke kan tale sammen i hovedstaden.
– I mine øjne, er det ikke fordi vi ikke kan samarbejde, men fredsspørgsmålet er bare ikke et område vi kan mobilisere på for øjeblikket, siger Peter Schjerning.
Årsagen er ifølge ham, at politikerne har haft held til i befolkningen at skabe en stemning af, at det er nødvendigt at gøre noget i forhold til ISIS/IS.
– Det minder om, da krigen i Libyen startede og der var bred opbakning i befolkningen til at der skulle gøres noget, siger Peter Schjerning til Modkraft.
Han peger samtidig på, at Enhedslisten, som måske kunne være den afgørende spiller på venstrefløjen, til at skabe protester, har valgt at stille forslag om at sende våben til kurderne i det nordlige Irak.
Det er noget som organisationen Nej til Krig og andre krigsmodstandere derimod er lodret uenig i, fordi de mener, at der allerede er nok krigsudstyr i området.
Læs debatindlægget »Vi har brug for en ny antikrigs-strategi« hos Modkraft.
Helge Bo Jensen er selv tidligere aktiv i Nej til Krig og i dag medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse samt byrådsmedlem for partiet i Albertslund.
Han afviser, at den nuværende stilstand i fredsbevægelsen i København skyldes uenighed blandt fredskræfterne.
– Udover det aktuelle spørgsmål om våben til kurderne i Syrien, som jeg selv stemte imod i hovedbestyrelsen, så er der ikke generelt tale om politisk uenighed i bevægelsen. Jeg tror i højere grad det er et spørgsmål om prioritering, siger Helge Bo Jensen til Modkraft.
Han mener grundlæggende, at der en modstand imod den danske krigsdeltagelse i befolkningen, og nævner mobiliseringen i 2003 imod Irakkrigen samt George Bush’s besøg i Danmark i 2005.
Han giver dog Peter Schjerning ret i, at situationen lige nu ikke er til de store aktioner.
– Men det er jo et generelt problem, at det kniber med de folkelige bevægelser. Det oplever man også med miljøbevægelsen, som trods protesterne ved klimatopmødet også står svagt. Igen mener jeg ikke det skyldes politisk uenighed, men om at dagsordenen for tiden for eksempel er mere til protester imod dagpengeforringelse, vurderer Helge Bo Jensen.
– Det er også afgørende, at der er et element af håb i kampene. For de brede lag i befolkningen savner man måske en følelse af, at protesterne imod krigen reelt kan ændre beslutningerne, siger han.
At der aktuelt er uenighed om, hvordan man løser krisen i Irak og Syrien på venstrefløjen er dog ikke til at komme udenom.
Det fremgår blandt andet af en ledende artikel i Dagbladet Arbejderen, der udgivet af Kommunistisk Parti, onsdag den 8. oktober med overskriften »Med eller imod imperialismen«.
»Engang advarende Enhedslisten mod at sende våben til Syrien. Man erklærede, at kun forhandlinger kunne sikre en løsning. I dag trygler Enhedslisten den danske regering og dens krigspartnere om at bevæbne kurderne i Syrien, der er udset som fodfolk i det USA-ledte opgør med terrororganisationen IS, der lige som Taleban er en slange, opfostret af USA og dets allierede i regionen,« kan man læse i Arbejderen.
Og samme sted bliver der opfordret til »eftertanke« hos Enhedslisten.
»Enhedslisten har gjort sine holdninger mere og mere afhængige af de kurdiske partier PKK's og PYD's holdninger og defensive situation på slagmarken. Ø bilder sig ind, de kan fremme et frit og demokratisk Kurdistan, men det accepterer USA aldrig. Kendsgerningen er, at Ø's krigsstøtte forplumrer debatten mellem krigsmagerne og fredskræfterne, om USA's planer og folkenes interesser, om magtens tyranni og international lov herunder spørgsmålet om FN's muligheder og rolle. Det burde give anledning til eftertanke.«
Læs lederen »Med eller imod imperialismen« hos Arbejderen.
Et andet spørgsmål, som også kan dele vandene er spørgsmål terrorangrebet i USA den 11. September 2001.
Angrebet var den direkte anledning til krigen i Afghanistan samme år og medvirkende til at skabe klimaet for Irakkrigen i 2003.
Fredsvagten ved Christiansborg, der er central i den danske antikrigsbevægelse i dag, mener modsat mange andre på venstrefløjen, at afsløringen af ’sandheden’ om angrebet er nøglen til at forstå den amerikanske – og dermed den danske – krigspolitik.
Det synspunkt blev luftet så sent som den 1. oktober i en pressemeddelelse om den nyeste Irakkrig.
»Så længe vi ikke tør gøre op med grundlaget for terrordiskursen; katastrofen i USA 11. september 2001, så kan vi ikke fravige dens logiske konsekvens; krigenes og voldens politik,« skriver Bo Richardt, der er hovedkraft i Fredsvagten.
Besøg Fredvagtens hjemmeside her.
Udtalelser fra Århus mod Krig og Terror fredsfestival 2014.
NEJ TIL KRIG I IRAK OG SYRIEN!
Forsamlede på Fredsfestival i Aarhus 4. oktober 2014 opfordrer hermed alle fredselskende mennesker til at protestere mod Danmarks nye krig
Danmark er igen deltager i en ulovlig krig i strid med folkeretten. Krigen vil ikke løse problemet med terrorgruppen IS, men blot skabe mere vold og ramme civile.
Grundlaget for IS's opståen er skabt gennem de tidligere krige i Mellemøsten og gennem Vestens støtte, penge og våben til oprørsgrupperne i bl.a. Syrien.
Stop den uendelige række af krige!
Vi siger nej til indblanding i suveræne stater.
Stop terrorkrigene! Danmark ud af krigskoalitionen!
NEJ TIL KRIGSFLY – JA TIL VELFÆRD!
Forsamlede på Fredsfestival i Aarhus 4. oktober 2014 opfordrer alle - enkeltpersoner som organisationer, der kan tilslutte sig nedenstående - til at skabe en fælles kampagne
Danske politikere planlægger at købe nye jagerfly til omkring 30 milliarder. Samtidig barberes udgifterne til social sikring, sundhed, uddannelse og lignende grundlæggende samfundsgoder.
Jagerflyene er ikke forsvarsvåben, men anskaffes udelukkende med formålet, at kaste landet ud i nye krige.
Det sociale sikkerhedsnet er slidt tyndt og verden har ikke brug for mere krig. Derfor siger vi:
Nej til krigsfly – ja til velfærd!
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96